Deodorants are the leading cause of allergic contact dermatitis to fragrances
Baggrund
Parfumestoffer er hyppig årsag til kontaktallergi; herunder er kosmetiske produkter den vigtigste årsag til parfumeallergi. Kosmetiske produktgrupper (deodoranter, cremer, shampoo etc.) har forskellige funktioner og anvendes derfor forskelligt med forskellige sammensætninger af ingredienser. Nogle produktgrupper kunne derfor potentielt være mere tilbøjelige til at spille en rolle i udviklingen af allergisk kontakteksem end andre.
Formål
At afgøre, hvilke kosmetiske produktgrupper som er forårsag til parfumeallergi blandt danske eksempatienter.
Metode
Et databasestudie baseret på data indsamlet af medlemmer af den Danske Kontaktdermatitis Gruppe. I alt blev 17.716 eksempatienter konsekutivt epikutantestet med parfumemarkører fra den Europæiske basisserie (2005 til 2009). Resultater: 10,1 % havde parfumeallergi, heraf havde 42,1 % et kosmetisk produkt som årsag. Deodoranter tegnede sig for 25 % og parfumerede cremer for 24,4 %. En kønsforskel var tydelig, specielt blandt patienter med allergi forårsaget af deodorant, som var hyppigere hos mænd (OR 2,2) end hos kvinder. En korrelation blev observeret mellem deodoranter anført som årsag til allergi og allergi opdaget af parfumemarkørne fragrance mix II (FM II) og hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde.
Konklusion
Deodoranter var den eksponering, som hyppigst var årsag til parfumeallergi, især blandt mænd. Det kunne se ud som om, at deodoranter har en usund sammensætning af de parfumestoffer, der udgør FM II.