Impaired hapten sensitization in patients with autoimmune disease

Kontaktallergi og psoriasis er hudsygdomme forårsagede af inflammatoriske mekanismer, der involverer immunsystemet. Psoriasis opfattes desuden som en autoimmun sygdom. Nylige studier har peget på en invers relation mellem kontaktallergi og autoimmune sygdomme.

 

Formålet med dette studie var at undersøge potentialet for haptensensibilisering og reaktion på challenge hos patienter med autoimmun sygdom. I et sensibiliseringsstudie med anvendelse af det stærke hapten Diphenylcyclopropenone (DPCP) gennemgik fire grupper af patienter induktion og challenge: psoriasis, diabetes type I, mono-allergi og raske kontroller. Sensibiliseringsratioer for patienter med psoriasis og diabetes type I var signifikant lavere end raske kontroller, med odds ratioer på 0,18 (CI 95 % 0,039 – 0,85) P=0,031 og 0,74 (95 % CI 0,548 – 1,008) P= 0,056 respektive. Der fandtes en trend mod lavere reaktivitet i psoriasisgruppen. Mekanismer bag den fundne lavere reaktivitet hos psoriasispatienter undersøgtes ved hjælp af hudbiopsier fra challenge-reaktioner. Disse blev undersøgt for mulige nedregulerende forhold i elicitationsfasen. Ved immunhistokemisk farvning fandtes der ingen regulatoriske FOXP3+ T-celler i challenge-reaktionerne fra deltagere med negative reaktioner ej heller signifikante ændringer i mRNA ekspression med microarray analyse. Dette indikerer, at negativ reaktion ikke var grundet en aktiv nedregulering i challenge-områderne hos patienter med psoriasis eller raske kontroller.

 

Studiet bidrager med evidens til at støtte teorien om, at kontaktallergi og autoimmune sygdomme er invers relaterede og demonstrerer, at patienter med autoimmune sygdomme har et nedsat potentiale for udvikling af kontaktallergi. Flere studier er nødvendige for at kortlægge årsagen til denne sammenhæng.