Unconsumed precursors and couplers after formation of oxidative hair dyes
Hårfarver findes – groft sagt – i to typer:
1) bliver i håret ind til det vokser ud
2) skylles ud ved hårvask.
Teknikken bag en blivende farve er at hårfarvestoffer (p-phenylenediamine; toluene-2,5-diamine; p-aminophenol; m-aminophenol og resorcinol) blandes med hydrogen peroxide. Hydrogen peroxides opgave er at fjerne personens nuværende hårfarve, samt at omdanne den kunstige farve til et polymeriseret farvet molekyle, der kan sidde fast inde i hårstrået. Vi ønskede at undersøge, hvor meget uoxideret farvestof der var tilbage efter brug af blivende hårfarve. Ved hjælp af kemiske analysemetoder kunne det bestemmes, at der var betydelige mængder uomdannede farvestoffer tilstede både med og uden iblanding af hår. Når brugsanvisningen blev fulgt var der 1,1 % p-phenylenediamine; 0.04% toluene-2,5-diamine; 0,02 % m-aminophenol og 0,02 % resorcinol til stede efter farvningen. Dette betyder, at brugere af almindelige hårfarveprodukter bliver udsat for farvestofingredienser også efter at håret er blevet vasket.