Sygdomsmekanisme

Akut eksem. Klik for større billede. Foto: Niels Veien.

En række miljømæssige faktorer er afgørende for, om kontaktallergi opstår.

Det vil sige:

  • Kontaktallergenets natur (potens)
  • Den koncentration af allergenet, som man udsættes for, i f.eks. et produkt
  • Hyppighed og varighed af kontakt og samtidig kontakt med hudirriterende stoffer som eksempelvis sæbestoffer.

Nogle personer udvikler formentlig nemmere kontaktallergi end andre, men det er endnu ikke lykkedes at påvise specifikke gener, som øger risikoen for kontaktallergi. Der forskes dog i betydningen af den medfødte proteinsammensætning i huden for udviklingen af kontaktallergi.

Kemiske stoffer sætter gang i immunsystemet

Kontaktallergi opstår, når små kemiske stoffer trænger gennem huden og opfanges af celler fra immunsystemet, såkaldte Langerhans celler.

Langerhans celler transporterer stoffet til den nærmeste lymfeknude, hvor det sættes i kontakt med andre celler i immunsystemet, T-cellerne.
T-cellerne aktiveres, så de kan genkende det allergifremkaldende stof, hvis de skulle støde på det. De deler sig, så der dannes mange ens celler, som alle kan huske det allergifremkaldende stof.

(Produceret af Mediafarm)

Ny udsættelse ‘provokerer’ reaktion

Første gang en person udsættes for et kemisk stof, som han eller hun udvikler allergi overfor, kaldes “induktion”. Her oplever personen ingen symptomer.

Men næste gang, man bliver udsat for stoffet, opstår den allergiske reaktion. Det kaldes “provokation”.

Ved provokationen reagerer T-cellerne på det kemiske stof, som de husker fra induktionen. Herefter dannes en lang række signalstoffer, cytokiner, som tiltrækker andre celler fra immunsystemet, som er skadelige for huden. Formålet er at uskadeliggøre det indtrængende kemiske stof.

I denne proces, hvor der frigives signalstoffer, øges blodgennemstrømningen i huden, og der trænger væske ud. Dét er starten på et akut allergisk eksem, og det er denne proces, der gør huden rød og hævet.

 

Reaktionen er som regel først synlig 18 til 48 timer efter, man har været udsat for det allergifremkaldende stof, da kommunikationen imellem cellerne tager tid.