10 praktiske råd om cremer
- Man kan have flere cremer fx en mindre fed fugtighedscreme til brug i løbet af dagen og en fed creme, som kan bruges morgen og aften
- Om vinteren er luftfugtigheden lav og huden bliver ofte mere tør. Brug derfor en federe creme om vinteren – og husk varme handsker
- Om sommeren, når det er varmt, kan det være mere behageligt med mindre fede cremer. Brug dem da hyppigere
- Det er en god idé at bruge en fed fugtighedscreme inden sengetid og evt. tage en bomuldshandske udover
- Fugtighedscremer kan ikke erstatte brugen af beskyttelseshandsker
- Undgå brug af fed creme eller vaseline inden brug af gummihandsker
- Ved kløe kan fugtighedscreme, der har ligget køligt (fx i køleskab), anbefales
- Hold øje med cremernes holdbarhed og vær opmærksom på, at cremerne kan blive forurenede ved brug. Det gælder særligt cremer i bøtter
- Fravælg cremer med indhold af parfume
- Fortsæt med brug af fugtighedscreme også efter at håndeksemet er helet op
Hvis man smører en sukkerknald ind i meget fed fugtighedscreme, kan der gå op mod 47 minutter, før sukkeret er helt opløst i vand. En ubeskyttet sukkerknald er opløst efter 1 minut, mens en sukkerknald i en beskyttelseshandske har uendelig levetid. Se hele filmen her