Ansøgning om tilskud til sko
Lovgrundlag
Lov om social service, § 112 vedrørende hjælpemidler
Betingelser
Der skal være tale om en varig lidelse og hjælpemidlet (f. eks. kromfri sko) skal i væsentlig grad afhjælpe følgerne heraf.
I følge vejledningen om hjælpemidler 97 af 05/12 2006 vil der kunne ydes hjælp til personer, der er overfølsomme over for f.eks. limstoffer og stoffer i forbindelse med garvningsprocessen i almindeligt fodtøj.
Procedure
Ansøgning til kommunen på særligt skema, som fås ved henvendelse til hjemkommunen eller socialrådgiver på sygehuset. Ansøgningen vedlægges lægelig dokumentation for at der er tale om varig lidelse, evt. blanket læ 165.
Leverandør
Der er frit leverandørvalg, men kommunerne kan have indgået aftale med egne leverandører. Hvis man vælger en anden leverandør vil kommunen kun yde tilskud svarende til det kommunen har aftalt med egen leverandør.
Tilskud
Der er en generel egenbetaling per par for voksne på 699 kr og for børn på 376 kr (januar 2007).
Bevilling
Ved førstegangsbevilling kan der bevilges to par, dog anbefales at par nr. to først anskaffes efter tre måneders forløb af hensyn til tilpasningsproblemer. Derefter kan der normalt ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned.
Særlige forhold, f.eks. erhvervsarbejde, vejrlig, særlige lidelser, kan bevirke særlig slitage, der gør udskiftning nødvendig.