Failures in risk assessment and risk management for cosmetic preservatives in Europe and the impact on public health.

Denne opgørelse af 23.138 eksempatienter viser med al tydelighed det tilbagevende problem med allergi over for konserveringsmidler.

Konserveringsmidlerne tilsættes kosmetiske produkter som cremer, sæber, shampoo, etc. for at beskytte forbrugeren ved at undgå bakterie vækst i produkterne; konserveringsmidler er således et nødvendigt onde.

Enkelte konserveringsmidler med en særlig risikoprofil er dog blevet lovliggjort på et fejlagtigt grundlag. Methyldibromo glutaronitrile og methylisothiazolinon (MI) blev begge risikovurderet til ikke at være til skade for forbrugeren, men dette har desværre vist sig at være forkert. Tusinde af europæere og danskere har netop udviklet allergi over for methyldibromo glutaronitril og methylisothiazolinon.

Det lader til at epidemien med allergi over for methyldibromo glutaronitril lakker mod enden efter det er blevet forbudt at tilsætte det i kosmetiske produkter.

Den igangværende epidemi med allergi over for methylisothiazolinon (MI) udstiller til gengæld en handlingslammet Europa Kommission, der først i 2014 og 2015 har gjort tiltag til at tage dette problem seriøst. Europa Kommissionen er blevet anbefalet at forbyde MI i såkaldt "leave-on" kosmetiske produkter (cremer, lotion, mascara, vådservietter, etc), mens "rinse-off" kosmetiske produkter (sæber, shampoo, etc) kun må indeholde meget lave koncentrationer af MI.

Forhåbentlig vil disse tiltag nedbringe antallet af nye forbrugere med allergi over for MI, mens forbrugere med MI-allergi vil opleve færre eksemudbrud af deres kroniske sygdom.