Experimental elicitation with Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde-containing deodorants
Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC) også kendt under handelsnavnet Lyral® findes i mellem 30 % – 50 % af deodoranter. Det er også et af de kemikalier, der hyppigst er årsag til allergi.
I dette studie fik personer med allergi over for HICC udleveret en deodorant med en lille mængde HICC og en deodorant uden. Disse blev anvendt i hver sin armhule dagligt i 14 dage, hvis der ingen reaktion var på nogen af deodoranterne udleveredes to nye deodoranter, hvor den ene deodorant nu havde et højere niveau af HICC. Der var i alt 3 serier af 14 dage. 14 patienter deltog og alle fik eksem i den armhule, hvor deodoranten med HICC var anvendt. En gruppe raske kontrolpersoner gennemførte studiet på sammen måde uden nogen fik eksem. Den laveste mængde HICC var 0,02 % og her reagerede 9/14 (64 %) af personer med HICC-allergi. Det konkluderedes, at det måske ikke er muligt at anvende HICC på en sikker måde i deodoranter.