Quantification of epidermal filaggrin in human skin and its response to skin irritation
Kvantificering af epidermis proteinet filaggrin i humane hud biopsier og dets respons på hud irritation.
Filaggrin er et protein der findes i de yderste hudlag og som er vigtig for vores hudbarriere. Mængden af filaggrin har tidligere primært været vurderet ud fra genekspression og ud fra de aminosyrer som filaggrin nedbrydes til. Man har ikke tidligere vurderet proteinet ud fra dets reelle mængde i epidermis. For at vurdere den reelle protein mængden i epidermis, udviklede vi en metode til at kvantificere filaggrin ud fra 4mm stansebiopsier. Vi tog biopsier før og efter hud irritation med en kendt hud irritant, SLS. I alt undersøgte vi 262 hud biopsier fra individer med og uden børneeksem og individer med og uden filaggrin mutationer.
Før irritation: Blandt dem uden børneeksem fandt vi en 50% reduktion i mængden af filaggrin mellem raske individer med to funktionelle alleler og dem med kun et funktionelt filaggrin allel. Dem med børneeksem havde en nedsat mængde filaggrin ved sammenligning af individer med samme antal funktionelle filaggrin alleler.
Respons på SLS: Vi fandt en øget mængde filaggrin i epidermis lige efter fjernelsen af SLS kammeret, som kan være et udtryk for øget frigivelse af filaggrin fra hyalin granula eller en nedsat nedbrydning af filaggrin grundet øget luftfugtighed bag kammeret. Dette blev efterfulgt af en reduktion af filaggrin mængden som var lavere en udgangspunktet selv 145 timer efter fjernelse af SLS, hvilket kan være et udtryk for øget omdannelse af filaggrin til aminosyrer for at reparerer hud barrieren.