Friction from paper and cardboard causing occupational dermatitis in non-atopic individuals
Erhvervsbetinget håndeksem er en hyppig lidelse. Denne kasuistik beskriver 5 patienter hvor friktion efter kontakt med papir og pap i arbejdsmæssig sammenhæng var den primære årsag til udvikling af irritativt håndeksem. Ingen af patienterne havde tidligere lidt af atopisk eksem eller andre kendte hudlidelser. Der var stor variation i den daglige kontakt med papir og pap blandt patienterne, og tid til udvikling af eksem varierede fra 14 dage til 5 år. Med baggrund i den store individuelle variation i risikoen for at udvikle irritativt eksem i forbindelse med kontakt med papir og pap kan det tænkes at der findes endnu ukendte arvelige forhold der gør nogle patienter mere sårbare overfor at udvikle eksem grundet fysiske irritanter såsom friktion.