Health-related quality of life in adult dermatitis patients stratified by filaggrin genotype
Atopisk dermatitis og håndeksem er to hudlidelser der begge er associeret med nedsat livskvalitet. Formålet med vores studie var, at undersøge livskvalitet blandt voksne eksempatienter med fokus på filaggrin gen-mutationer. Filaggrin gen-mutationer er associeret med svær og persisterende atopisk dermatitis og øger samtidigt risikoen for at udvikle håndeksem senere i livet.
Studiet inkluderede 520 voksne patienter med atopisk dermatitis og/eller håndeksem. Hudspecifik livskvalitet blev estimeret ud fra Dermatologi Livskvalitetsindekset (DLQI). I alt rapporterede 19,7 % af patienterne med både atopisk dermatitis (± håndeksem) og en filaggrin gen-mutation, at deres eksem havde en ’stor eller ekstremt stor’ indflydelse på deres dagligdag. Denne andel var halveret (9,6 %) blandt patienter med atopisk dermatitis (± håndeksem) der ikke havde en filaggrin gen-mutation. Vores resultat indikerer, at patienter med atopisk dermatitis og filaggrin gen-mutationer er en undergruppe af patienter, der særligt kan opleve udfordringer i deres dagligdag.