Sæbe

Formålet med sæbe er at fjerne uønskede forureninger fra en overflade. Snavs og forurening består ofte af stoffer, der ikke er vandopløselige. Sæbe har nogle kemiske egenskaber, der gør at det kan binde sig til disse ikke-vandopløselige stoffer, så stofferne kan fjernes med vand.

Helt grundlæggende dannes sæbe ved at man kemisk modificerer et fedtstof. Herefter tilsættes hjælpestoffer for at give sæben forskellige egenskaber. Det kan f.eks. dreje sig om opløsningsmidler, enzymer, parfumestoffer og konserveringsmidler.

Fordi sæbe således har evnen til at opløse fedtstoffer, kan hyppig og længerevarende hudkontakt med sæbe give irritation i huden og fremkalde et såkaldt irritativt eksem.

Hudens øverste lag fungerer som en beskyttende barriere. Denne barriere består af hudceller omgivet af fedtstoffer som hudcellerne selv producerer. Hyppig hudkontakt med sæbe vil efterhånden opløse disse fedtstoffer og på den måde ødelægge hudbarrieren [1]. Når barrieren beskadiges, vil hudens immunforsvar reagere. Det betyder, at der produceres og frigøres forskellige alarmstoffer i huden, hvilket tiltrækker andre celler fra immunsystemet. Dette udløser såkaldt inflammation – og vil i huden vise sig som eksem med rødme, hævelse og eventuelt små væskeblærer. Hvis denne ødelæggende proces vedligeholdes, vil de synlige forandringer efterhånden ændre karakter: Huden bliver rød, tør og skællende og er nu gået over i en mere kronisk tilstand [2].

Udover at kunne udløse et irritativt eksem ved gentagen hudkontakt, kan nogle af indholdsstofferne i sæbe også udløse allergisk kontakteksem. Sæbe er et såkaldt ”rinse off”-produkt – det vil sige et produkt, der skal vaskes af og ikke er beregnet til at blive på huden. Netop derfor er de tilladte koncentrationer af forskellige indholdsstoffer som f.eks. konserveringsmidler, ofte højere end i produkter, der er beregnet til at blive på huden. Man kan således udvikle en ny kontaktallergi ved at have hudkontakt med sæbe, men man kan også få eksem hvis man i forvejen har en allergi og kommer i kontakt med det pågældende allergen via en sæbe. I et studie fra Videncenter for Allergi var parfumeret shampoo og flydende sæbe den 5. og 6. hyppigste årsag til parfumeallergi [3]. I et andet studie så man at patienter med allergi overfor konserveringsmidlet methylisothiazolinon (MI), udviklede eksem i løbet af en uge efter at have brugt en sæbe, der indeholdt MI [4].

Referencer:

[1] Elias PM. J Invest Dermatol 1983 (8o suppl): 44s-49s

[2] Basketter et al. Contact irritation mechanism. In: Toxicology of contact Dermatitis. Wiley, Chichester.

[3] Heisterberg et al. Contact Dermatitis. 2011 May;64(5):258-64. doi: 10.1111/j.1600-0536.2011.01889.x.

[4] Yazar et al. Br J Dermatol. 2015 Jul;173(1):115-22. doi: 10.1111/bjd.13751.