Sort gummi

Sort gummi er gummi, hvor der under fremstillingen er tilsat kemikalier, der giver produktet større slidstyrke (f.eks. bildæk) og farver gummiet sort. Kemisk drejer det sig om følgende stoffer:

  • N-isopropyl-N’-phenyl paraphenylenediamine (IPPD) CAS nr. 101-72-4
  • N-cyclohexyl-N’-phenyl paraphenylenediamine CAS nr. 101-87-1
  • N- N’-diphenyl paraphenylenediamine CAS nr. 74-31-7
Hvor findes sort gummi?

Sort gummi findes hyppigst i industrielle produkter og tungt maskineri.

  • Dæk
  • VVS gummipakninger
  • Gummislanger, gummihåndtag
  • Kabler
  • Drivremme

Udsættelse for sort gummi forekommer sjældnere i hjemmet, men kan dog findes i:

  • Visse gummistøvler
  • Gummihåndtag, cykelslanger
  • urremme
  • elastikker
  • sportsudstyr (f.eks. snorkelmasker og andet dykker- og surfudstyr, samt bolde til visse sportsgrene).

Hårfarve og tekstil farve kan krydsreagere med kemikalierne fra sort gummi. Kemikalierne fra sort gummi vil almindeligvis ikke forekomme i husholdningshandsker eller handsker til hospitalsbrug.

Symptomer

Allergi over for sort gummi giver eksem, hvor der er hudkontakt med produktet. Kontakt med dæk og kabler giver typisk udslæt i håndflader og på fingre. Allergi på grund af gummistøvler giver typisk eksem på fodryg og ankel. Læg mærke til hvilke produkter, du har kontakt med og tag det med til hudlægen, hvis det er muligt.

Hvad kan du selv gøre?

Undgå direkte kontakt med produkter af mørkegråt eller sort gummi. Undgå sportsudstyr lavet af sort gummi. Hvis et produkt ligner sort gummi, vil det med stor sandsynlighed indeholde de kemikalier, du kan være allergisk overfor. På arbejdspladsen kan datablade hjælpe med at identificere kemikalierne fra sort gummi. Der kan anvendes arbejdshandsker for at undgå direkte kontakt til sort gummi.

Arbejdsmæssig udsættelse kan forekomme ved følgende typer af arbejde:

  • Dækfirma
  • VVS

De 3 kemikalier, der findes i sort gummi kan have flere forskellige navne/synonymer. Nedenfor kan du se hvilke andre navne stofferne har. Den sikreste måde at identificere de kemiske stoffer på er ved hjælp af CAS nummeret. CAS nummeret er et unikt nummer, som kemikalier får tildelt, og som det derfor er en hjælp at kende.

N-isopropyl-N’-phenyl paraphenylenediamine (IPPD) med CAS nr. 101-72-4

Synonymer:

  • 4-Isopropylaminodiphenylalanine
  • N-Phenyl-N-Isopropyl-Para-Phenylenediamine
  • Antioxidant-4010NA
  • BHTOX-4010NA
  • N-isopropyl- N’-phenyl-ρ-phenylenediamine
  • N-phenyl-N’-(propan-2-yl)benzene-1,4-diamine

N-cyclohexyl-N’-phenyl paraphenylenediamine med CAS nr. 101-87-1

Synonymer:

  • Antioxidant 4010
  • N-cyclohexyl-N’-phenylbenzene-1,4-diamine

N- N’-diphenyl paraphenylenediamine med CAS nr. 74-31-7

Synonymer:

  • 1,4-Dianilinobenzene
  • 1,4-Bis(phenylamino) benzene
  • p-bis(phenylamino)benzene
  • p-phenylaminodiphenylamine
  • p-phenylenediphenyldiamine
  • Agerite DPPD
  • diafen
  • diafen ff
  • Diphenyl PPD
  • DFFD
  • DPPD
  • ekaland dppd
  • flexamine g
  • JZF
  • naugard j
  • N,N’-diphenyl-1,4-Benzenediamine
  • N,N’-diphenyl-1,4-diaminobenzene
  • N,N’-diphenyl-1,4-phenylenediamine
  • nocrac dp
  • nonflex h
  • nonox dppd
  • permanax 18
  • permanax dppd
  • stabilizer dppd
  • ANTIOXIDANT H
  • N,N’-Diphenyl-p-phenylenediamine
  • 4,4’-diphenyl-p-phenylenediamine
  • 4,4′-Diphenyl-p-phenylenediamine
  • 4-Phenylaminodiphenylamine
  • Altofane DIP
  • altofanedip
  • Antage DP
  • antagedp
  • antigenep
  • N,N’-diphenylbenzene-1,4-diamine