Epidermale T-celler – Effekten af alder og allergeneksponering i mus og mennesker
Der er store immunologiske forskelle mellem epidermale T-celler i rene laboratorie mus og voksne mennesker. Om denne forskel skyldes artsforskelle eller en forskel i miljøeksponering vides ikke. I dette studie undersøgte vi fordelingen af epidermale T-celler fra nyfødte børn og voksne mennesker samt rene laboratorie mus og ”snavsede” dyreforhandler mus. Vi viste, at nyfødte børn er født med meget få epidermale T-celler, men at antallet stiger i takt med alder og at fordelingen af forskellige subtyper ligeledes ændres med alder. Ved hjælp af museforsøg viste vi, at ændringen i T-cellesubtyper ikke skyldes alder men en forskel i miljøeksponering af huden.
Original overskrift: Epidermal T cell subsets – effect of age and antigen exposure in humans and mice