Konserveringsmidler

Methylchloroisothiazolinone og methylisothiazolinone er begge konserveringsmidler. De kan forekomme alene eller i kombination i kosmetiske produkter. Desuden kan methylchloroisothiazolinone eller methylisothiazolinone også findes i mange andre typer produkter som fx. maling og skæreolier.

I kosmetik er methylchloroisothiazolinone og/eller methylisothiazolinone INCI-navnene og skal fremgå af indholdsdeklarationen, hvis de indgår i produktet. Stofferne må ikke kaldes andre navne eller staves anderledes.

Parabener omfatter en gruppe stoffer, som er svage konserveringsmidler og også svagt allergifremkaldende. Parabener bruges hyppigt og i alle former for kosmetiske produkter.

Parabener anvendes også i andre typer produkter som f.x. lim, skosværte og industrielle produkter.

Indgår parabener i kosmetik, vil de være anført på indholdsdeklarationerne med et eller flere af følgende seks navne:

• Methylparaben
• Ethylparaben
• Butylparaben
• Propylparaben
• Isopropylparaben
• Isobutylparaben

Dette er såkaldte INCI-navne, og stofferne må ikke kaldes andre navne eller staves anderledes i kosmetiske produkter.

Methyldibromo glutaronitrile er et konserveringsmiddel, der tidligere har været meget anvendt i kosmetik.

Methyldibromo glutaronitrile har været årsag til mange tilfælde af allergi og er derfor blevet forbudt i alle former for kosmetiske produkter i EU fra 22. juni 2008. Methyldibromo glutaronitrile er stadig tilladt i andre former for forbrugerprodukter og i industrielle produkter.

Man bør checke, om de kosmetiske produkter, man har hjemme eller på arbejdspladsen, der er købt før forbuddet trådte i kraft, indeholder methyldibromo glutaronitrile og i givet fald kassere disse.

Hvis methyldibromo glutaronitrile er i et kosmetisk produkt solgt i EU, bør det fremgå af indholdsdeklarationen, hvor det skal være opført med navnet methyldibromo glutaronitrile. Det må ikke staves anderledes eller hedde andet.

Methyldibromo glutaronitrile er ikke forbudt i kosmetik i lande uden for EU og kan således være i produkter købt i andre lande eller på nettet.

Formaldehyde anvendes som konserveringsmiddel, der også kendes under navnet formalin, som er en vandig opløsning af formaldehyde.

Formaldehyde kan tilsættes produktet direkte eller i form af et stof, der langsomt frigør formaldehyde, efter det er tilsat (formaldehyde-frigørere). Det vil sige, at man som formaldehyde-allergiker både skal undgå formaldehyde og formaldehyde-frigørende stoffer.

Formaldehyde er deklarationspligtigt på kosmetiske produkter, hvilket betyder, at det skal fremgå af produktets indholdsdeklaration, hvis der er tilsat formaldehyde.

Såfremt formaldehyde ikke i sig selv er tilsat, men først frigives i produktet ved tilsætning af formaldehyde-frigørende stoffer, fremgår det ikke nødvendigvis direkte af indholdsdeklarationen. I stedet vil der stå navnet på det stof, som frigiver formaldehyde.

Der findes mange forskellige formaldehyde-frigørende stoffer. De formaldehyde-frigørende stoffer, der må anvendes i kosmetik, er nævnt i listen nedenfor:

benzylhemiformal 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane diazolidinyl urea DMDM hydantoin formaldehyde imidazolidinyl urea methenamine paraformaldehyde sodium hydroxymethylglycinate quaternium-15

Imidazolidinyl urea er et konserveringsmiddel, der anvendes i flere forskellige typer kosmetik fx. sæber, cremer og shampoo.

Imidazolidinyl urea er en formaldehyde-frigører, det vil sige et stof, der frigiver formaldehyde, efter at det er tilsat produktet.

Imidazolidinyl urea er INCI-navnet og skal fremgå af indholdsdeklarationen.

DMDM hydantoin er et konserveringsmiddel, der anvendes i flere forskellige typer kosmetik fx. sæber, cremer og shampoo.

DMDM hydantoin er en formaldehyde-frigører, det vil sige et stof, der frigiver formaldehyde, efter at det er tilsat produktet.

DMDM hydantoin er INCI-navnet og skal fremgå af indholdsdeklarationen.