Lovgivning og nuværende praksis af risikovurdering af hudsensibiliserende stoffer i den Europæiske Union: En lovsammenligning og spørgeskemaundersøgelse

På trods af den nuværende lovgivning i EU der har til formål at beskytte mod farlige kemikalier, deriblandt hudsensibiliserende stoffer, er over en fjerdedel af befolkningen sensibiliseret over for mindst ét kemikalie.
Dette studie undersøger den europæiske lovgivning og risikovurdering af hudsensibiliserende stoffer via en analyse af den gældende lovgivning og en spørgeskemaundersøgelse sendt til myndigheder og interessenter.

I alt blev syv lovgivninger analyseret og det viste en mangel på harmonisering ved, bl.a. restriktioner og testmetoder. Spørgeskemaundersøgelsen viste at ca. 40% af deltagerne mente at de nuværende regler og metoder ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af borgerne.  Vedrørende lovgivning blev det foreslået af deltagerne at harmonisere lovgivning (83%) og blive bedre til at dele data(68%). Metodemæssigt blev der angivet, at der er et behov for bedre eksponeringsdata, bedre forståelse af mekanismerne for hudsensibilisering og at der skal findes bedre alternativer til dyreforsøg. Samlet set var der en tillid til den nuværende beskyttelse og flere områder med mulige forbedringer blev identificeret.

Original overskrift: Legislation and Current Practices Concerning Risk Assessment of Skin Sensitizers in the European Union: A Comparative and Survey Study