An international multicentre study on the allergenic activity of air-oxidized R-limonene
Limonene (parfumestof udvundet af citrusskal) er en almindeligt forekommende duft terpen, som ikke er allergifremkaldende i ren form eller i hvert fald er et meget svagt allergen. Men limonene oxiderer ved eksponering over for luft og oxidationsprodukterne kan forårsage kontaktallergi. Oxideret R-limonene er tidligere blevet undersøgt ved lappetests i multicenterstudier, hvor man fandt at 2-3 % af patienterne fik positive lappetestreaktioner over for stoffet.
I denne undersøgelse testes der om oxideret R-limonene (3,0 % i vaseline), med en stabil koncentration af de vigtigste haptener, kunne være et nyttigt redskab til påvisning af kontaktallergi i et internationalt miljø. Oxideret R-limonene (3,0 %) med Lim-oohs (0,33 % pet.) blev testet i 2.900 dermatitis patienter i Danmark, Storbritanien, Singapore, Spanien, Sverige og Australien.
Alt i alt havde 5,2 % af patienterne en positiv lappetestreaktion på oxideret R-limonene. Tvivlsomme reaktioner blev fundet ved 7,0 % af patienterne. Kun få irritative reaktioner blev set.
Oxideret R-limonene (3,0 % pet.) med et indhold af Lim-oohs (0,33 %) er et standardiseret og nyttigt værktøj til påvisning af kontaktallergi hos eksempatienter. Mange patienter med positive lappetestreaktioner over for oxideret R-limonene, ville ikke blive informeret om deres parfumeallergi, hvis ikke denne specifikke test var blevet udført.