The cobalt spot test – further insights into its performance and use
En spottest blev for nyligt udviklet for nemt og hurtig at kunne afsløre om kobolt frigives fra overflader der er i kontakt med huden.
I denne undersøgelse udforskes den potentielle anvendelse af kobolt spottesten som et værktøj til dosisvurdering, og følsomheden af testen valideres under laboratorieforhold. En fortyndingsrække af kobolt blev lavet for at bestemme tærskelværdien for ændring i farve. Definerede doser af kobolt blev testet på fingrene af 5 frivillige. Metoden, “Acid wipe sampling”, blev anvendt til at opsamle indholdet af kobolt i det yderste lag af huden på den ene side af hånden, imens kobolt-eksponerede områder på den anden side blev spottestet.
En svag farvegradient var synlig fra omkring 1 til 1,5 µg kobolt/ml i fortyndingsserien. Ved en huddosis på 0,125 µg kobolt/cm2 blev 80 % af koboltdosis opsamlet igennem “acid wipe sampling” prøven. Spottesten gav positive resultater i alle tilfælde (n = 5).
Spottesten for kobolt kan bruges til at påvise kobolt på overfladen af huden. Mere erfaring er nødvendig for at forstå og beskrive de mest egnede testbetingelser.