Symptomer
Hårfarveallergi viser sig ved eksem, knopper, rødme og eventuelt blærer i hårkanten, i ansigtet og på halsen.
Ofte er reaktionen ledsaget af betydelig hævelse især i panden og omkring øjnene. Typisk kommer reaktionen inden for de første døgn efter hårfarvningen.
En allergisk reaktion på hårfarve kan forsætte med at give symptomer i flere uger evt. måneder, da det allergifremkaldende farvestof findes i huden.
En allergisk reaktion på hårfarve skal undersøges og behandles af en læge. I enkelte tilfælde kan reaktionen være så voldsom, at det kræver indlæggelse.
Klik på billederne for at se dem i et større format.