Symptomer
Kromallergi viser sig som eksem, dvs. med rødme, blæredannelse og evt. sår i huden.
Kromeksem begynder der, hvor der er hudkontakt med den genstand, der frigiver krom. Det kan f.eks. være på fødderne, hvis man bruger lædersko, eller på hænderne, hvis man ubeskyttet arbejder med bearbejdning af metal.
Eksem på fødderne kan sidde såvel på fodryggen som på fodsålen.
Eksemet kan blive mere udbredt, hvis årsagen ikke fjernes, og symptomerne kan vare fra dage til uger.
Klik på billederne for at se dem i et større format.