Lovgivning

Der er såkaldt deklarationspligt for kosmetik og hudplejemidler samt vaske- og rengøringsmidler både til privat og erhvervsmæssigt brug.

Det betyder, at indholdsstofferne skal stå på etiketten.

Hvis der er lanolin i produktet, skal der stå lanolin i ingredienslisten, men det kan også stå som f.eks. lanolin alcohol eller lanolin oil.

For andre produkter som f.eks. antirustmidler og trykfarver er der ingen regler for hvad man kalder lanolin. Det kan f.eks. hedde:

  • Wool fat
  • Wool wax
  • Wool wax alcohol adeps lanae
  • Adipis lanae
  • Eucerin
  • Amerchol L101

Denne liste er ikke udtømmende og det kan være nødvendigt at spørge producenten.