Symptomer

Kontaktallergi over for lanolin betyder, at man kan få eksem, hvis man får lanolinholdige stoffer på huden.  Eksemet viser sig som rødme, revner, skældannelse og små blærer der hvor huden har været i kontakt med lanolin. Eksemet vil forsvinde igen, hvis man holder op med at bruge det produkt, som har forårsaget eksemet, men hvis man senere bruger et andet produkt, der indeholder lanolin, kan man udvikle eksem igen.