Allergi af maling

Vandbaseret maling indeholder konserveringsmidler for at produktet ikke skal blive angrebet af bakterier og mug. I de senere år er mange malingproducenter gået over til at bruge konserveringsmidlet methylisothiazolinone(MI) i deres produkter. MI blev først markedsført til brug i industriprodukter inkl. maling i ca. år 2000 og fra 2005 godkendt til brug i kosmetik.

 

Allergi over for MI er siden steget nærmest eksplosivt i Europa. Mange får allergi af kosmetik og/eller allergiske reaktioner ved kontakt med maling. Det kan være ved direkte kontakt med maling eller ved ophold i nymalede rum. I en tidligere undersøgelse af 19 malinger solgt på det danske marked fandt vi at alle indeholdt MI og i en relativ høj koncentration i nogle produkter.

 

I et nyt eksperiment har vi undersøgti afdampningen af MI fra vægge lige malet med en eller flere malinger med MI. Undersøgelsen foregik i klimakammer på Statens Byggeforsknings Institut. Efter maling af væggene i kammeret udtoges prøver af luften til forskellige tidspunkter. Luften blev analyseret for MI på Danmarks Miljøundersøgelser.

 

MI kunne måles i luften i det nymalede kammer efter kort tid. Koncentrationen i luften toppede inden for timer efter påføring af malingen, men fortsatte med at afgives med langsom hastighed i mere end 42 dage.

 

MI kunne også måles i luften i en nymalet lejlighed.

 

Disse fund forklarer, hvorfor nogen får MI allergi ved at opholde sig i nymalede rum og at symptomerne (eksem, astma eller høfeber) kan vare i lang tid efter, der er malet.

 

Læs om artiklen på engelsk (pubmed) her.

Læs mere om MI allergi her.