Allergic contact dermatitis in Danish children referred for patch testing – a nationwide multicentre study
Allergisk kontakteksem erhvervet tidligt i livet kan have store konsekvenser for et barn. Tidligere betragtede man allergisk kontakteksem som sjældent forekommende blandt børn. Imidlertid har data fra de sidste ti år vist, at kontaktallergi og allergisk kontakteksem er almindeligt blandt børn, og meget har tydet på at prævalensen er stigende. Forekomsten af kontaktallergi og allergisk kontakteksem blandt danske børn og unge, er aldrig tidligere undersøgt. Dette studie har til formål at undersøge hyppigheden af kontaktallergi og allergisk kontakteksem blandt de børn og unge, der blev henvist til lappetest i Danmark i perioden 2003-2011, samt at kortlægge hvilke allergener, der hyppigst forårsagede kontaktallergi i denne patientgruppe.
Ud af de 2594 børn og unge, som blev undersøgt, havde 25,1% mindst én kontaktallergi. Den tilhørende relevans var 66,4%. De allergener, der hyppigst gav positive reaktioner var metaller, parfume og sort farvestof. Undersøgelsen viser at allergisk kontakteksem hos børn er et væsentligt klinisk problem, som altid bør overvejes, hos børn med behandlingsrefraktært eksem