Allergic contact dermatitis to allyl isothiocyanate in a Danish cohort of 259 selected patients

Stoffet allyl isothiocyanate findes i mange grøntsager og planter fra korsblomst-familien (Cruciferae), eksempelvis broccoli, karse, blomkål, kål, raps og sennep. I undersøgelsen bestemmes hyppigheden af påvist kontaktallergi over for allyl isothiocyanate på Dermatologisk Afdeling, Gentofte Hospital.

 

259 patienter, primært kokke, smørrebrødsjomfruer og husmødre, blev lappetestet med allyl isothiocyanate fra 1994 til 2003. Kun to patienter fik påvist allergi over for stoffet. Kontaktallergi overfor allyl isothiocyanat er således sjældent, selvom mange mennesker dagligt kommer i kontakt med grøntsager og produkter, som indeholder stoffet.