An immune response study of oakmoss absolute and its constituents atranol and chloroatranol
Oak moss er et naturligt ekstrakt fra lavplanten Evernia prunastri, der anvendes som naturligt duftstof i parfumer på grund af dets trælignende aroma og fikserende egenskab. Oak moss er et stort problem for patienter med parfumeallergi. Oak moss er en blanding af en række allergener, deriblandt Atranol og Chloroatranol. Det er blevet foreslået, at Atranol og Chloroatranol er de vigtigste allergener i Oak moss og at man ved at fjerne disse, kan reducere den immunologiske reaktion til Oak moss. Dog er de immunologiske reaktioner til Oak moss, Atranol og Chloroatranol ikke særligt velbeskrevet.
Formålet med dette projekt var at undersøge ovenstående nærmere ved hjælp af celleforsøg og musemodeller. Vi fandt, at eksponering til Atranol, Chloroatranol og Oak moss inducerer en allergisk reaktion dog med forskellige effektivitet; Oak moss var det mest potente, efterfulgt af Chloroatranol og til sidst Atranol. Derudover fandt vi, at forskellen på Chloroatranol og Atranol skyldes, at Chloroatranol er mere effektivt inducere det inflammatoriske respons end Atranol er. Konklusionen heraf er, at både Atranol og Chloroatranol kan inducer en allergisk reaktion, dog ikke i samme omfang som Oak moss, hvilket sætter spørgsmålstegn ved om fjernelse af Atranol og Chloroatranol er nok for at fjerne den immunologiske reaktion induceret af Oak moss.