Arbejdstilsynet laver handskekampagne målrettet frisører
Håndeksem er hyppigt blandt frisører og er ofte en direkte, eller medvirkende årsag til at flere må forlade faget.
De fleste frisører udvikler håndeksem pga. kontakt med vand og sæbe, som irriterer huden og allergener i bl.a. hårfarver og blegemidler.
Da håndeksemet udløses af eksponeringer i arbejdsmiljøet, er det muligt at forebygge ved at bruge handsker. Arbejdstilsynet har derfor lavet en kampagne, som skal få flere frisører til at beskytte deres hud ved handskebrug.
En undersøgelse arbejdstilsynet har fået lavet, viser at handsker ofte fravælges pga. travlhed og af hensyn til kunden. Dog mener kunderne at det er fornuftigt at frisører bruger handsker.
Arbejdstilsynet opfordrer frisørmestrene til at fremme handskebrug i deres saloner og får indarbejdet det i salonens arbejdsrutiner.
Du kan læse mere om Arbejdstilsynets kampagne på deres hjemmeside.
Du kan læse mere om handsker til frisører på Videncenter for frisører og kosmetikeres hjemmeside.