Associations between baseline allergens and polysensitization
Artiklen undersøger, om allergi over for specifikke kemiske stoffer kan associeres med at have multiple allergier (=polysensibilisering). Er man allergisk over for paraben mix, IPPD, sesquiterpene lactone mix, wool alcohols, krom, myroxylon pereirae eller kobolt har man en let øget risiko for at have multiple allergier set i forhold til personer, der ikke har en af disse allergier men har allergier over for andre kemiske stoffer. Er man allergisk over for PPD, neomycin, epoxy resin, primin eller nikkel er der en let nedsat risiko for at have multiple allergier. Der synes ikke at være nogen fællestræk mellem de stoffer, der er henholdsvis positivt eller negativt associeret til polysensibilisering, der kan forklare resultatet. Det kan derfor ikke anbefales at bruge allergi over for specifikke kemiske stoffer som risikofaktor for forekomst af polysensibilisering.