Torsdag d. 12. december kl. 14.00 skal Læge Gitte Færk forsvare sin Ph.d med titlen “Children with atopic diseases – Care pathways, experiences of care and influence on family life”.
Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil foregå i Center for Sundhed og Samfund (CSS), bygning 2, rum 2.0.63, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, med efterfølgende reception i bygning 24, rum 24.0.73.
Flere nyere studier, herunder fra Videncenter for Allergi, viser et vedvarende og signifikant fald i antallet af nye tilfælde af MI-kontaktallergi. Netop offentliggjorte data stammer fra et større, multieuropæisk opfølgningsprojekt med deltagelse af 10 centre fordelt på 8 europæiske lande.
I alt blev 2.554 patienter testet for kontaktallergi, herunder over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) i en 6 måneder periode i 2022. Resultaterne viste et markant og signifikant fald i forekomsten af MI-kontaktallergi til 2,9 %, sammenlignet med et tidligere studie fra samme forskergruppe fra 2015, hvor forekomsten var 6,0 %. Dette fald er i tråd med den lovgivning fra 2017, der regulerer brugen af MI i kosmetiske produkter, hvor brugen i leave-on produkter blev forbudt, og koncentrationen i rinse-off produkter blev begrænset til 15 ppm. Inden for samme periode ses en signifikant og stigende hyppighed af allergi over for MI til over 15% i Nordamerika, særligt i USA (2017/18), hvor der er mindre restriktiv lovgivning. Dette ses i en nyere undersøgelse fra 2023, hvor de nordamerikanske data sættes over for europæiske fra blandt andet European Surveillance System on Contact Allergies (ESSCA).
Om MI regulering
Methylisothiazolinone (MI) blev i 2005 godkendt som et selvstændigt konserveringsmiddel i kosmetiske produkter. Dette resulterede i en eksplosiv stigning i antallet af patienter, som udviklede kontaktallergi over for MI på tværs af landene i Europa og på andre kontinenter. Mange tilfælde kunne henføres til brug af kosmetiske produkter (leave-on), som cremer, vådservietter mm., men også rinse-off som sæber, shampoo mm. I 2015 blev der indført et forbud mod brug af MI i leave-on kosmetiske produkter i EU og i 2018 en reduktion af brugskoncentrationen i rinse-off kosmetik fra 0.01% til 0.0015%. Fra 2019 skærpedes mærkningen af andre typer produkter som maling og industrielle produkter, så disse ved lave mængder af MI skal bære en advarselsmærkning mod allergi (0,0015%) og fra 0,00015% MI skal der være oplysninger om indhold af MI i sikkerhedsdatabladet.
Videncenter for Allergi var stærkt repræsenteret ved den 16. udgave af European Society of Contact Dermatits (ESCD) kongres i Dresden den 4.-7. september. Med en blanding af mundtlige præsentationer og postere blev der delt viden om kontaktallergi på tværs af landegrænser, og forskellige priser blev uddelt.
Blandt prismodtagerne var videncentrets ph.d.-studerende Rebekka Søgaard, som vandt en posterpris inden for emnet kosmetik og livsstil med hendes poster ”Hidden formaldehyde in cosmetic products”. På sin poster beskrev hun resultaterne fra sit studie, hvor 130 kosmetiske produkter blev undersøgt, og der blev fundet formaldehyd i 23 af produkterne uden at det stod i ingredienslisten. Man kan læse artiklen posteren er baseret på her.
Ikke nok med en poster pris til Videncentrets forskere, så vandt tidligere Videncenter ph.d.-studerende Anders B. Funch Wahlberg prisen. Prisen bliver uddelt til en ung forsker, der har gjort sig bemærket ved sin forskning indenfor kontakteksem. Som modtager af prisen skulle han holde et foredrag under kongressen, hans foredrag hed ”Immune mechanisms behind local skin reactions to contact allergens”.
Tillykke til begge forskere for deres flotte bedrifter, det er en fornøjelse at se vigtig viden blive hædret på en så fornem vis. Videncentrets forskere arbejder videre så de er klar igen om to år hvor ESCD kongressen bliver holdt i Dublin, Irland.
Herunder ses en liste af alle de foredrag der blev holdt af Videncenterets forskere:
Wahlberg Lecture: Immune mechanisms behind local skin reactions to contact allergens Anders B. Funch
Transcriptomic profiling of chronic hand eczema skin across subtypes Anna Sophie Quaade
Legislations and the current practices concerning risk assessment of skin sensitizers in the European Union: a comparative & survey study Mathias Krogh Pedersen
Repeated Open Application Test (ROAT) with Hydroperoxides of Linalool – Clinical Reactions Jeanne Duus Johansen
Proposal for a Pediatric European Baseline Series Anne Birgitte Simonsen
Metal contact allergy: General aspects Malin Ahlström
Labelling regulations Jeanne Duus Johansen
Rubbers accelerators: occupational contact dermatitis and high risk occupations Jakob Schwensen
Cross-reactivity between thiurams and dithiocarbamates Christoffer Kursawe Larsen
Herunder en liste med titlerne på alle de posters der blev præsenteret af Videncentrets forskere:
Hidden formaldehyde in cosmetic products – Vundet i kategorien Cosmetic/Lifestyle Rebekka Søgaard
Chromium and cobalt in leather: A Danish market survey Mikkel Bak Jensen
Hairdressers and common contact allergies: A retrospective observational cohort study from 2012 to 2023 Ulrik Ahrensbøll-Friis
The transcriptomes of SLS-induced acute irritant contact dermatitis and chronic irritant contact dermatitis Mie Sonne Goldeman
Fredag d. 24. maj kl. 14.00 skal Læge Anna Sophie Quaade forsvare sin Ph.d med titlen “Hand eczema: From molecular fingerprints to population-wide perspectives”.
Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil foregå i Victor Haderup Auditoriet, Panum, Blegdamsvej 3B, 2100 København Ø, med efterfølgende reception.
I 2023 har Videncenter for Allergi haft 3 post.doc- og 6 ph.d.-projekter om blandt andet parfume, nikkel, gummikemikalier, immunologi, lovgivning og arbejdsbetinget eksem. Der er afsluttet 3 Ph.d.-studier i 2023. Et om arbejdsbetinget eksem, udvikling og afprøvning af et tysk-inspireret forebyggelsesprogram, et andet om nikkelallergi og den sidste var et fælles ph.d.-projekt med Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet vedrørende kemiske stoffers potentielle påvirkning af immunsystemets udvikling.
Videncentret har offentliggjort 21 videnskabelige artikler om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse.
Videncentret har haft en stor foredrags- og undervisningsaktivitet med mere end 30 foredrag/undervisningsseancer forestået af medarbejdere. Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet, hvilket giver en særlig mulighed for direkte formidling af Videncenterets resultater og anden faglig viden.
Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2022-2025 i kraft af Kemiindsatsen. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.
Det er blevet populært at få lavet kunstige negle og bruge gelneglelak, men denne trend er desværre ikke uden problemer. De fleste kunstige negle og gelneglelak produkter indeholder limstoffer i form af akrylater, som er stærkt allergifremkaldende stoffer, før de bliver hærdet af UV-lys. Allergien viser sig som rødme, hævelse og små blærer på fingerspidserne eller omkring neglene. Reaktionen kan sprede sig til resten af hånden og ofte vil neglen løsne sig helt eller delvis og den naturlige negl kan blive permanent deformeret. Hudafdelingen på Gentofte hospital har siden 2017 oplevet en stigning i antallet af patienter der får påvist allergi over for akrylaten HEMA.
Akrylater anvendes ofte i industrien hvor de skal markeres med faresymbol og stå i produkternes datablad, hvor der skal stå hvordan man effektivt beskytter sig, fx hvilke handsker man skal bruge. Men negleprodukter til forbrugere har ikke samme regler, fordi de er omfattede af den Europæiske Kosmetiklovgivning. Denne lovgivning stiller ingen krav til producenterne om at de skal markere produkter med faremærkninger eller udgive datablade. I stedet har man fuld indholdsdeklaration og visse ingredienser kan være forbudt eller begrænset i anvendelse.
Et finsk studie testede indholdet i 37 produkter, heriblandt 31 gelnegle og 6 akrylnegle produkter. De kiggede både på ingredienslisterne og undersøgte produkterne for akrylater ved kemisk analyse. Ifølge analysen indeholdte 32 af de 37 produkter akrylater og i alle af produkterne var der uoverensstemmelser mellem indholdsdeklarationerne på produkterne og det forskerne fandt i produkterne. Det betyder at du som forbruger, ikke altid kan stole på indholdsdeklarationen på disse produkter. For eksempel fandt de at akrylaten HEMA blev nævnt i indholdsdeklarationen på 12 ud af de 20 produkter hvori det blev fundet.
Forbrugerrådet Tænk lavede deres egen undersøgelse af 70 gellak produkter som viste at, 15 ud af de 70 havde fejl eller ingen ingrediensliste. De fandt også at 29 ud af de 70 indeholdte stoffer, der kun er til professionel brug. Professionelle har forhåbentlig fået undervisning i korrekt håndtering af produkterne, de bruger de rigtige beskyttelsesmidler og derfor er de i stand til at beskytte sig selv og ikke ramme huden rundt om neglen på kunden.
Akrylater er stærkt allergifremkaldende ved kontakt med huden og kan give livslang allergi. To undersøgelser har vist at en del produkter ikke har fyldestgørende ingredienslister som betyder at det er svært for forbruger og professionelle at overskue indholdet i negleprodukter og vide hvad de skal holde sig fra hvis de får konstateret allergi. Det er vigtigt at forbrugerne tænker sig om inden de bruger disse produkter, at de passer på med ikke at få det på huden, og at de følger vejledningerne omhyggeligt.
Onsdag d. 25. oktober kl. 13.00 skal Læge Jojo Biel-Nielsen Dietz forsvare sin Ph.d med titlen “Occupational Contact Dermatitis – Development and testing of a German-inspired intervention”.
Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store auditorium, opgang 10A, Gentofte Hospital Gentofte Hospitalsvej 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.
Vi havde set meget frem til at afholde Workshoppen “Arbejdsbetinget håndeksem – hvordan kan vi forebygge bedre?” i Proviantsalen mandag den 30. oktober 2023.
Vi ser os desværre nødsaget til at flytte Workshoppen til foråret.
Hvert år uddeler Astma-Allergi Danmarks forskningsfond legater til forskningsopgaver og videnskabelige initiativer inden for astma og allergiske sygdomme. Til Dansk Selskab for Allergologis årsmøde i Koldingfjord modtog læge og ph.d.-studerende Sofia Botvid støtte fra Astma-Allergi Danmarks forskningsfond til et klinisk forskningsprojekt om parfumestoffet oxideret linalool. Sofias forskningsprojektet har til formål at forbedre diagnostikken og forebygge kontaktallergi over for oxideret linalool. Hun vil samtidig også forbedre reguleringen af kosmetiske produkter med henblik på at reducere unødvendig hudeksponering for oxideret linalool blandt den brede befolkning.
Mere end 25 % af den europæiske befolkning lider af kontaktallergi, og parfumeallergi er den næste hyppigste form. En parfume er en velduftende blanding af duftstoffer, og en enkelt parfume kan bestå af alt fra 10 til 300 forskellige duftstoffer. Et af de mest almindeligt forekommende parfumeallergener er oxideret linalool, som findes i størstedelen af kosmetik- og rengøringsprodukter i Danmark. Oxideret linalool dufter af lavendel. Den optimale mængde af oxideret linalool til brug i lappetest er endnu ikke fundet.
Med dette bidrag fra Astma-Allergi Danmark, er Sofia godt rustet til at fastlægge tærskelværdier for oxideret linalool samt finde den optimale standard-lappetest-koncentration. Resultaterne kommer forhåbentlig til i fremtiden at bidrage til bedre og mere præcis diagnostik og behandling af patienter med parfumeallergi.
Fredag d. 16. juni kl. 14.00 skal Cand. Scient. Michael Wennervaldt forsvare sin Ph.d med titlen “Nickel allergy – Low-dose nickel exposure and involved immunology”.
Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store auditorium, opgang 10A, Gentofte Hospital Gentofte Hospitalsvej 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.
For at kunne forbedre videncenterforallergi.dk fører vi statistik over, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. Statistikken anvendes udelukkende i opsummeret form, f.eks. til at se hvilke sider og browsere vores brugere anvender mest. Du accepterer cookies, hvis du trykker "Jeg accepterer" eller hvis du scroller videre ned.Jeg acceptererJeg ønsker ikke nogle cookiesLæs mere