Kategori: Nyheder

Risikovurdering af biocider i kosmetik svigter

Hyppigheden af allergi over for biocider er fordoblet i perioden 1985-2013.

Et nyt studie fra forskere ved Videncenter for Allergi viser, at hyppigheden af allergi over for biocider, også kaldet konserveringsmidler, som kan være i kosmetik, er steget.

Hyppigheden af allergi over for biocider blandt eksem patienter, der testedes i 1985 var 6,7 %, mens hyppigheden var steget til 11,8 % i 2013.

To biocider, methyldibromo glutaronitrile og methylisothiazolinone, resulterede i en stor stigning i hyppigheden af nærmest epidemiske proportioner. Methyldibromo glutaronitrile blev forbudt i kosmetik i 2007, hvorefter der stort set ikke påvises relevante tilfælde af allergi mere, mens allergi over for methylisothiazolinone udgør et stort, stigende og klinisk relevant problem.

Det har været klart siden 2010 at der var et betydeligt problem med methylisothiazolinone i befolkningen specielt forårsaget af kosmetiske produkter, men der er endnu ikke taget nogen skridt til at begrænse det.

Artiklen fokuserer på at der i fremtiden er behov for at nye biocider kun tillades midlertidigt og at der foretages en ny evaluering inden endelig tilladelse til brug i kosmetik og andre forbrugerprodukter.

Link til artiklen på engelsk https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26184096/

Foto: Colourbox

MI fundet ulovligt i vådservietter

Antallet af personer med allergi over for methylisoyhiazolinone (MI) er steget eksplosivt i

Europa siden MI blev tilladt som konserveringsmiddel i kosmetik i 2005. Man regner med

at der opstår mindst 1000 nye tilfælde af MI allergi årligt i Danmark

Den hyppigste årsag til MI-allergi er brug af vådservietter, som indeholder MI. I 2013 udsendte de europæiske kosmetikproducenter (Cosmetics Europe) en opfordring til deres medlemmer om at ophøre med at bruge MI i kosmetiske produkter, der er i vedvarende kontakt med huden (stay-on kosmetik). Vådservietter hører til denne kategori.

EU-Kommissionens videnskabelige komité for forbrugersikkerhed har i foråret 2014

indstillet at man forbyder MI i stay-on kosmetik og stærkt begrænser brugen i

wash-off kosmetik, som sæber. Der er ikke truffet afgørelse endnu.

Astma-allergi har i dag udsendt en pressemeddelelse om at de har fundet MI i flere vådservietter, som er mærket med den blå krans (allergimærket) og/eller Svanen uden

at det er opført på deklarationen. Det drejer sig om følgende produkter, som alle er produceret på den samme fabrik i Kina:

  • Rema 1000 Vådservietter
  • First Price Vådservietter, 100 stk.
  • Grøn Balance Baby & Kids hand and face wipes 25 stk.
  • Grøn Balance Baby & Kids vådservietter 72 stk.
  • BodyCare Vådservietter

Følgende vådservietter er produceret på samme fabrik, men er endnu ikke testet for om

de indeholder MI:

  • Abena Moist skin cleansing wipes u/p (hard lid opening), 80 pcs. 18×20 cm
  • Abena Moist skin cleansing wipes u/p (hard lid opening), 80 pcs. 27×20 cm
  • Abena Moist skin cleansing wipes u/p (tape opening), 80 pcs. 18×20 cm
  • Bambo Nature 80 Wet wipes
  • Tusindfryd Vådservietter
  • Matas Vådservietter 100 stk.
  • Levevis Renseservietter
  • Ideel 3 i 1 renseservietter
  • DKI Baby vådservietter 72 stk.

Det er bedst, hvis man i det hele taget kan undgå at bruge vådservietter.

Læs presse-meddelesen her (linket til afsluttet vådserviet test findes ikke længere på Astma Allergi Danmarks hjemmeside)

Læs mere om allergi over for MI

Farvestoffer i tøj

En ny allergitest kan afsløre allergi over for farvestoffer i tøj. Allergi over for farvestoffer i tøj vil det ofte vise sig ved eksem der hvor tøjet sidder tæt til kroppen fx i armhuler, halsudskæring, om livet, på lår eller fødder.

Allergi over for farvestoffer i tøj opstår, som oftest ved brug af kunstmaterialer, der ikke kan binde farvestofferne, som i stedet frigives til huden.

Den nye allergitest består af 8 forskellige farvestoffer.- en såkaldt tekstilfarvemix.

I europæiske studier vil mellem 2% og 7% af eksempatienter, der testes, have allergi over for disse farvestoffer.

På Hud-og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital findes ca. 2% af patienterne, der testes med tekstilfarve-mixen, at være allergiske over for farvestofferne i deres tøj. En allergi, der ellers kunne være overset.

Læs om tekstilfarve-allergi her.

Information til hudlæger om basisserien her

Nyt om kontaktallergi og eksem

 

Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe afholder uddannelsessymposium  om kontaktallergi og eksem fredag den  28. august 2015

kl 13.00 – 18.30 på Tivoli Hotel og Kongrescenter i København.

 

Dette er en enestående mulighed for at høre om sidste nyt inden for

emner som allergi over for formaldehyde, isothiazolinoner, gummikemikalier, planter, krom , kobolt og tekstilfarvestoffer. 

Desuden vil der være foredrag om betydningen af hudens opbygning for udvikling af eksem, arbejdsbetinget eksem, allergi hos børn og hvordan man kan informere om allergi.

 

Indlæggene holdes af Dansk Kontakt DermatitisGruppes medlemmer, som alle har særlig faglig interesse i kontaktallergi /eksem og afholdes i anledning af gruppens 30 års jubilæum.

 

Der er begrænset antal pladser. Det koster 350 kr. at deltage

 

Find program her og læs om tilmelding

Kromallergikere har det svært

I november 2013 vedtog man en EU-lovgivning, som begrænser mængden af allergifremkaldende krom, der må frigives fra læder.

Formålet er at begrænse antallet af personer som får kromallergi fra læderartikler og bedre forholdene for de, der allerede har kromallergi, så de får mindre problemer med deres allergi.

I et nyt dansk studie blev patienter med kromallergi udspurgt om årsager til allergiske udslæt, livskvalitet mm.  Denne karakteristik af kromallergikere vil danne udgangspunkt for at kunne følge en eventuel effekt af lovgivningen.

I studiet indgik 155 eksempatienter med kromallergi og 621 uden kromallergi. Begge grupper besvarede et spørgeskema.

To ud af tre kromallergiske patienter havde oplevet udslæt af læder. Kromallergiske patienter havde en væsentlig ringere livskvalitet end patienter uden kromallergi, mere eksem gennem det sidste år, havde været nødt til at bruge mere medicin for eksemsygdommen og havde måtte tage mere sygeorlov end patienterne i kontrolgruppen.

Læderprodukter synes således at være den største kilde til kromallergi og eksem. Allergien medfører væsentlig sygdom og nedsat livskvalitet.

Læs om kromallergi her.

Link til den videnskabelige artikel her

Chlorhexidin findes i kosmetik

 

Chlorhexidin anvendes til huddesinfektion i sundhedsvæsnet, men er også tilladt som konserveringsmiddel i kosmetik.

 

Chlorhexidin kan give type I allergi, som viser sig ved nældefeber, astma og evt. shock og type 4 allergi, som viser sig ved eksem.

 

Nogle har fået deres allergi over for chlorhexidin i forbindelse med indlæggelse og operationer, hvor chlorhexidin anvendes, mens for andre kender man ikke årsagen til allergien.

 

I denne markedsundersøgelse undersøgtes  indholdsdeklarationen af 2251 kosmetiske produkter for chlorhexidin.

 

Chlorhexidin blev fundet i 3,6% af produkterne. I 7,5% af hårprodukter, 2,8% af cremer, 16,6% af ansigtsvask,  6,3% af vådservietter, 13,6% af skin tonic s, 8% af make-up fjernere og 5% af mundskyllevæsker.

I alt 10 produkter blev udtaget  til kemisk analyse. De holdt sig alle inden for den tilladte grænse for chlorhexidin i kosmetik på 0.3%.

 

Det kan have store konsekvenser, hvis en person med allergi over  for chlorhexidin udsættes for stoffet.  Chlorhexidin bruges ikke helt sjældent i forskellige kosmetiske produkter og det er vigtigt at personer med allergi er informeret herom.

 

 

Læs om artiklen her.

 

Læs information til patienter med chlorhexidineallergi her.

Allergi af maling

 

MI også kaldet methylisothiazolinoneer et konserveringsmiddel, som tilsættes produkter for at undgå vækst af bakterier, virus og svampe i produkterne.

 

Allergi over for MI er siden steget nærmest eksplosivt i Europa. Mange får allergi

af kosmetik og/eller allergiske reaktioner ved kontakt med maling. Det kan være ved direkte kontakt med maling eller ved ophold i nymalede rum.

I en tidligere undersøgelse af 19 malinger solgt på det danske marked fandt vi, at alle

indeholdt MI og ofte i en ret høj koncentration. I rum med nymalede vægge kan MI måles i inde luften i mindst 42 dage. Disse fund forklarer, hvorfor nogen får MI allergi ved at opholde sig i nymalede rum og at symptomerne (eksem, astma eller høfeber) kan vare i lang tid efter,der er malet.

 

Der er deklarationspligt på kosmetiske produkter, men kun i begrænset omfang på maling.

Det har været et problem, når personer, der ved de er allergiske over for MI har ville købe maling, men ikke har kunne få oplyst, om MI var i produktet.

 

CEPE, sammenslutningen af de Europæiske producenter af maling,  har nu anbefalet at

foreningens medlemmer, der leverer bygningsmaling  (decorativepaints), frivilligt

deklarerer MI i intervallet 15 – 100 ppmpå produkternes etiket med sætningen

”Indeholder methylisothiazolinon”. Det vil også fremgå af sikkerhedsdatabladet.

 

Det primære formål med anbefalingen er at give den del af befolkningen,

der allerede er allergiske over for MI, mulighed for at foretage et informeret valg.

Deklareringen vil  blive indfaset i takt med at firmaerne skal ændre etiketter, som følge af

ny lovgivning.

 

Det er et stort fremskridt, at der er kommet en nem adgang til oplysninger om MI i maling.

Man skal være opmærksom på at MI kan være tilstede i produktet i mindre end 15 ppm uden det fremgå af etiketten, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

 

Læs information fra Danmarks Farve-og Limindustri.

 

Læs mere om MI allergi.

Læs om håndeksem

Som led i et afsluttet ph.d-projekt om vejledning til patienter med håndeksem blev hjemmesiden 'HudRask' udviklet. HudRask-siden indeholdt samlet information om håndeksem og hvad man selv kan gøre i hverdagen for at undgå at sygdommen bliver kronisk. Denne information er nu tilgængelig for alle her. Her er også en ny quiz om håndeksem.

Nyt allergenregister

I forbindelse med et nu afsluttet phd-projekt har Videncenter for Allergi oprettet et allergenregister. Registeret indeholder 610 allergifremkaldende stoffer, som kan fremkomme på danske arbejdspladser. Af disse indeholder 217 informationer fra Produktregisteret om produkttype, -variant samt hyppigheden i den pågældende produktvariant.

 

Allergiregisteret er tiltænkt arbejdsprofessionelle som ønsker oplysninger om produkttyper/-varianter eller oplysninger om specifikke allergener samt personer med arbejdsbetinget kontakteksem overfor et eller flere stoffer. Men andre kan også bruge den.

 

Læs mere om allergenregisteret her

 

Ved spørgsmål kontakt Videncenter for Allergi:

  • På telefon 38 67 73 07
  • På mail: –

Ph.d.-forsvar om Arbejdsbetinget håndeksem

Ulrik Fischer Friis's Ph.d. forside

Der anmeldes ca.2.600 nye tilfælde af arbejdsbetinget hudsygdomme til arbejdsskadestyrelsen om året. Håndeksem er den hudsygdom der oftest anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Det er ofte yngre personer under 35 år og dobbelt så mange kvinder som mænd der udvikler arbejdsbetinget håndeksem.

 

En eksponeringskortlægning er en forudsætning for at afgøre om et eksem er arbejdsbetinget, for at give den korrekte information samt for forebyggelse. Central information i denne sammenhæng er patientens sygehistorie, viden om indhold i de produkter, der arbejdes med og arbejdsprocesser.

 

Sikkerhedsdatablade og ingredienslister er en vigtig kilde til viden om indhold i produkter på arbejdspladsen, imidlertid kan disse være svære at forstå og studier tyder på, at der kan være manglende eller forkerte informationer i sikkerhedsdatabladene. Hvor stor en rolle dette spiller i praksis ved udredning af arbejdsbetinget eksem blandt danske patienter vides ikke.

 

Formålet med denne afhandling var at evaluerer om en systematisk, trinvis eksponeringskortlægning giver anledning til påvisning af arbejdsbetinget allergi hos flere patienter, at undersøge om datablade indeholder information som er af betydning for diagnosen irritativt kontakteksem, at påvise om der er specielle forhindringer i forbindelse med at anvende informationen i datablade og at anvende det danske produktregister til at kortlægge, hvilke produkttyper de potente allergener isothiazolinoner anvendes i.

 

Afhandlingen forsvares fredag d. 3. oktober kl. 14 i Store Auditorium på Gentofte Hospital.

 

Resumé af ph.d.-afhandlingen

1 … 9 10 11 12 13 … 23