Kategori: Nyheder

Ph.d.-forsvar om Arbejdsbetinget håndeksem

Ulrik Fischer Friis's Ph.d. forside

Der anmeldes ca.2.600 nye tilfælde af arbejdsbetinget hudsygdomme til arbejdsskadestyrelsen om året. Håndeksem er den hudsygdom der oftest anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Det er ofte yngre personer under 35 år og dobbelt så mange kvinder som mænd der udvikler arbejdsbetinget håndeksem.

 

En eksponeringskortlægning er en forudsætning for at afgøre om et eksem er arbejdsbetinget, for at give den korrekte information samt for forebyggelse. Central information i denne sammenhæng er patientens sygehistorie, viden om indhold i de produkter, der arbejdes med og arbejdsprocesser.

 

Sikkerhedsdatablade og ingredienslister er en vigtig kilde til viden om indhold i produkter på arbejdspladsen, imidlertid kan disse være svære at forstå og studier tyder på, at der kan være manglende eller forkerte informationer i sikkerhedsdatabladene. Hvor stor en rolle dette spiller i praksis ved udredning af arbejdsbetinget eksem blandt danske patienter vides ikke.

 

Formålet med denne afhandling var at evaluerer om en systematisk, trinvis eksponeringskortlægning giver anledning til påvisning af arbejdsbetinget allergi hos flere patienter, at undersøge om datablade indeholder information som er af betydning for diagnosen irritativt kontakteksem, at påvise om der er specielle forhindringer i forbindelse med at anvende informationen i datablade og at anvende det danske produktregister til at kortlægge, hvilke produkttyper de potente allergener isothiazolinoner anvendes i.

 

Afhandlingen forsvares fredag d. 3. oktober kl. 14 i Store Auditorium på Gentofte Hospital.

 

Resumé af ph.d.-afhandlingen

Ny pjece om kontaktallergi hos børn og unge

Videncenter for Allergi har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdet en pjece om allergi over for kemiske stoffer hos børn og unge. Med pjecen formidles den nyeste viden på dette vigtige forebyggelsesområde.

 

 

Pjecen er bredt illustreret og handler om emner som allergi over for nikkel, parfume, henna-tatoveringer og hårfarver med videre.  Pjecen kan bruges i samtaler med børn og unge og ved forskellige sundhedspædagogiske aktiviteter.

 

Pjecen er primært tiltænkt sundhedsplejersker, men kan også bruges af andre.

 

Pjecen indgår også i indsatsen om Astma-Allergi i skolen, der er et samarbejde mellem Astma-Allergi Danmark og Sundhedsstyrelsen.

 

Pjecen kan downloades her:

 

Eksemplarer af pjecen kan også bestilles hos Videncenterfor Allergi:

  • På telefon 39 77 73 00
  • Ved mail til: –

Allergi af maling

Vandbaseret maling indeholder konserveringsmidler for at produktet ikke skal blive angrebet af bakterier og mug. I de senere år er mange malingproducenter gået over til at bruge konserveringsmidlet methylisothiazolinone(MI) i deres produkter. MI blev først markedsført til brug i industriprodukter inkl. maling i ca. år 2000 og fra 2005 godkendt til brug i kosmetik.

 

Allergi over for MI er siden steget nærmest eksplosivt i Europa. Mange får allergi af kosmetik og/eller allergiske reaktioner ved kontakt med maling. Det kan være ved direkte kontakt med maling eller ved ophold i nymalede rum. I en tidligere undersøgelse af 19 malinger solgt på det danske marked fandt vi at alle indeholdt MI og i en relativ høj koncentration i nogle produkter.

 

I et nyt eksperiment har vi undersøgti afdampningen af MI fra vægge lige malet med en eller flere malinger med MI. Undersøgelsen foregik i klimakammer på Statens Byggeforsknings Institut. Efter maling af væggene i kammeret udtoges prøver af luften til forskellige tidspunkter. Luften blev analyseret for MI på Danmarks Miljøundersøgelser.

 

MI kunne måles i luften i det nymalede kammer efter kort tid. Koncentrationen i luften toppede inden for timer efter påføring af malingen, men fortsatte med at afgives med langsom hastighed i mere end 42 dage.

 

MI kunne også måles i luften i en nymalet lejlighed.

 

Disse fund forklarer, hvorfor nogen får MI allergi ved at opholde sig i nymalede rum og at symptomerne (eksem, astma eller høfeber) kan vare i lang tid efter, der er malet.

 

Læs om artiklen på engelsk (pubmed) her.

Læs mere om MI allergi her.

Flotte negle kan give allergi

Akrylater er limstoffer, der kan give allergi, når de kommer i kontakt med huden i uhærdet form.

Akrylater anvendes i kunstige negle og gelneglelak, de hærdes ved belysning med UV-lys.

I hærdet form giver de ikke allergi.

Allergi over for akrylater kendes fra professionelle negleteknikkere, fra deres kunder og fra forbrugere, der selv anvender kunstige negle/gelneglelak.

Allergien viser sig ved rødme, hævelse og blærer omkring neglen, op ad fingeren og på fingerspidsen. Der kan komme revner i fingerspidsen og neglen kan løsnes.

Har man først fået akrylatallergi vil man kunne reagere med et allergisk udslæt, når man udsættes for akrylater igen. Nogle akrylater kan give astma.

Akrylatallergi kendes også fra tandlæger og tandteknikkere og fra industrien.

De svenske myndigheder forbød i juli 2014 et produkt, en akrylat baseret gelneglelak serie, som de havde fået mange indberetninger om. Miljøstyrelsen har også stoppet salget i Danmark.

Læs om de svenske myndigheders forbud:

Lakemedelsverket forbjuder forsaljningen av nagellacket Depend GelLack – Nyheden findes ikke længere på  Lakemedelsverkets hjemmeside

Læs Miljøstyrelsens pressemeddelelse:

Miljøestyrelsen stopper salg af neglelak – Pressemeddelesen er ikke længer tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside

Læs mere om akrylatallergi og kunstige negle/gellak her.

Allergi og eksem er dyre sygdomme

Allergi over for kemiske stoffer og eksem er hyppige sygdomme. I et registerstudie blev det undersøgt hvilken effekt kontakteksem/allergi havde på erhvervsevne, udgifter til sundhedsvæsen og produktionstab.

 

Undersøgelsen baserede sig på data fra i alt 21 441 med kontakteksem/allergi påvist i perioden 2004-2009. Resultaterne blev sammenlignet med personer uden kontaktallergi/eksems erhvervsevne, forbrug af sundhedsydelser og produktionstab (kontroller). Kontrollerne blev udvalgt fra en 30 % stikprøve af befolkningen.

 

Individuelle krypterede data blev hentet om sundhedsydelser, socio-demografi, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og overførselsindkomst fra offentlige registre i Danmark for cases og kontroller.

 

De direkte udgifter til allergi/eksem forårsaget af udsættelser i privatlivet som fx forbrugerprodukter estimeredes for en 5 års periode samlet til ca. 500 mio kr. årligt og for arbejdsbetinget allergi/eksem til ca. 170 mio. kr. årligt.  Disse estimater omfatter ikke egne omkostninger, tab af livskvalitet eller sygemeldinger under 24 uger i træk, da disse omkostninger ikke findes i de anvendte registre. Resultaterne repræsenterer derfor minimumsomkostninger.

 

Læs mere om arbejdsbetinget eksem >>.

 

Link til undersøgelsen (på engelsk):

>>

Nyt om arbejdsbetinget eksem

Symposium om Arbejdsbetinget eksem holdes som afslutning på et Ph.d. studie om kortlægning af allergifremkaldende og hudirriterende stoffer i arbejdsmiljøet. Projektet har været finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og er gennemført i Videncenter for Allergi og Hud-og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital.

 

Der vil være indlæg fra styrelser og forskere. Gæstetaler er professor John fra Tyskland, der vil fortælle, hvordan de forebygger arbejdsbetinget eksem i Tyskland – med succes.

Det er gratis at deltage, men tilmelding kræves, da der er begrænset deltagerantal.

 

Program

Tilmelding

Ph.D.-forsvar om håndeksem

Annette Mollerup's Ph.d. forside
Håndeksem er en hyppig, og ofte kronisk, sygdom. Udover dermatologisk udredning og behandling er det nødvendigt, at man vedvarende beskytter og plejer sin hud hvis man har håndeksem for at forebygge tilbagefald og et muligt kronisk forløb. Patientens egenomsorg er derved af stor betydning, men der findes kun lidt forskning om, hvordan mennesker håndterer et hverdagsliv med håndeksem.
 
Den første del af denne ph.d.-afhandling var afvikling af 4 fokusgruppeinterviews. Deltagerne oplevede hverdagslivet med håndeksem som komplekst og stigmatiserende. Det blev oplevet som vanskeligt og ressourcekrævende at gennemføre nødvendige adfærdsændringer.
 
Den anden del af forskningen var et randomiseret interventionsstudie med evaluering af et nyudviklet vejledningsprogram, HudRask. Programmet omfattede en sygeplejerskekonsultation og brugeradgang til en ny patienthjemmeside med yderligere information, selvmonitoreringsmodul og patientforum.
 
Afhandlingen forsvares fredag d. 28. marts kl. 15 i Store Auditorium på Gentofte Hospital.
 
Yderligere information:

Årsrapport 2013

I 2013 har Videncenter for Allergi har haft 14 post.doc.- og ph.d.-projekter samt 12 mindre forskningsprojekter.
 
Videncentret har offentliggjort 42 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer og to ph.d.-afhandlinger.
 
En tredjedel af de videnskabelige artikler er udarbejdet i et internationalt samarbejde med andre europæiske, amerikanske og kinesiske forskere.
 
Videncenter for Allergi stod i 2013 for arrangement af 11 symposier om allergi over for kemiske stoffer og der var et stigende antal brugere af hjemmesiden.
 
Læs hele rapporten her: Årsrapport 2013 
 
Yderligere information:

Allergi hos børn

I en ny artikel analyseres hyppigheden af forskellige typer allergi hos 2.594 børn fra 1-17 år. Børnene blev allergitestet hos en gruppe danske hudlæger over en 9 års periode.
 
Ca. en ud af 4 børn, som blev testet for allergi over for kemiske stoffer fik påvist en allergi, hyppigst var allergi over for nikkel/kobolt, parfume og sort farvestof.
 
Piger havde generelt en større hyppighed af allergi over for kemiske stoffer end drenge, henholdvis 26,7 % og  22,1 % havde en allergi. Denne forskel var mest udtalt efter 13 års alderen.
 
I den yngste gruppe børn mellem 1 og 4 år sås allergi over for nikkel, kurvblomster, isothiazolinoner (konserveringsmidler), krom og kobolt. Parfumeallergi og sort farvestofallergi sås i alle aldersgrupper fra 5 år alderen.
 
De mest almindelige årsager til  parfumeallergi var deodoranter, shampoo og flydende sæbe, mens allergi over for sort farvestof, kaldet PPD, var forårsaget af hår og øjenbrynsfarve, samt sorte hennatatoveringer, også kaldet midlertidige tatoveringer.
  
Allergi over for isothiazolinone var blandt andet forårsaget af vådservietter.
 
Det konkluderes at allergi over for kemiske stoffer blandt børn er et væsentligt problem. Allergi bør overvejes hos børn med vedvarende eksem, som ikke bedres på behandling eller ved særlige udsættelser som fx for hårfarve.
 
Yderligere information:

Krom i lædervarer forbydes

EU besluttede i november 2013 at forbyde allergifremkaldende krom i lædervarer.
Danmark stod bag forslaget til det europæiske forbud, efter en dansk undersøgelse fra Videncenter for Allergi, sammen med forskere fra Force Technology havde  påvist, at lædervarerne kan give allergi og eksem.
Sko, tasker, handsker, sportsudstyr, møbler, tøj og andre lædervarer, der kommer i direkte kontakt med huden, bliver omfattet af lovgivningen.
Krom bliver brugt til at gøre lædervarer holdbare og smidige, og krom VI, som kan dannes hvis garvningen ikke kontrolleres ordentligt, har i mange år været kendt som et stærkt allergifremkaldende stof, der kan give kløende og væskende eksem.
Konkret vil lovgivningen betyde at den mængde af frit krom VI der må være i de nævnte lædervarer, ikke må overstige 3 mg/kg, dvs. 0,0003 %. Dette svarer til det man kan måle og dermed kontrollere, og kan sidestilles med et forbud.
Man regner med at denne grænseværdi vil beskytte de fleste (80 %) mod at få kromallergi. Lovgivningen kan også være en hjælp til personer som har fået kromallergi, men det vil afhænge af hvor svær en allergi, man har. Personer med svær allergi vil således stadig kunne få symptomer af at bruge fx sko selv med den lille mængde krom VI der nu er tilladt og vil stadig skulle have specialfremstillede kromfri sko.
Forbuddet træder i kraft et år efter vedtagelsen, dvs. cirka ved udgangen af 2014.
Yderligere information:
1 … 10 11 12 13 14 … 24