Kategori: Nyheder

Krom i lædervarer forbydes

EU besluttede i november 2013 at forbyde allergifremkaldende krom i lædervarer.
Danmark stod bag forslaget til det europæiske forbud, efter en dansk undersøgelse fra Videncenter for Allergi, sammen med forskere fra Force Technology havde  påvist, at lædervarerne kan give allergi og eksem.
Sko, tasker, handsker, sportsudstyr, møbler, tøj og andre lædervarer, der kommer i direkte kontakt med huden, bliver omfattet af lovgivningen.
Krom bliver brugt til at gøre lædervarer holdbare og smidige, og krom VI, som kan dannes hvis garvningen ikke kontrolleres ordentligt, har i mange år været kendt som et stærkt allergifremkaldende stof, der kan give kløende og væskende eksem.
Konkret vil lovgivningen betyde at den mængde af frit krom VI der må være i de nævnte lædervarer, ikke må overstige 3 mg/kg, dvs. 0,0003 %. Dette svarer til det man kan måle og dermed kontrollere, og kan sidestilles med et forbud.
Man regner med at denne grænseværdi vil beskytte de fleste (80 %) mod at få kromallergi. Lovgivningen kan også være en hjælp til personer som har fået kromallergi, men det vil afhænge af hvor svær en allergi, man har. Personer med svær allergi vil således stadig kunne få symptomer af at bruge fx sko selv med den lille mængde krom VI der nu er tilladt og vil stadig skulle have specialfremstillede kromfri sko.
Forbuddet træder i kraft et år efter vedtagelsen, dvs. cirka ved udgangen af 2014.
Yderligere information:

Fortsat stigning i allergi overfor konserveringsmiddel

I 2006 havde 1,7 % af de eksempatienter, der blev allergitestet på Hud- og Allergi-afdelingen, Gentofte Hospital, allergi over for MI, hvilket i 2011 var steget til 3 %, i 2012 var det 3,7 % og i 2013 var det 5,3 %. Udviklingen er illustreret nedenfor.
 
 
I de sidste par år har kosmetiske produkter været årsag til 6 ud af 10 tilfælde af allergi over for MI hos patienter hvor der kan findes en reel eksponering. Produkter som cremer, vådservietter, flydende sæber og shampooer, har alle været hyppige årsager til allergien opstod. I de resterende tilfælde (4 ud af 10) skyldes MI-allergien hovedsageligt udsættelse på arbejdspladsen, og her er det hovedsageligt malere der bliver ramt.  
 
I december måned blev der sendt en opinion i høring fra Scientific Committees on Consumer Safety, hvori der blev anbefalet at MI fjernes fra kosmetiske produkter der bliver på huden, samt vådservietter. I produkter der skylles af huden nedsættes den maksimalt tilladte grænse til 0,0015 %. Vi har tidligere undersøgt koncentrationerne af MI i kosmetiske produkter og stort set alle produkter til at skylle af huden, indeholdt langt mere end 0,0015 % MI.  Anbefalingerne i rapporten kan derfor kun tolkes som at kosmetiske produkter, der indeholder MI, i øjeblikket ikke er sikre at bruge på grund af risikoen for at udvikle en livsvarig allergi.
 
Det anbefales at man ser sine produkter igennem for MI og undlader at bruge dem. 
 
Læs mere:

Parfumeallergi giver nedsat livskvalitet

Allergi over for parfume findes hos 10 % af eksempatienter, der testes for allergi over for kemiske stoffer og hos op til 4 % af befolkningen.
Læge Maria Vølund Heisterberg har i en ny ph.d.-afhandling undersøgt om personer, der har fået konstateret parfumeallergi, har påvirket livskvalitet. I undersøgelsen er indgået 379 personer, der indenfor de seneste 10 år har fået konstateret parfumeallergi og 705 personer med eksemsygdom, men uden parfumeallergi. Alle besvarede et nyudviklet spørgeskema om livskvalitet. Livskvalitetsspørgsmålene drejede sig om symptomer på grund af eksem, følelser og relationer til andre mennesker.
Kvinder med parfumeallergi havde signifikant ringere livskvalitet end kvinder uden parfumeallergi, mens mænd ikke var påvirkede. Det var områder som f.eks. at måtte tage særlige hensyn i hverdagen, der var udslagsgivende, sammen med følelsen af at være nødt til at begrænse fysisk kontakt med familie og venner for ikke at provokere udslæt og et savn af at kunne dufte godt.
De der var mest påvirkede i livskvalitet var:
  • Unge kvinder som for nylig havde fået diagnosticeret parfumeallergi
  • Kvinder med svær parfumeallergi
  • Kvinder med allergi over for mange forskellige parfumestoffer
Ph.d. afhandlingen forsvares fredag den 11. oktober 2013 kl. 14.00 i store auditorium på Gentofte Hospital.
Yderligere information:

Arbejdsbetinget eksem og hudallergi

Arbejdsbetinget eksem er en hyppig sygdom. I Danmark anmeldes ca. 2.500 muligt arbejdsbetingede hudlidelser til Arbejdsskadestyrelen årligt. I de fleste tilfælde er der tale om eksem. Hudsygdomme udgør 30 % af anerkendte arbejdsbetingede lidelser.
Sygdommen kan dels skyldes allergi over for stoffer i arbejdsmiljøet eller påvirkning af huden af stoffer, som giver hudirritation. I mange tilfælde bliver sygdommen kronisk og kan påvirke de fremtidige erhvervsmuligheder. Vejledningen sætter derfor fokus på årsager til eksem og allergi, på risikoen for allergi i særligt udsatte brancher, samt på forebyggelse og sikkerhedsforanstaltninger.
Vejledningen er udgivet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for Allergi har bidraget med fagligt indhold.
Yderligere information:

Nikkelallergi i Europa

Nikkel er den hyppigste årsag til hudallergi og er ofte forbundet med brug af nikkelfrigivende smykker. I EU introduceredes lovgivning, der begrænser nikkelfrigivelsen fra smykker og andre forbrugergenstande i 1994, med ikrafttræden i 2001, og er nu en del af REACH-lovgivningen.
I en ny artikel analyseres data fra 180.390 patienter, som alle var blevet testet for nikkelallergi fra Danmark, Tyskland, Italien og England i perioden mellem 1985 og 2002 til 2010.
Et statistisk signifikant fald i hyppigheden af nikkelallergi sås blandt unge danske, tyske og italienske kvinder under 30 år. I England sås et tilsvarende fald, men først fra 2004.
Faldet i allergi over for nikkel blandt unge kvinder i Europa, skyldes sandsynligt EU-nikkel lovgivningen.
Yderligere information:

Tandmaterialer kan give allergiske reaktioner

Et stort antal forskellige stoffer og materialer anvendes til at behandle og forebygge tandproblemer. Nogle af disse materialer kan give allergi og føre til kroniske reaktioner og symptomer fra mundhulen.
 
Det kan være vanskeligt at skelne mellem allergiske reaktioner og andre sygdomme i mundhulen. Allergi over for tandmaterialer er relativt sjældent beskrevet, men formentlig også underdiagnosticeret.
 
I denne oversigtsartikel, som er skrevet i et samarbejde mellem tandlæger og allergilæger, gives en oversigt over de materialer, som hyppigst er årsag til allergi og typiske symptomer.
 
Yderligere information:

Aluminiumsallergi, granulomer og vaccination

Vacciner, der indeholder aluminium, kan give kløende granulomer (knuder) i underhuden, der hvor vaccinen er givet.  Der kan ofte påvises aluminiumsallergi. Kløen kan være intens og vare fra måneder til flere år. Huden hen over knuden kan ændre farve, få øget hårvækst og der kan udvikles eksem. Granulomer er rapporteret efter vaccination for difteri-stivkrampe-kighoste, i kombination eller som enkeltkomponenter, hepatitis, HPV og efter hyposensibilisering (allergi-vaccination). Flere andre vacciner, som pneumokok- og TBE-vaccine, indeholder aluminium som hjælpestof (adjuvans), som bruges til at stimulere immunsystemet.
Studier fra Sverige i 1990’erne viste, at ca. 9 ud af 1000 børn vaccineret for difteri-stivkrampe-kighoste med vacciner fra Statens Serum Institut (SSI)udviklede længerevarende kløende granulomer. Senere er vacciner fra andre store producenter vist at kunne give lignende problemer uden det er muligt at sammenligne hyppigheden af bivirkninger.
Siden 1999 har Statens Serum Institut anbefalet, at man for at minimere risikoen for aluminumsgranulomer gav aluminiumsholdige vacciner intramuskulært i stedet for subcutant, dvs. i musklen i stedet for i underhuden. Opfølgende undersøgelser i Sverige af de børn, der fik granulomer og aluminiumsallergi i 1990’erne ved vaccination med vaccinen fra SSI og senere fra andre producenter har vist at:
  • Granulomerne opstod 3 uger til 4 år efter vaccination
  • Granulomerne var gennemsnitligt tilstede i 4,6 år (2,0-8,3 år)
  • Aluminiumsallegien ikke længere kunne påvises hos 2 ud af 3 børn ved gentestning efter mere end 5 år.
  • Ud af 40 børn med aluminiumsallergi og granulomer var 25 blevet revaccineret aluminiumsholdigvaccine intramuskulært i overarmen. Heraf fik 2 (8 %) granulomer igen.
De 15 som ikke var blevet revaccineret, var sandsynligvis de mest følsomme.
Hos ca. 17 % rapporterede forældrene, at børnene fik udslæt/eksem efter brug af fx. aluminiumholdig solcreme eller antiperspirant.
Der er meget sparsom viden om forekomsten af aluminiumgranulomer i Danmark og eventuelle konsekvenser. Det vides ikke om de om de meget få indberetninger, der aktuelt er til Lægemiddelstyrelsen, er udtryk for en lav forekomst eller underrapportering.
Læger opfordres derfor til at indberette granulomer og/eller aluminiumsallergi opstået efter vaccination som bivirkning til Lægemiddelstyrelsen (se link nedenfor).
Sundhedspersonale kan ved tvivlstilfælde få rådgivning vedrørende videre vaccination af personer med aluminiumsallergi/granulomer ved henvendelse til Statens Serum Instituts rådgivningslinje (åben daglig fra 8.30-11.00 og 14.00-15.00): telefon 32683038.
I alle tilfælde er det vigtigt at aluminiumsadsorberede vacciner gives intra-muskulært, som anbefalet.
Læs mere om:

Allergi over for hårfarvestoffer

Omkring 100 forskellige farvestoffer er tilladt i hårfarver. Det mest kendte af disse er p-phenylendiamine (PPD), som er en kendt og hyppig årsag til hårfarveallergi. Der findes 4 andre hårfarvestoffer, som rutinemæssigt anvendes sammen med PPD til at påvise allergi over for hårfarve. Det vides ikke, om mange af de andre ingredienser, er oversete årsager til allergi.
I et europæisk studium testedes 2.939 eksempatienter med en række hårfarveingredienser, som hyppigt anvendes i hårfarver og har en kemisk struktur, som gør det sandsynligt, at de er årsag til allergi, heriblandt PPD.
Allergi over for hårfarvestoffet PPD sås hos 4,5 % af de testede patienter og var den hyppigste årsag til allergi efterfulgt af toulene-2,5-diamin (PTD), som kemisk ligner PPD. Enkelte af de øvrige testede hårfarveingredienser, som ikke ellers testes rutinemæssigt, som p-methylaminophenol var hyppigt årsag til allergiske reaktioner uden at der samtidig sås en reaktion på PPD. Hårfarvestoffet PPD kan også findes i midlertidige, såkaldte hennatatoveringer.
I denne undersøgelse var den langt overvejende årsag til PPD allergi hårfarvning og i mindre end 1 ud af 10 tilfælde en midlertidig tatovering.
PPD og PPD- lignende stoffer var langt de hyppigste årsager til hårfarveallergi. PPD og PPD-lignende stoffer skal anvendes i mindre koncentration eller slet ikke anvendes, hvis risikoen for hårfarveallergi skal begrænses. Mistænkes hårfarveallergi er det vigtigt, at teste med alle ingredienser i hårfarven for ikke at overse allergi.
Undersøgelsen er gennemført i af Videncenter for Frisører og Kosmetikere i samarbejde med Videncenter for Allergi.
Læs mere om:

Invalideret af allergi

Isothiazolinoner er konserveringsmidler, der anvendes i både industri- og forbrugerprodukter og er velkendte og vigtige årsager til kontaktallergi.
Methylisothiazolinone har tidligere kun været anvendt i meget små mængder som konserveringsmiddel, men har fra år 2000 haft stigende anvendelse i industriprodukter og er fra 2005 tilladt til konservering af kosmetiske produkter. Det har betydet et hastigt stigende antal tilfælde af allergi over for methylisothiazolinone. Methylisothiazolinone er også fordampelig, hvilket betyder at den kan afgives fx fra frisk maling til luften. Det betyder, at personer som er meget allergiske over for isothiazolinone kan have meget svært ved at undgå kontakt med isothiazolinoner og får svære symptomer.
I en ny artikel fra Videncenter for Allergi præsenteres fem patienter, der alle har fået allergi ved at være i kontakt med høje koncentrationer af isothiazolinone på arbejdet fx ved at arbejde med fremstilling af maling eller lim, og som efterfølgende har haft svær, invaliderende sygdom på grund af den udbredte anvendelse af isothiazolinone og forekomst i luften. Patienterne har haft symptomerne i form af generaliserede, blæredannende eksemer, vejrtrækningsbesvær og almen sygdomsfornemmelse. De har enten mistet deres arbejde eller har haft svært ved at fastholde deres erhverv.
Det har været kendt i mange år at isothiazolinoner kan være luftbårne og give allergiske symptomer, men antallet af patienter, som er ramt og sværhedsgraden af symptomerne er uden fortilfælde og giver grund til bekymring.
Læs mere om:

Forsker fra Videncenter for Allergi modtager priser

E.A.A.C.I. Milano 2013 logo
Desinfektionsmidlet klorhexidin bruges hyppigt på hospitaler, men findes også i mange almindelige husholdninger. Allergi over for klorhexidin kan enten vise sig som kontakteksem eller en allergisk straksreaktion. Symptomerne ved en straksreaktion kan være meget varierende fra mild hudkløe til anafylaktisk shock, der i sjældne tilfælde kan ende med hjertestop.
Læge og ph.d. studerende på Videncenter for Allergi Morten Schjørring Opstrup har i samarbejde med overlæge Lene Heise Garvey fra Dansk Anæstesi Allergi Center på Gentofte Hospital evalueret de undersøgelser, der bruges til at diagnosticere straksallergi over for klorhexidin.
Resultaterne af disse undersøgelser blev udvalgt til præsentation ved verdens største allergikongres EAACI-WAO, der for nyligt blev afholdt i Milano. Dette blev en stor succes, da Morten vandt både en posterpræsentation og en foredragskonkurrence.
Næste år bliver kongressen afholdt I København, og det bliver spændende at se, om successen kan gentages på egen jord.
Læs mere om:
1 … 11 12 13 14 15 … 23