Kategori: Nyheder

Ny guideline skal hjælpe læger og patienter

Videncenter for Allergi har udarbejdet en guideline for kortlægning af eksponeringer ved arbejdsbetinget eksem i forbindelse med projektet ”Redskaber til standardiseret kortlægning af allergifremkaldende og hudirriterende kemiske stoffer på danske arbejdspladser”, der er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Guidelinen er tænkt som et redskab til systematisk og mere effektiv kortlægning af eksponeringer, som kan have ført til arbejdsbetinget eksem. Guidelinen er henvendt til læger, der ser patienter med muligt arbejdsbetinget kontakteksem, men andre faggrupper, arbejdsmiljøprofessionelle og patienter kan også drage nytte af den.
Guidelinen er baseret på de erfaringer, der er høstet i forbindelse med udredning af patienter med arbejdsbetinget eksem i hud og allergiafdeling på Gentofte Hospital, på videnskabelige arbejder, centrale opslagsværker samt på Arbejdstilsynets vejledninger, bekendtgørelser samt forordninger.
Guidelinen kan anvendes til:
  • at identificere de mulige årsager til et eksem
  • at tilrettelægge en dækkende udredning
  • at forbedre muligheden for at stille en korrekt diagnose
  • at forbedre rådgivning og forebyggelse af nye udbrud af eksem
Guidelinen er udarbejdet af cand.polyt. ph.d.-studerende Ulrik Fischer Friis i samarbejde med styregruppen for projektet.
Dokumentet kan også rekvireres i bogform ved henvendelse til sekretær Lene Toft-Jensen.
Der er tidligere i projektet udarbejdet en oversigt over forskellige regler og retningslinjer af relevans for eksponeringskortlægning hos patienter med mistænkt arbejdsbetinget eksem.
Dette dokument kan hentes her eller fås i bogform ved henvendelse til ovennævnte sekretær.

Genmutation giver måske mere D-vitamin i blodet

 

I en netop offentliggjort undersøgelse, viser forsker ved Videncenter for Allergi, at personer, som har en særlig genmutation, også har mere D-vitamin i blodet. Ca. hver 10. dansker har en sådan mutation, som betyder at man helt mangler eller danner mindre af et protein kaldet filaggrin. Filaggrin findes i de yderste lag af huden og er vigtig for hudens evne til at yde beskyttelse mod omgivelserne som fx solens stråler. Genmutationen viser sig ved meget tør hud og giver øget risiko for eksem. Teorien er at solens stråler nemmere trænger ned i huden, hvorfor man danner mere D-vitamin, hvis man har mutationen.
 
Mangel på D-vitamin kædes sammen med en række sygdomme og det er muligt at personer med eksemsygdom, der skyldes filaggrinmutation på denne måde har en fordel.
 
Der er tale om et meget omfattende studie hvor data fra 5 befolkningsundersøgelser med i alt næsten 10.000 personer er analyseret, fx indgår data fra Dansk Børneastma Center (COPSAC) og forskningscenter for sygdom og sundhed i Glostrup samt tyske grupper. For at sammenhængen kan bevises endeligt skal der eksperimenter til.
  
Læs mere om:

Stigning i allergitilfælde pga. nyt konserveringsmiddel

Methylisothiazolinone (MI) er et relativt nyt konserveringsmiddel, som siden ca. år 2000 har været brugt i industrielle produkter og siden 2005 har været tilladt at bruge i kosmetik.

Der har været en stærkt stigende hyppighed af MI-allergi i 2011, hvor 3 % af de eksempatienter, der testes for allergi, er allergiske over for MI mod i tidligere år 1,9 %.

  • En del tilfælde af MI-allergi er forårsaget af kosmetik, især shampoo og sæber.
  • Malere er den erhvervsgruppe, som hyppigst får påvist MI-allergi.
  • MI kan også afdampe fra nymalede vægge og give luftbåret eksem og astma hos personer, som opholder sig i rummene.
    • Der er for nylig beskrevet et tilfælde af luftbåret eksem hos en patient hvis arbejdsplads var blevet nymalet.
    • Udover maling bruges MI også i en række andre produkter hvorfra det kan afdampe eksempelvis tæppelim.
  • Videncenter for Allergi har i samarbejde med Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet undersøgt indholdet af 17 vandbaserede vægmalinger, og alle indeholdt MI som konserveringsmiddel.
    • Fire vægmalinger var mærket med EU-blomsten og tre malinger var mærket med både EU-blomsten og Svanemærket. Men der var ingen forskel på koncentrationerne af MI i de mærkede malinger sammenlignet med de ikke mærkede.
    • Undersøgelsen tilstræbte at dække de malingproducenter, der er på det danske marked. Derudover undersøges det i øjeblikket hvor meget og hvor længe MI afdamper fra malingen efter påførsel.
  • Der er en grænse for, hvor store mængder af MI, som må anvendes i kosmetik, mens anvendelsen i maling er uden begrænsning.
  • På kosmetik skal det være anført, om produktet indeholder MI, mens der ikke er nogen deklarationskrav til maling.
  • Den udbredte brug af MI i maling er med til at forklare de mange allergiske reaktioner blandt malere og hos visse forbrugere.

Hør også:

 

Interview om konserveringsmidlet Methylisothiazolinone med deltagelse af videncentrets specialist Michael Dyrgaard Lundov

 

Læs også om: 
Malere

Konserveringsmidler

Flere parfumestoffer på ingredienslisten?

En netop offentliggjort vurdering fra den videnskabelige komité (Scientific Committee on Consumer Safety), der rådgiver Europa Kommissionen om sikkerheden ved ingredienser i forbrugerprodukter, handler om allergi-fremkaldende parfumestoffer i kosmetik.

 

Rapporten er en opfølgning på indførelsen af den vurdering komiteen foretog i 1999, som førte til deklarationspligt af 26 parfumestoffer, som kan give allergi. Komiteen har i deres nuværende vurdering ikke alene gennemgået parfumestoffer som er kemikalier, men også æteriske olier og har udover data fra mennesker inkluderet resultater af dyretest.

Komiteen har fundet at over 100 parfumestoffer enten er bevist at være allergifremkaldende eller sandsynligvis er det ved kontakt med huden. De har desuden vurderet, at en række parfumestoffer bør have en grænseværdi for at være sikre for forbrugeren og at ét parfumestof ikke længere bør anvendes.
Det afhænger af Europa-kommissionen og medlemslandene hvorvidt vurderingen fra Komiteen bliver omsat til lovgivning.
Læs mere om:

Epoxyallergi og arbejde

Epoxy anvendes mange steder i industrien i lim og over-fladebehandling. Det er stærkt allergifremkaldende og man må derfor ikke arbejde med epoxyprodukter før man har haft kursus i hvordan man beskytter sig.

Videncenter for Allergi har sammen med et netværk af hudlæger fra Dansk Kontaktdermatitis Gruppe kortlagt årsager og konsekvenser til epoxyallergi på arbejdet.
  • I alt 95 patienter blev identificeret med erhvervsbetinget epoxyallergi i perioden 2005-2009. Heraf havde halvdelen ikke haft det af Arbejdstilsynet lovpligtige kursus og hver tredje anvendte ikke handsker.
  • Epoxyallergi sås hyppigst blandt fabriksarbejde, i vindmølleindustrien, blandt malere og ved arbejde med gulvlægning.
  • I over halvdelen af tilfældene udvikledes allergi over for epoxy inden for det første år af ansættelsen.
  • I ca. 20 % af tilfældene havde epoxyallergien medført at personen mistede sit job eller måtte gå på pension, hos 20 % havde allergien også medført økonomisk tab.
Den lovgivning, der skal beskytte personer, som arbejder med epoxy, overholdes tilsyneladende ikke altid med store konsekvenser for de, der udvikler allergi over for epoxy.

Læs mere om epoxyallergi

Læs mere om allergi hos malere

Læs vejledningen om epoxyarbejde

Test din viden om epoxyallergi

Selvtest før hårfarvning anbefales ikke

De fleste permanente hårfarver indeholder stærkt allergifremkaldende stoffer af typen phenylenediaminer (fx p-phenylene diamine og toluene diamine). De fleste permanente hårfarver har også på deres indlægsseddel en anvisning til hvordan forbrugeren  inden hårfarvning kan teste sig selv for hårfarveallergi.

Testen har til formål at identificere forbrugere, som er allergiske overfor hårfarve og som derfor ikke skal farve håret.

Testen går ud på at man kommer en mindre mængde af hårfarve direkte på huden fx bag øret eller i albuebøjningen 24 -48 timer før hårfarvning og observerer om der er en allergisk reaktion.

En international gruppe af forskere har gennemgået den viden, der er om hårfarveallergi selvtesten. Denne gennemgang er publiceret som en videnskabelig artikel. Samtidig undersøgte man instruktionerne i 20 forskellige permanente hårfarver købt i 7 forskellige lande og fra 13 forskellige producenter.

Konklusionen er:

  • Hårfarveallergi selvtesten er ikke valideret blandt forbrugere og man ved derfor ikke om den kan korrekt forudsige, hvem der vil udvikle en allergisk reaktion ved hårfarvning.
  • Man vel ikke om forbrugeren kan udføre og aflæse testen korrekt.
  • Instruktionerne i de 20 undersøgte hårfarveprodukter, hvad angår selvtesten, var vidt forskellige, også i tilfælde der var tale om sammen producent.
  • Såfremt man følger instruktionen vil man være udsat for stor mængder af allergifremkaldende stoffer direkte på huden i lang tid – hyppigst anbefalet 48 timers udsættelse med ufortyndet produkt – hver gang man farver hår. 
  • Der er risiko for at allergi opstår ved selve testen, da man kan få allergi ved udsættelse for allergifremkaldende stoffer på selv små hudområder.
  • Hårfarveallergi selvtesten er ikke vist at være sikker for forbrugeren.

Læs om undersøgelsen

Læs mere om hårfarveallergi

Fugtighedscremer med bakterier i?

 

I en netop offentliggjort undersøgelse fra Videncenter for Allergi undersøgtes 32 fugtighedscremer anvendt af patienter med håndeksem, 20 i alt. Der blev fundet mikroorganismer i 20 af produkterne (63%), enten i selv cremen eller som oftest fra kanten af beholderne.

 

Der blev fundet gule stafylokokker i 6 produkter, dvs. i ca. hver 3. produkt. Det skyldes sandsynligvis forurening under brug af cremen. Gule stafylokokker kan give hudinfektion og forlænge helingen af eksem.

 

Det anbefales at:

  • Undgå direkte hudkontakt med emballagens åbninger og kanter. Brug f.eks. en spatel til at tage cremen ud af en åben bøtte med.
  • Overskud af creme må ikke returneres til bøtten eller tørres af på kanter.
  • Hav ikke cremer, der har været i brug, stående i lang tid.

 

Læs om undersøgelsen

Læs om håndeksem

Kursus i eksem og hudallergi

Kurset giver en opdatering af den nyeste viden om kontakteksem, kliniske aspekter, årsager, diagnose og behandling.

 

Kurset er målrettet efteruddannelse af speciallæger i dermatologi, men andre interesserede vil også kunne deltage.

 

Der er plads til et begrænset antal deltagere.

 

Kurset kan ikke tilmeldes

International vurdering af Videncenter for Allergi

Et panel af anerkendte forskere fra England, Tyskland og Sverige har vurderet Videncentrets videnskabelige produktion og forebyggende indsats over for allergi i perioden oktober 2001-oktober 2011.

 

Videncentret havde i den periode offentliggjort 254 videnskabelige arbejder og afsluttet 14 ph.d.-studier. Mange af videncentrets resultater har været anvendt til forebyggelse i EU-sammenhæng, som nationale anbefalinger og har ført til et øget videnniveau om allergi over for kemiske stoffer og dermed forbedret information og mulighed for forebyggelse.

 

Ekspertpanelet konkluderede blandt andet: Centret har en unik profil og er et 'Centre of Excellence', ikke blot i Danmark men også på europæisk plan. Det er en enestående institution, der fortsat tilvejebringer mærkbare fordele for samfundet udmøntet i sygdomsreduktion, forbedret livskvalitet og bevaret arbejdsevne for borgerne.

 

Læs hele evalueringen (pdf)

Læs hele evalueringen på engelsk (pdf)

 

Læs rapport over videncentrets resultater

 

  

Krom i lædersko

Læder garves med krom for at opnå holdbarhed og fleksibilitet. Krom er meget allergifremkaldende og kan frigives fra læderet under brug. I Danmark er der fundet en stigning i kromallergi forårsaget af sko i de senere år. En lignende udvikling er set i Tyskland, hvor man har indført begrænsninger for, hvor meget af det stærkt allergifremkaldende krom VI, som må frigives fra lædervarer, der er i længerevarende kontakt med huden som fx sko.

Videncenter for Allergi undersøgte for nylig sammen med Force Technology 60 par sko og fandt, at 13 % af de undersøgte sko frigav krom VI i mængder, der ville kunne give allergi.

Danmark har nu foreslået i EU, at krom VI-frigivelse fra lædervarer i tæt og langvarig kontakt med huden skal være så lav, at den ikke er målbar. Det svarer i praksis til en grænseværdi på 3 mg/kg Krom VI. Hvis forslaget vedtages, vil det betyde, at færre får kromallergi i fremtiden af fx lædersko.

Forslaget er i høring indtil 1. september 2012.

Læs forslaget her

Læs rapport om krom i sko

Læs om kromallergi

1 … 13 14 15 16 17 … 23