Det kan være vanskeligt at forstå, hvad der sker i immunsystemet, når allergi udvikles.
Nu kan man se en animeret film, som viser mekanismen bag det allergisk eksem, også kaldet kontakteksem eller type IV-allergi.
Filmen er udviklet af Mediafarm
Læs artiklen hvor en immunolog fortæller om immunreaktion på hårfarver (artiklen er ikke længere tilgængelig på dr.dk)
I tre nye undersøgelser har Videncentret set på konsekvenser af medfødt mangel på proteinet filaggrin i huden.
Ca. 8 % af befolkningen har mutationer, som medfører en nedsat mængde af eller total mangel på proteinet filaggrin i huden.
Filaggrin er vigtig for hudens barriere, dens evne til at yde tilstrækkelig beskyttelse mod omgivelserne og for hudens evne til at bevare fugten.
Undersøgelserne viste:
Total mangel på filaggrinproteiner i huden var ofte forbundet med svær behandlingskrævende atopisk eksem og håndeksem.
Mutationer i filaggringenet gav en øget risiko for revner i huden på hænder og fingre – især hvis man ikke havde atopisk eksem.
Dog var der nogle personer, som havde arvelig filaggrinmangel, uden at have haft eksem.
En defekt hudbarriere i form af filaggrinmangel kan påvirke sammenhængen mellem tobaksrygning og astma. Rygning var således en større risikofaktor for at udvikle astma blandt personer, der havde arvelig filaggrinmangel i huden end hos personer uden filaggrinmangel. Sammenhængen var stærkest i gruppen af personer, der røg mest.
Undersøgelserne er baseret på eksempatienter fra hud-og allergiafdelingen, Gentofte Hospital, voksne danskere fra baggrundsbefolkningen (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed) og en børnekohorte med mange eksembørn (fra Dansk BørneAstma Center).
Læs artiklerne:
Fredag d. 13.04. 2012 kl. 14.00 forsvarer cand.scient.san.publ. Susan Hovmand Lysdal afhandlingen “Occupational hand eczema and its career consequences among trained hairdressers: a register based questionnaire study” ved Københavns Universitet.
Forsvaret foregår i Hannover auditoriet, Panum Instituttet.
Afhandlingen kan hentes som pdf-fil. (~17 MB)
I 2011 har Videncenter for allergi har haft 12 post.doc.- og ph.d.-projekter samt 14 mindre forskningsprojekter.
Videncentret har offentliggjort 46 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, tre ph.d.-afhandlinger og en doktordisputats.
Videncentrets hjemmeside er meget besøgt og fik i 2011 et nyt og mere brugervenligt design.
Videncenter for Allergi lancerede desuden en informationsfilm om atopisk eksem (børneeksem), der kan ses på adressen:
www.atopisk-eksem.dk samt tre korte film om parfumeallergi.
Videncenter for Allergi stod i 2011 for arrangement af fire internationale symposier om allergi over forkemiske stoffer, hvoraf et foregik i Europa-Kommissionen.
Hent årsrapporten for 2011 og læs mere om Videncentrets aktiviteter i 2011 her
Filmen består af 12 afsnit med forskellige emner som fx. "Hvad er atopisk eksem?", "Hvem får atopisk eksem?", "Atopisk eksem i hverdagen", "Behandling", "Atopisk eksem og allergi" og "Eksem og erhverv".
Desuden gives en række gode råd om kløe, indsmøring og håndeksem. Rådene kan også dowloades og printes.
Den samlede varighed er 11,5 minutter.
Filmen er produceret i samarbejde med afdelingen for Hudsygdomme og allergi på Gentofte Hospital, Pædiatrisk afdeling, Herlev Hospital, speciallægepraksis, Astma-Allergi Danmark, Atopisk eksem foreningen og Sundhedsstyrelsen.
Hudlæger vil automatisk modtage filmen på dvd til brug i deres praksis. Andre interesserede kan rekvirere eksemplarer i Videncentret, så længe lager haves.
Se filmen: www.atopisk-eksem.dk
Læs om: Dit eksem kan være arveligt
Videncenter for Allergi har udarbejdet dokumentet “Regulering af allergifremkaldende og hudirriterende kemiske stoffer på danske arbejdspladser” i forbindelse med projektet ”Redskaber til standardiseret kortlægning af allergifremkaldende og hudirriterende kemiske stoffer på danske arbejdspladser”, der er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Dokumentet omhandler forskellige regler og retningslinjer af relevans for eksponeringskortlægning hos patienter med mistænkt arbejdsbetinget eksem. Kortlægningen af mulige allergifremkaldende og hudirriterende stoffer, som en person kan være i kontakt med på arbejdspladsen, er afgørende for at kunne stille den rigtige diagnose og forebygge fremtidige udbrud af allergi og eksem. En vigtig forudsætning er kendskab til den lovgivning, der findes, men som det erfaringsmæssigt er vanskeligt at få overblik over.
Dette dokument er tænkt som et hjælpemiddel til at få et hurtigt overblik over relevant lovgivning. Den primære målgruppe er læger, som har at gøre med patienter med arbejdsbetinget kontakteksem. Dokumentet inddeles blandt andet i myndigheder, kemikaliekilder, kemiske stoffer og produkter og kan derfor også være til nytte for arbejdsmiljørådgivere, større virksomheder, fagforeninger og andre partnere i arbejdsmiljøsystemet.
Dokumentet er udarbejdet af cand.polyt. ph.d.-studerende Ulrik Fischer Friis
Dokumentet kan også rekvireres i bogform ved henvendelse til sekretær Lene Toft-Jensen: –
Parfumestoffer er en hyppig årsag til allergisk eksem. EU’s kosmetikbekendtgørelse kræver, at 26 specifikke parfumestoffer skal deklareres på ingredienslisten af kosmetiske produkter. Vi har foretaget en undersøgelse af hyppigheden af allergi over for de 26 parfumestoffer og vurderet deres betydning i udredning af parfumeallergi.
I alt 7,6 % af 1.508 patienter, som testedes med de 26 parfumestoffer som led i deres udredning for allergi, havde allergi over for et eller flere af de 26 stoffer.
Nogle var meget hyppigt årsag til allergi, såsom naturekstrakterne egemos og træmos og det syntestiske parfumestof HICC. Nogle var meget sjældne årsager, såsom benzyl alcohol og benzyl cinnamate, og enkelte såsom benzyl benzoate gav ingen positive reaktioner i dette studie.
Ved testning med de 26 parfumestoffer identificeredes ca. 10 % flere med parfumeallergi, som ellers ikke ville være fundet.
De vigtigste årsager til parfumeallergien var kosmetik (95,8 %), navnlig cremer, shampoo og parfumer.
I juni 2012 afholdes kongres i hudallergi og kontakteksem i Malmö.
Kongressen arrangeres af afdelingen for arbejds-og miljømedicin på Malmö Universitetshospital på vegne af Det Europæiske Selskab for Hudallergi og Kontakteksem. Den foregår over tre dage, hvor klinikere og forskere vil præsentere og diskutere ny viden om hudallergi og kontakteksem.
Yderligere information og tilmelding på http://www.escd2012.com/ – Link virker ikke længere
Mobiltelefoner
Videncenteret undersøgte i 2008 41 mobiltelefoner på det danske marked (fra to producenter) og fandt, at 19,5 % (8 stk.) frigav nikkel i en mængde, som vil kunne give nikkelallergi/eksem. Denne undersøgelse blev foretaget, efter at lægerne i Hudafdelingen på Gentofte Hospital havde set flere kvinder med allergisk nikkeleksem i ansigtet forårsaget af mobiltelefoner.
På baggrund af denne undersøgelse besluttede Europa-Kommissionen i januar 2009, at mobiltelefoner også skulle overholde de grænser for nikkelfrigivelse, der gælder for fx. smykker.
I 2009 undersøgte Miljøstyrelsen henholdsvis 27 og 20 mobiltelefoner for nikkelfrigivelse og fandt, at 3,7 % og 25 % frigav nikkel.
I den nye undersøgelse fandt vi, at 19,5 % af mobiltelefonerne frigav nikkel fra et eller flere steder på overfladen fx. fra knapper, metalramme og kameralinse.
Nikkelfrigivelsen er målt ved en spot-test (dimethyl glyoximtest), som man selv kan udføre.
RÅD
Det tilrådes at teste den konkrete telefon, man har købt eller påtænker at købe, for nikkelfrigivelse, da mobiler af samme fabrikat og model kan være produceret forskelligt.
Årsager til nikkelallergi
I 2010 opgjorde vi hvilke genstande, som patienter med nikkelallergi var udsat for, og som viste sig at frigive nikkel. Undersøgelsen drejede sig om patienter med nikkelallergi, der blev set på hudafdelingen, Gentofte Hospital fra oktober 2007 til oktober 2009. Mobiltelefoner var øverst på listen. I alt 12,1 % af de genstande, som frigav for meget nikkel, var mobiltelefoner efterfulgt af briller og hårspænder med 9,1 %. I bunden af listen lå øreringe med 1,5 % af de genstande, der var positive for nikkelfrigivelse.
I det lange perspektiv har smykker, spænder, knapper mm. været den dominerende årsag til nikkelallergi. Det var også primært disse genstande, som blev omfattet af nikkeldirektivet, da det blev indført. De mange mobiltelefoner, som er fundet positive i dette og det nye studie, viser, at man som nikkelallergiker skal være opmærksom på nye udsættelser, der kan give allergi, og at mobiltelefonmarkedet endnu ikke har vænnet sig til reguleringen.
Ph.d. Michael Dyrgaard Lundov har modtaget 965.000 kroner fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning til postdoc-projektet ”Bakterier og Håndeksem”.
Formålet med projektet er at undersøge samspillet mellem bakterier og helingen af håndeksem, og om patienter med håndeksem er hyppigere bærere af antibiotikaresistente bakterier.
Projektet er et samarbejde mellem Videncenter for Allergi, Dermato-allergologisk Afdeling, Gen-tofte Hospital, Forskningsgruppe for Antibiotikaresistens, DTU Fødevareinstituttet og Translational Genomics Research Institute, Arizona USA.
Læs mere på Region Hovedstadens hjemmeside (linket findes ikke længere for bevillingsmodtager fra 2011)