Kategori: Nyheder

Fornem pris til forsker tilknyttet Videncentret

Onsdag den 23. november modtog Charlotte Menné Bonefeld LEO Pharma Forskningsfonds årlige sølvpris på DKK 500.000 for sin forskning inden for hudens immunsystem.

Charlotte Menné Bonefeld, der til daglig er lektor ved Københavns Universitet og vejleder for en af Videncentrets ph.d.-studerende, har blandt andet forsket i, hvordan hårfarve- og parfumestoffer kan fremkalde allergiske reaktioner.

Ved præmieoverrækkelsen holdt Charlotte Menné Bonefeld forelæsningen ”The immune response to mixtures of contact allergens”, der omhandlede cocktail-reaktioner, som er reaktioner, der opstår, når flere forskellige allergener blandes og kommer i kontakt med huden.

Håndeksem blandt frisører

I dette studie undersøges, hvor hyppigt håndeksem forekommer, og om det er en årsag til at forlade frisørfaget. Undersøgelsen blev foretaget blandt 7.840 frisører uddannet i perioden 1985-2007. Et spørgeskema vedrørende håndeksem, dets relation til erhvervet og eventuelle karriereændringer, blev udsendt til alle. I alt 5.324 (67,9 %) personer besvarede
spørgeskemaet.
Af de, der besvarede spørgeskemaet, arbejdede 44,3 % ikke længere som frisør og havde i gennemsnit arbejdet 8,4 år i erhvervet, før de forlod det. Håndeksem var hyppigere blandt ex-frisører, hvor 48,4 % rapporterede håndeksem,
end blandt nuværende frisører, hvor 37,6 % angav håndeksem. Blandt de, der havde håndeksem, var 75 % mellem 15 og 24 år, da eksemet startede, og ca. halvdelen (45,5 %) angav eksemet som en årsag til karriereskiftet.

 

Håndeksem er således en væsentlig årsag til karriereskift blandt frisører, hvilket begrunder behovet for forebyggende tiltag i branchen.

 

Læs mere

Den videnskabelige artikel

Om arbejdsbetingede hudproblemer i frisørfaget

Til Videncenter for Frisører og Kosmetikere

Spot-test til måling af koboltfrigivelse

6 % af kvindelige og 2 % af mandlige eksempatienter har koboltallergi. Kobolt er et metal, som ofte forekommer sammen med nikkel i metalprodukter. Der findes en spot-test til påvisning af frigivelse af nikkel, men det har ofte været svært at finde ud af, om der var en aktuel udsættelse for kobolt hos personer med koboltallergi.

På den baggrund er der udviklet en koboltspot-test, som bliver positiv (orange/gul farve), når der frigives kobolt fra en metalgenstand i mængder (over 0,001%), der kan give allergisk eksem.

Blandt 354 smykker og hårspænder købt i København var der 1,1 %, som frigav kobolt påvist med koboltspot-testen, mens der ingen positive reaktioner var blandt 200 stykker ubrugt håndholdt værktøj. Kobolt anvendes i tandbøjler/implantater, og i en ny publikation fra Videncenter for Allergi berettes om en patient, som efter at have fået et nyt tandimplantat udviklede brændende fornemmelser i mundslimhinden og rødme, hvor der var kontakt mellem mundhule og implantat. Patienten var koboltallergisk, og der blev med koboltspot-testen påvist frigivelse af kobolt fra tandimplantatet. Patienten fik skiftet implantatet ud og blev symptomfri.

Kobolttesten er nu kommercielt tilgængelig, så det er muligt at finde ud af, om en patient med koboltallergi er aktuelt udsat for kobolt.

Læs mere

Videncenter for Allergis forskning i kobolt

Amerikansk netbutik, hvor testen kan købes

Methylisothiazolinone

Methylisothiazolinone (MI) har tidligere kun været brugt i små mængder som konserveringsmiddel, men fra 2005 blev det tilladt til brug i kosmetik i 25 gange større doser end før, og stoffet bliver nu også anvendt i tiltagende mængder i industriprodukter som malinger. MI er nu en meget hyppig årsag til eksem blandt andet hos malere, men kan også ved afdampning fra nymalede rum give luftbåren eksem og astma.

I en ny artikel beskrives to tilfælde, hvor der opstår eksem ved ophold i nymalede rum og i det ene tilfælde astma hos personer med allergi over for MI. Begge personer måtte flytte fra deres lejlighed og kunne først vende tilbage efter henholdsvis 3 uger og 3 måneder. Videncentret arbejder på at måle afdampning af MI fra nymalede vægge og kortlægge maleres problemer med eksem/astma og MI.

 

Læs mere

Om den nye artikel

Om øvrige artikler omhandlende MI

Ph.d.-afhandling om MI <– (Læs dansk resumé)

Videncentret fylder 10 år

Videncenter for Allergi etableredes i 2001 i tilslutning til Hudafdelingen, Gentofte Hospital med det formål at overvåge, forebygge og informere om allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Videncentret etableredes i tæt samarbejde med hudafdelingen, Odense Universitetshospital og Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital.

Videncentret har siden skabt ny viden om allergi, eksem og forebyggelse, som er offentliggjort i 243 videnskabelige artikler, 14 Ph.D-afhandlinger og 1 disputats.

Videncentrets resultater har dannet baggrund for flere beslutninger i EU om mere allergisikre produkter og anvendes som grundlag for information fra myndigheder og sikres overført til klinikken gennem et nationalt og internationalt samarbejde.

I 2010 fik Videncenter for Allergi prisen ’Global excellence i sundhed’ for sin forskning og for kvalitet i patientbehandlingen, sammen med hudafdelingen, Allergi-Klinikken og Dansk Børneastmacenter, Gentofte Hospital. Videncentret er pt. under evaluering af et internationalt ekspertpanel som fastlagt i forbindelse med bevillingen, der blev givet i Kemikaliehandlingsplanen.

Læs om Videncentrets aktuelle forskning

Krom i lædersko

En ny undersøgelse fra Videncenter for Allergi sammen med forskere fra Force Technology viser, at mindst 8/60 (13 %) undersøgte lædersko frigav stærkt allergifremkaldende krom i mængder, der skønnes at kunne give allergi.

Læder garves med krom for at opnå holdbarhed og fleksibilitet. Krom er meget allergifremkaldende og kan frigives fra læderet under brug.

Allergi over for krom kan give meget svære fodeksemer (se billede).

I studiet undersøgtes 60 par sko — 20 damesko, 20 herresko og 20 børnesko. Ud fra analyser af det totale indhold af krom i overlæderet undersøgtes 18 par sko for frigivelse af det stærkt allergifremkaldende krom VI. Ialt 8 par sko frigav målelige mængder af krom VI og vil kunne forårsage kromallergi og allergisk eksem. Det drejede sig om 4 par damesko, 3 par herresko og 1 par børnesko.

I tre tilfælde var der tale om meget høje mængder af krom VI (over 10 ppm), herunder en børnesandal, hvor der blev målt en frigivelse på 33 ppm krom VI. Specielt sandaler anses for at udgøre en risiko for udvikling af kromallergi, da der under anvendelsen er direkte hudkontakt med læderet.

I Tyskland må der ikke kunne påvises krom VI frigivelse fra lædervarer, der er i længerevarende kontakt med huden fx sko. Denne lov er indført for at forebygge kromallergi og svære kromeksemer.

Læs rapporten her

Læs om den tyske lovgivning her

Læs om andre allergifremkaldende stoffer i sko

Patientkursus for børn/unge

Astma-Allergi Danmark arrangerer i løbet af efteråret to kurser for patienter med eksem. Her kan du bl.a. blive klogere på, hvordan du bedst indretter hverdagen med eksem. På kurset er der også undervisning i at håndtere sygdommen, og fokus er også at møde andre børn og unge i samme situation.

 

Det ene kursus er særligt henvendt til unge 14-18 år, mens den andet er til familier med børn 7-15 år.

 

Mere information og tilmelding på astma-allergi.dk

Disputatsforsvar

Torsdag d. 18.08. 2011 kl. 14.00 forsvarede cand.med., ph.d. Jacob Pontoppidan Thyssen doktorafhandlingen "Nickel and Cobalt Allergy Before and After Nickel Regulation – Evaluation of a Public Health Intervention" ved Københavns Universitet.

 

Forsvaret foregik i Haderup auditoriet på Panum Instituttet.

 

Afhandlingen kan rekvireres via Københavns Universitet.

 

Dansk resumé af afhandlingen (pdf)

Cancer og kontaktallergi

Det er tidligere vist, at type I allergi er omvendt associeret til en række forskellige cancertyper, hvilket er blevet forklaret med immunosurveillance. Immunosurveillance‎ er teorien om, at allergikere har et aktiveret og overvågende immunsystem, som kan føre til en tidlig udryddelse af ondartede celler.

 

Dette er det første studie, som undersøger kontaktallergi i relation til cancer. I studiet fandt vi, at kontaktallergi er omvendt associeret til non-melanomt hudcancer (almindelig hudkræft), brystcancer og hjernecancer, hvilket indikerer et tilsvarende årvågent immunsystem som ved type I allergi (immunosurveillance‎). Yderligere fandt vi en øget risiko for blærecancer hos patienter med kontaktallergi, hvilket evt. kan forklares ved en opkoncentrering af nedbrydningsprodukter fra allergifremkaldende stoffer, som udskilles i urinen og kan virke kræftfremkaldende.

 

En sammenhæng mellem cancer og kontaktallergi er ikke tidligere undersøgt med så validerede databaser som overstående og medfører, at man måske bør se på kontaktallergi i en større sammenhæng og videre undersøge, hvilken systemisk påvirkning, kontaktallergi medfører.

 

Læs den videnskabelige artikel på engelsk (pdf, eksternt link)

Allergi over for octocrylene i solcreme

Octocrylene er et kemisk solfilter, som er meget stabilt og beskytter mod både UVB- og kortbølgede UVA-stråler. Octocrylene anses for at stabilisere andre UV-filtre og derved at fremme solbeskyttelsesevnen. Det har været anvendt i tiltagende grad de sidste 10 år i solcremer. Man anså oprindeligt octocrylene for at være ikke-allergifremkaldende, men allerede i 2003 blev de to første tilfælde af allergi over for octocrylene rapporteret fra Frankrig.

I en ny undersøgelse viser svenske forskere, at octocrylene er moderat allergifremkaldende ved test på dyr, og senest har franske hudlæger offentliggjort en videnskabelig artikel med 50 tilfælde af allergi over for octocrylene.

Allergi er set både hos børn ned til 2-års-alderen og hos voksne. Octocrylene kan både give klassisk kontaktallergi/eksem og give allergisk eksem, som kræver påvirkning fra sollys (fotoallergisk eksem).

I Danmark er der indtil nu få dokumenterede tilfælde af allergi over for octocrylene, men danske hudlæger opfordres til at være opmærksom på patienter med symptomer på allergi over for solcremer med octocrylene.

Mere information til forbrugere

Mere information til hudlæger

1 … 15 16 17 18 19 … 23