Velkommen til Videncentrets nye hjemmeside

Videncenter for Allergi har fået en ny hjemmeside.

På den nye hjemmeside formidles mere viden til både læg- og fagfolk på en ny og spændende måde.

Nyt er bl.a.:

  • Flere billeder og patientinformationsfilm – se f.eks. om nikkelallergi og hvordan en lappeprøve foregår.
  • Et tema om arbejdsbetinget eksem med information og gode råd til forskellige faggrupper med hudproblemer.
  • Mulighed for søgning i Videncentrets publicerede videnskabelige artikler – på år, emne eller forfatter.
  • Lettere tilgængelige nyheder samt nyhedsarkiv.
  • Genvej fra forsiden til patientinformationer om en lang række allergier.

Kliniske retningslinjer for udredning af allergi og håndeksem mm. er stadig at finde til brug for læger.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Mikropartikler kan øge risiko for allergi

Et ph.d.-afhandling af læge Jakob Torp Madsen fra Videncenter for Allergi og Hudafdelingen på Odense Universitetshospital viser, at mikropartikler i kosmetik kan øge risikoen for allergi. 

 

Mikro- eller nanokapsler kan bruges til at indkapsle aktive stoffer og transportere dem dybere i huden. Teknologien bruges eksempelvis antirynkecremer.

 

Ph.d.-projektet viste, at det ikke er selve indkapslingssystemerne, der giver anledning til allergi, men at brugen af mikropartikler (ethosomer) øger fedtopløselige allergeners evne til at fremkalde kontaktallergi.

 

Studierne viste også, at jo større mængde fedtstof, der blev anvendt, des større allergipotentiale – også selvom koncentrationen af allergen var konstant.

  

Kliniske studier

Den øgede allergirisiko blev bekræftet i kliniske provokationstudier, hvor allergenerne fremkaldte en signifikant kraftigere eksemreaktion for indkapslede stoffer sammenlignet med formulering uden mikropartikler.

 

Det betyder, at folk, som allerede er allergiske over for eksempelvis et parfumestof, vil få en kraftigere allergi, hvis de bruger en creme med mikropartikler. Partiklerne øger også risikoen for, at man udvikler allergi, hvis man ikke har det i forvejen.

 

Jakob Torp Madsen fandt endvidere, at det ikke spillede en rolle for allergipotentialet, hvor langt ned i huden allergenet kom. Studierne kunne heller ikke påvise, at mikropartiklerne størrelse spillede en rolle for udvikling af eksem.

 

Cremer med mikropartikler skal ikke mærkes, og det gør det svært at finde ud af, hvilke cremer, der indeholder partiklerne.  

 

Ph.d.-afhandling forventes forsvaret i begyndelsen af 2011.

Film om nikkel

God information er vigtig for forebyggelse og korrekt behandling af eksem udløst af allergi over for kemiske stoffer, men det kan være svært at forholde sig til pjecer og andet skriftligt materiale.

Derfor lancerer Videncenter for Allergi en række informationsfilm om allergi over for nikkel. Filmene er målrettet personer, der lider af nikkelallergi.

Tre film fokuserer på nikkelallergi. Bl.a. forklarer nikkeleksperten, professor Torkil Menné en ung kvinde med nikkelallergi, hvad nikkelallergi er, hvorfor den opstår, og hvordan hun skal håndtere sin allergi.

Sygeplejerske Hanne Knudsen viser, hvordan man med et enkelt testsæt, der kan købes på apoteket, selv kan undersøge sine smykker og andre genstande for nikkel.

Derudover viser en film, hvordan den typiske allergiprøve ved kontaktallergi, lappeprøven, foregår.

Se filmene:

Nikkel er en af de hyppigste årsager til kontakteksem i Danmark. Hver 10. kvinde tåler ikke nikkel, mens det er tilfældet for omkring en pct. af mændene.

Læs mere om  nikkelallergi

Fornem pris til forsker fra Videncentret

Onsdag den 17. november modtog Jacob Pontoppidan Thyssen LEO Pharma Forskningsfonds årlige guldpris på DKK 1.000.000 for hans forskning inden for dermatologi.

 

Jacob Pontoppidan Thyssen afsluttede sin ph.d. ved Videncenter for Allergi i 2009 og arbejder i dag som læge i en uddannelsesstilling på Dermato-allergologisk afdeling på Gentofte Hospital.

 

Den 35-årige forsker har med sin forskning bragt international fokus på nikkelallergi, især relateret til smykker og mobiltelefoner.

 

Han har bl.a. vist, at Danmarks regulering af nikkel i forbrugerprodukter i 1990 har medført et signifikant fald i forekomsten af nikkelallergi blandt unge danske kvinder.

 

Samtidig har hans forskning givet vigtig information til lovgiverne som kan anvendes, når stramninger af nikkellovgivningen i EU diskuteres.

Dit eksem kan være arveligt

Har du en mutation i dine gener?

Sådan et spørgsmål er pludselig blevet relevant, hvis man lider af eksem eller har problemer med tør hud.

Forskning har nemlig vist, at netop en ændring i generne kan gøre, at nogle mennesker mangler proteinet filaggrin i huden.

Vigtig byggesten

Proteinet er nødvendigt for en sund hud, og opdagelsen er et af de største fremskridt, der er sket inden for forståelsen af børneeksem, også kaldet atopisk eksem, som omkring hvert femte barn i Danmark lider af.

Intakt hud beskytter mod at bakterier og virus trænger ind og giver infektioner samt mod kemiske stoffer og temperaturudsving. Desuden hjælper huden med ­­at holde på kroppens vandindhold og på varmen.

Mangel på filaggrin gør huden utæt som en si ­- huden bliver dårligere til at beskytte mod omgivelserne og også dårligere til at holde på vand.

Mutationen er almindelig

Cirka ni pct. af den danske befolkning har en filaggrinmutation. Det betyder, at de kan få problemer med tør hud, og at risikoen for at få atopisk eksem er øget.

Mutationen, der betyder, at der ikke bliver dannet noget filaggrin, er arvelig og medfødt. Det er ikke noget, man kan udvikle senere i livet eller fjerne fra kroppen.

Personer med filaggrinmangel vil derfor hele livet have en skrøbelig hud. Da mutationen er arvelig, er der også risiko for, at deres børn kan arve den.

Øger risiko for svært eksem

Helt op til 50 pct. af dem, der lider af atopisk eksem mangler filaggrin i huden.

Fordi miljømæssige faktorer også spiller ind, kan man udvikle atopisk eksem, selv om huden indeholder normale mængder af filaggrin. Men risikoen er større, hvis man mangler proteinet.

Har et barn først udviklet atopisk eksem, og har det en filaggrinmutation, så er det sværere at vokse sig fra eksemet i forhold til børn med normale mængder af proteinet i huden. Filaggrinmangel øger også risikoen for at få svært eksem.

Opdagelsen vigtig for behandlingen

Opdagelsen af, hvad filaggrinmangel betyder for atopisk eksem, er vigtig både for forståelsen af sygdommen og for at udvikle nye, mere målrettede behandlinger.

Indtil for nylig var det i Danmark ikke muligt at blive undersøgt for filaggrinmangel i huden. Men Videncenter for Allergi og Dermatologisk afdeling på Gentofte Hospital har i samarbejde med læger fra hospitalets biokemiske afdeling nu opstillet en metode, så man kan lave undersøgelsen i en almindelig blodprøve.

Andre hudafdelinger og privatpraktiserende hudlæger kan også sende blodprøver til Gentofte Hospital for at få dem undersøgt.

Videncenter for Allergi forsker intenst i betydningen af mangel på filaggrin i huden.

Læs mere

Artiklen har været bragt på http://www.videnskab.dk/

og er skrevet af Berit C. Carlsen, læge og ph.d.

Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital 

Femte udgave af ”Contact Dermatitis” på gaden

Opslagsværket "Contact Dermatitis" er netop udkommet for femte gang. 

 

"Contact Dermatitis" dækker detaljeret alle aspekter af irritativ og allergisk kontakteksem inklusive den nyeste viden om håndteringen af disse lidelser.

 

Der er bl.a. lagt særlig vægt på immunologiske mekanismer, atypiske kliniske former for kontakteksem, reaktioner på medicin samt beskæftigelses-og miljømæssige faktorer.

 

Kapitler, som er overført fra tidligere udgaver, er blevet grundigt revideret for at afspejle den nyeste viden.

 

Desuden er der tilføjet helt nye kapitler om bl.a. genetik, hvilken rolle hudbarrieren spiller, forbindelsen mellem luftvejssymptomer udløst af kemikalier og kontakteksem samt om forebyggelse.

 

I bogen findes også et stort leksikon over de kemiske stoffer, der er beskrevet som allergifremkaldende.

 

Forfatterne er alle førende fagfolk på området. 

 

Videncenter for Allergis leder, Jeanne Duus Johansen, er redaktør af bogen. 

 

Læs mere på forlaget Springer Verlags hjemmeside, hvorfra bogen også kan købes.

 

"Contact Dermatitis" udkom første gang i 1992 og er på engelsk.

Allergisk eksem af MI

Et studie fra Videncenter for Allergi viser, at allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) er udbredt på trods af ganske kort tid på markedet.

 

1,5 pct. af de patienter, der bliver testet for kontaktallergi, har allergi over for MI.

 

Dermed er allergien efter kun seks år på niveau med midler, der har været brugt i årtier.

 

EU tillod i 2005 brugen af MI i kosmetik og husholdningsprodukter i koncentrationer op til 100 ppm. Inden var det også blevet tilladt i industrielle produkter eksempelvis maling.

 

Tidligere blev MI kun benyttet i kombination med methylchloroisothiazolinone (MCI), men kun i en koncentration, der var 25 gange mindre end den nu tilladte.

 

Undersøgelsen viser også, at 32 pct. af MI-allergikerne blev udsat for stoffet i kosmetik, for eksempel i shampoo eller flydende sæbe.

 

30 pct. (11/37) var udsat i erhvervsmæssig sammenhæng. Heraf var især malere (5) ramt. Videncentret undersøger aktuelt om MI kan anvendes i en koncentration, som vil give mindre allergi.

 

Resultaterne offentliggøres i begyndelsen af næste år i en ph.d.-afhandling.

 

Prevalence and cause of MI contact allergy Lundov MD et al

Contact Dermatitis 2010: 63 (3): 164-167

MI i vådservietter

En belgisk artikel beskriver syv patienter, der har udviklet allergisk eksem efter at have brugt vådservietter til intimhygiejne eller øjenmakeupfjerner konserveret med MI.

 

Forfatterne peger på, at isoleret brug af MI ikke er en løsning på problemet med allergisk kontakteksem for konserveringsmidler, og at der kan være brug for yderligere regulering.

 

Methylisothiazolinone, an emerging allergen in cosmetics?

García-Gavín J et al

Contact Dermatitis. 2010: 63(2):96-101

Videncenter tildelt Global Excellence

“Global Excellence – i sundhed” er et udviklingsprogram vedtaget af Region Hovedstaden med det formål at fremme kompetente, faglige miljøer i international særklasse inden for sundhedsområdet på regionens universiteter og hospitaler.

Dermato-allergologisk afdeling, der også rummer Dansk Børneastma Center, har modtaget prisen på baggrund af sin ledende rolle inden for behandling og forskning i allergiske sygdomme, såvel nationalt som internationalt.

I forbindelse med ansøgningen om Global Excellence-prisen har Dermato-allergologisk afdeling, Dansk BørneAstma Center, Videncenter for Allergi og Dansk Anæstesi Allergi Center samlet set kaldt sig for:

”Dansk AllergiCenter – Center for translationel forskning i allergiske lidelser”.

Læs om Global Excellence på Regionens hjemmeside (linket virker ikke længere).

1 18 19 20 21 22 23