Den 11.12.2009 kl. 14.00 forsvarede cand.med. Jacob Pontoppidan Thyssen afhandlingen “The Prevalence and Risk Factors of Contact Allergy in the Adult General Population” i Store auditorium på Gentofte Hospital.
Forsvaret foregik engelsk.
Afhandlingen kan rekvireres per e-mail: – eller hentes som pdf-fil.
Den 30.10.2009 kl. 14.00 forsvarede cand.med. Marianne Hald afhandlingen “Hand eczema – severity and medical attendance in relation to prognosis” i Store auditorium på Gentofte Hospital.
Forsvaret foregik engelsk. Afhandlingen kan rekvireres per e-mail: – eller hentes som pdf-fil.
Den 02.10.2009 kl. 14.00 forsvarede cand.med. Berit Christina Carlsen afhandlingen “Patients with Multiple Contact Allergies: Population Characteristics and Clinical Presentation” i Store auditorium på Gentofte Hospital.
Forsvaret foregik på engelsk. Afhandlingen kan rekvireres per e-mail: – eller hentes som pdf-fil.
Den 26.06.2009 kl. 14.00 forsvarer cand.med. Louise Arup Fischer afhandlingen “Dose-response relationships in contact allergy and studies on single and repeated exposures – perspectives for prevention” i Store auditorium på Gentofte Hospital.
Forsvaret foregår på engelsk. Afhandlingen kan rekvireres per e-mail: – eller hentes som pdf.
Den 28.05.2009 kl. 10.00 forsvarer cand.polyt. Kåre Engkilde afhandlingen “Allergic Contact Dermatitis and Autoimmune Diseases – Epidemiological and Experimental studies” i Store auditorium på Gentofte Hospital.
Forsvaret foregår på engelsk. Afhandlingen kan rekvireres per e-mail: – eller hentes som pdf.
I januar 2009 trådte en ny EU-lovgivning i kraft, hvilket betyder, at mobiletelefoner, der frigiver for meget nikkel fra overfladen ikke må sælges i EU.
Det er de samme regler, der nu gælder for mobiltelefoner som for smykker.
Sagen er taget op af Miljøstyrelsen i EU på baggrund af en undersøgelse, der blev gennemført i Videncenter for allergi, der viste at ca. hver 5. mobil på det danske marked frigav for meget nikkel.
Man ved meget lidt om den gruppe mennesker, der udvikler allergi over for multiple kemiske stoffer. Allergi over for multiple kemiske stoffer har derfor været emnet for en række videnskabelige studier, der nu indgår i ph.d.-afhandling fra Videncenter fra Allergi.
15.000 personer er blevet undersøgt for kontaktallergi gennem de sidste 20 år på hudafdelingen, Gentofte Hospital. Heraf fik 5 % påvist allergi over for minimum tre kemiske stoffer samtidigt.
Disse multiallergiske patienter var overvejende kvinder i den ældre aldersgruppe. De fleste, dvs. 90 %, havde allerede multiple allergier, da de blev set på hudafdelingen første gang.
Hyppigheden af personer med multiple allergier steg med alderen, hvilket tyder på at udsættelserne i miljøet spiller en stor rolle for udviklingen af multiple allergier.
Allergimønstre
En række allergier var hyppigere hos patienter med multiple allergier end hos patienter med 1-2 allergier. Det gjaldt bl.a. kurvblomst- og kromallergi, mens nikkelallergi var sjældnere.
Der var kun mindre forskelle i sammenhængen mellem allergi over for bestemte stoffer og dét at have multiple allergier, og ingen fællestræk for de kemiske stoffer. Man kan derfor ikke slutte noget om risikoen for at have eller udvikle multiple allergier ud fra hvilke stoffer, man er allergisk overfor.
Reagerer ikke på mindre mængder
I et studie blev det vist, at personer med multiple allergier ikke reagerede på mindre mængder af det stof, de er allergiske over for i forhold til personer med 1-2 allergier.
Det vil sige, at man ikke kunne påvise, at personer med multiple allergier generelt var mere følsomme end personer med 1-2 allergier.
Sværere hudsygdom
Patienter med multiple allergier havde meget hyppigt håndeksem, mens forekomsten af skinnebens-sår var lav. Desuden fandt man et sværere eksem blandt patienter med multiple allergier, hvis de samtidig havde atopisk eksem (også kaldet børneeksem), og et mere langvarigt eksem blandt patienter med multiple allergier men uden atopisk eksem.
Risikoen for at have mange allergier over for kemiske stoffer var øget, hvis man havde atopisk eksem.
Europa-Kommissionen har sammen med medlemsstaterne besluttet, at mobiletelefoner er omfattet af nikkeldirektivet. Det betyder, at mobiletelefoner er underlagt de samme regler som smykker, og at der er en grænse for hvor meget nikkel, der må frigives fra mobilen.
Miljøstyrelsen har rejst sagen i EU på baggrund af undersøgelser foretaget af Videncenter for Allergi, der viste at flere forbrugere havde fået allergisk nikkeleksem i ansigtet forårsaget af mobiltelefon. Videncenteret har også dokumenteret, at ca. hver femte mobiltelefon på det danske marked frigav nikkel i et omfang, der kunne give allergisk eksem.
Denne ændring er trådt i kraft og det betyder, at der ikke må sælges mobiltelefoner, som ikke overholder lovgivningen.
Har man allerede en mobiltelefon, kan man undersøge, om den frigiver for meget nikkel fra de blanke metalområder ved hjælp af et nikkeltestsæt fra apoteket. Man kan også henvende sig til producenten eller forhandleren.
Man skal være opmærksom på, at der kan være forskel på nikkelfrigivelse fra identiske mærker/typer af telefoner, da de forskellige komponenter af telefonen kan være produceret forskelligt. Det nytter derfor heller ikke at teste demoversionen i en butik. Det er kun ved at få oplysninger om/teste den mobil, man bruger, man kan være sikker på om nikkel frigives.
Head-sets er også omfattet af nikkeldirektivet.
Et svampemiddel, dimethyl fumarate, er årsag til en lang række tilfælde af allergi i flere lande i Europa.
Allergien er opstået ved brug af møbler, sko og ridehjelme, som er produceret i Kina. Svampemidlet er anvendt i forskellige produkter for at forhindre svampeangreb under transporten fra Kina. Der kan være tale om meget svære allergiske reaktioner.
Det første danske tilfælde af allergi over for dimethyl fumarate er fundet i Ålborg og skyldes anvendelse af stoffet i en stol.
Svampemidlet dimethyl fumarate
Stoffet dimethyl fumarate er et bekæmpelses-middel, der anvendes mod svamp. Midlet kan findes i små poser, der kan være placeret inde i produktet, fx i polstringen af møbler eller i produktets forpakning. Formålet er at beskytte produktet mod svampeangreb under en lang transport under fugtige betingelser fra Kina.
Dimethyl fumarate fordamper og afsættes i produktet fx i tekstil eller læder på møbler.
Svampemidlet er også påvist i sko i et mellemlag mellem læder og foer, hvor funktionen formodentlig er at reducere svedlugt.
Midlet er ikke godkendt til disse formål i EU.
Møbler
Allergi over for dimethyl fumarate viser sig som eksem, dvs. rødme, kløe, hævelse af huden evt. med blærer. Eksemet kommer på den del af kroppen, som er i kontakt med møblet, dvs. typisk på ryg, balder, lårenes bagside og undersiden af armene.
Typisk har møblet været brugt dagligt i nogle uger, før der er kommet symptomer. Det har også været karakteristisk, at møblet har indeholdt usædvanligt mange poser med svampemiddel.
Allergi over for svampemidlet i importerede kinesiske møbler er rapporteret fra Finland, Sverige, England og Frankrig. I England har 4.500 forbrugere søgt erstatning. De franske myndigheder har udsendt en advarsel.
I Frankrig er det møbler af mærkerne: Linkwise og Conforama, som har forårsaget allergi (se billede). Møblerne kan være solgt under andre navne og se anderledes ud end på billedet.
Sko og ridehjelme
Der er rapporteret om tilfælde af allergi over for svampemidlet fra sko inklusiv børne- og babysko hos forbrugere i Spanien og Frankrig.
Svampemidlet har enten været i form af poser i skoæsken eller indlagt i et lag mellem foer og læder. I Sverige har man haft en patient med svært eksem fra en ridehjelm, hvor posen med svampemidlet under opbevaring og transport har siddet fast i svedremmen på hjelmen. Fælles for produkterne er, at de er produceret i Kina.
I Danmark
I Danmark er der indtil videre kun kendskab til et enkelt tilfælde af allergi over for dimethyl fumarate hos en forbruger i Ålborg. Årsagen var en stol, som var direkte importeret fra Kina.
Ovennævnte mærker af stole, Linkwise og Conforama, sælges så vidt vides ikke i Danmark.
Videncenter for Allergi bedes kontaktet, hvis man har mistanke til, at et konkret produkt, som kunne indeholde dimethyl fumarate, er årsag til allergisk eksem.
Indberetning kan også foretages til Miljøstyrelsen (www.mst.dk/kemikalier).
Det hævdes ofte at parfumeolier, der kommer fra naturlig kilde ikke har de samme allergifremkaldende egenskaber, som kemiske parfumestoffer.
Svenske forskere fra Universitet i Göteborg har undersøgt lavendelolie fra naturlig kilde og sammenlignet denne med en syntetisk lavendelmix bestående af tre stoffer.
Både den naturlige og den syntetiske mix blev iltet, hvorved der i samme omfang dannedes allergifremkaldende stoffer i blandingerne.
Blandingerne testedes på dyr og var lige allergifremkaldende, om det var den naturlige lavendelolie eller den syntetiske mix. Der sås således ingen beskyttende effekt af naturlig lavendelolie i forhold til syntetisk hvad angik risikoen for allergi.
Hagvall L, Skjöld M, Bråred-Christensson J, Börje A, Karlberg AT. Lavender oil lacks natural protection against autoxidation, forming strong contact allergens on air exposure.
Contact Dermatitis 2008:59:143-150.