Kategori: Nyheder

Svampemiddel i kinesiske produkter giver allergi

Et svampemiddel, dimethyl fumarate, er årsag til en lang række tilfælde af allergi i flere lande i Europa.

 

Allergien er opstået ved brug af møbler, sko og ridehjelme, som er produceret i Kina. Svampemidlet er anvendt i forskellige produkter for at forhindre svampeangreb under transporten fra Kina. Der kan være tale om meget svære allergiske reaktioner.

 

Det første danske tilfælde af allergi over for dimethyl fumarate er fundet i Ålborg og skyldes anvendelse af stoffet i en stol.

 

Svampemidlet dimethyl fumarate

Stoffet dimethyl fumarate er et bekæmpelses-middel, der anvendes mod svamp. Midlet kan findes i små poser, der kan være placeret inde i produktet, fx i polstringen af møbler eller i produktets forpakning. Formålet er at beskytte produktet mod svampeangreb under en lang transport under fugtige betingelser fra Kina.

 

Dimethyl fumarate fordamper og afsættes i produktet fx i tekstil eller læder på møbler.

 

Svampemidlet er også påvist i sko i et mellemlag mellem læder og foer, hvor funktionen formodentlig er at reducere svedlugt.

 

Midlet er ikke godkendt til disse formål i EU.

 

Møbler

Allergi over for dimethyl fumarate viser sig som eksem, dvs. rødme, kløe, hævelse af huden evt. med blærer. Eksemet kommer på den del af kroppen, som er i kontakt med møblet, dvs. typisk på ryg, balder, lårenes bagside og undersiden af armene.

 

Typisk har møblet været brugt dagligt i nogle uger, før der er kommet symptomer. Det har også været karakteristisk, at møblet har indeholdt usædvanligt mange poser med svampemiddel.

 

Allergi over for svampemidlet i importerede kinesiske møbler er rapporteret fra Finland, Sverige, England og Frankrig. I England har 4.500 forbrugere søgt erstatning. De franske myndigheder har udsendt en advarsel.

 

I Frankrig er det møbler af mærkerne: Linkwise og Conforama, som har forårsaget allergi (se billede). Møblerne kan være solgt under andre navne og se anderledes ud end på billedet.

 

Sko og ridehjelme

Der er rapporteret om tilfælde af allergi over for svampemidlet fra sko inklusiv børne- og babysko hos forbrugere i Spanien og Frankrig.

 

Svampemidlet har enten været i form af poser i skoæsken eller indlagt i et lag mellem foer og læder. I Sverige har man haft en patient med svært eksem fra en ridehjelm, hvor posen med svampemidlet under opbevaring og transport har siddet fast i svedremmen på hjelmen. Fælles for produkterne er, at de er produceret i Kina.

 

I Danmark

I Danmark er der indtil videre kun kendskab til et enkelt tilfælde af allergi over for dimethyl fumarate hos en forbruger i Ålborg. Årsagen var en stol, som var direkte importeret fra Kina.

 

Ovennævnte mærker af stole, Linkwise og Conforama, sælges så vidt vides ikke i Danmark.

 

Videncenter for Allergi bedes kontaktet, hvis man har mistanke til, at et konkret produkt, som kunne indeholde dimethyl fumarate, er årsag til allergisk eksem.

 

Indberetning kan også foretages til Miljøstyrelsen (www.mst.dk/kemikalier).

Naturlig og syntetisk lavendelolie lige allergifremkaldende

Det hævdes ofte at parfumeolier, der kommer fra naturlig kilde ikke har de samme allergifremkaldende egenskaber, som kemiske parfumestoffer.

 

Svenske forskere fra Universitet i Göteborg har undersøgt lavendelolie fra naturlig kilde og sammenlignet denne med en syntetisk lavendelmix bestående af tre stoffer.

 

Både den naturlige og den syntetiske mix blev iltet, hvorved der i samme omfang dannedes allergifremkaldende stoffer i blandingerne.

 

Blandingerne testedes på dyr og var lige allergifremkaldende, om det var den naturlige lavendelolie eller den syntetiske mix. Der sås således ingen beskyttende effekt af naturlig lavendelolie i forhold til syntetisk hvad angik risikoen for allergi.

 

Hagvall L, Skjöld M, Bråred-Christensson J, Börje A, Karlberg AT. Lavender oil lacks natural protection against autoxidation, forming strong contact allergens on air exposure.

Contact Dermatitis 2008:59:143-150.

Frivillig begrænsning af duftstof har ingen effekt på allergi

Et af de stoffer, som hyppigt er årsag til parfumeallergi er parfumestoffet med det lange kemiske navn hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde også kaldet HICC og kendt under handelsnavnet Lyral®.

 

HICC anvendes hyppigt i parfumer og parfumerede produkter. Tyske forskere har vist, at allergi over for HICC typisk opstår ved brug af parfumeret deodorant.

 

Frivillig begrænsning i brug af HICC har ingen effekt på allergi

I 2003 indførte parfumeindustrien frivilligt en grænse for brugen af HICC, således at der højst må bruges 1,5 % af stoffet i kosmetiske produkter for at mindske allergirisikoen.

 

I Danmark er udviklingen i allergi over for HICC blevet fulgt af Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe, et netværk af hudlæger, der indsamler tal for allergiforekomst og årsager i Danmark.

 

I perioden 2003-2007 blev 18.789 patienter testet for hudallergi af hudlægerne. Hyppigheden af allergi over for HICC var 2,1 % i 2003 og 2,8 % i 2007. Det vil sige stort set uændret og måske let stigende på trods af den begrænsning parfumeindustrien har indført.

 

HICC er i hver 3. deodorant

En undersøgelse fra Miljøstyrelsen i 2007 viste, at en ud af tre deodoranter på det danske marked indeholdt HICC.

 

De mængder, der anvendes i deodoranter, er typisk langt under den grænse, som parfumeindustrien satte for brugen af stoffet i 2003. Selv de maksimale mængder ligger under denne grænse og har hele tiden gjort det, som undersøgelsen fra 1996 af deodoranter på det europæiske marked viser.

 

Man kunne således have forudsagt, at en grænseværdi på 1,5 %, der ikke påvirker, hvordan folk udsættes, heller ikke ville påvirke hyppigheden af allergi.

 

Parfumeindustrien har igen frivilligt lige sat grænsen ned, denne gang til 0,15 % for deodoranter. Der var kun en deodorant i undersøgelsen i 2007, som lå over denne værdi, så den nye grænse vil forventeligt kun få marginal betydning.

 

Europa kommissionen ubeslutsom

Den videnskabelige komité for kosmetiske produkter, der rådgiver Europa kommissionen har i 2003 også vurderet stoffet på baggrund af dets allergifremkaldende effekter og fundet, at HICC højst burde anvendes i 0,02 %, hvis allergirisikoen skulle mindskes, dvs. 75 gange mindre end parfumeindustrien selv havde vurderet på samme tidspunkt og også lavere end deres nyeste grænse.

 

Europa kommissionen har endnu ikke truffet en beslutning vedrørende stoffet, som derfor kan bruges helt frit uden lovmæssige begrænsninger.

Forbud mod konserveringsmidlet MG er en succes

Allergi over for konserveringsmidlet MG er faldet markant, siden det for to et halvt år siden blev forbudt at bruge midlet i cremer og andre kosmetiske produkter, der har varig kontakt med huden.

 

Hverdagen bliver snart en anelse sikrere for eksempatienter og alle os andre potentielle allergikere. Sidst i juni vil det velkendte allergifremkaldende konserveringsmiddel, methyldibromo glutaronitrile (MG), nemlig ikke længere være tilladt i kosmetiske produkter i EU.

 

På grund af en kraftig vækst i allergi over for MG siden starten af halvfemserne, blev stoffet forbudt i såkaldte stay-on kosmetiske produkter, som fugtighedscremer og makeup, i september 2005.

 

Nu viser nye tal fra Videncenter for Allergi i samarbejde med Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe, at forbuddet har haft en positiv effekt på antallet af allergitilfælde blandt eksempatienter. Godt hjulpet på vej af et øget fokus på MG’s allergifremkaldende effekter, har forbuddet bidraget til, at forekomsten af allergi over for MG er faldet betydeligt fra 4,6 procent i 2003 til 2,6 procent i 2007 (se figur). Der er dog stadig langt igen til det europæiske gennemsnit fra 1991 på 0,7 procent.

 

Forskning fører til forebyggelse

Forbuddet har altså virket. Men MG er fortsat en kilde til allergi, fordi midlet stadig har været lovligt til konservering af flydende håndsæber, shampoo og andre wash-off produkter, indtil det afskaffes i juni.

 

Det kommende totalforbud er blandt andet foranlediget af en række studier fra Videncenter fra Allergi. Disse viser, at allergi over for MG er lige hyppig blandt mænd og kvinder og oftest ses som eksem på hænderne.

 

Årsagen til allergien var primært kosmetiske produkter konserveret med stoffet i tilladte mængder. Så der er god logik i at forbyde stoffet helt. Ikke mindst fordi de fleste patienter oplevede, at deres allergiske eksem blev forbedret eller forsvandt helt inden for 6 måneder, hvis udsættelsen for MG ophørte.

 

Desuden har et ph.d.-studie gennemført i et samarbejde med dermatologisk afdeling på Odense Universitetshospital bekræftet, at gentagen brug af flydende håndsæbe tilsat MG, giver allergisk eksem.

 

Flydende sæbe konserveret med MG giver allergisk eksem.

 

Allergi over for MG blandt danske eksempatienter

Disse og lignende resultater har været afgørende for, at EU-kommissionen har besluttet at udvide forbuddet mod konserveringsmidlet til også at gælde wash-off produkter.

 

Beslutningen blev taget den 7. februar, 2007 og sat til at træde i kraft ca. 15 måneder senere.

 

Fra og med den 22. juni 2008 vil det således ikke længere være tilladt at sælge kosmetiske produkter, der indeholder MG.

Nikkelallergi og mobiltelefoner

Blanke metaldele på mobiltelefoner kan i visse tilfælde frigive nikkel og være årsag til nikkeleksem. 

 

Hvad er symptomerne?

Nikkeleksemet viser sig som eksempletter i ansigtet på øret og/eller den ene kind. Eksemet starter, der hvor ansigtet er i kontakt med blankt metal fra mobilen. Eksempletterne kan derfor sidde både ved/på øret og længere nede af kinden afhængigt af hvor metallet, der frigiver nikkel er. Efterhånden kan eksemet blive mere udbredt i ansigtet, hvis årsagen ikke fjernes. Eksemet er kløende.

 

Hvordan finder jeg ud af om min mobiltelefon frigiver nikkel?

Man kan ikke se på det blanke metal om det frigiver nikkel. Man må derfor spørge producenten/forhandleren eller selv teste sin telefon for nikkelfrigivelse.

 

Hvor hyppigt er det?

Der er rapporteret om enkelte tilfælde af nikkeleksem forårsaget af mobiltelefoner. Disse rapporter kommer fra Frankrig, Italien og Østrig. I de fleste tilfælde har der været tale om personer, som anvendte deres mobiltelefon i et betydeligt omfang dagligt.
 

I det danske netværk af hudlæger, der overvåger allergi i Danmark er der indtil videre registeret enkelte patienter med allergisk nikkeleksem efter mobilbrug. Problemet er formentlig af større omfang end hvad, der hidtil er registret, da hverken læger eller forbrugere har været opmærksom på denne mulige årsag til allergisk nikkeleksem.

 

Videncenter for Allergi er derfor i gang med en undersøgelse af nikkelfrigivelse fra mobiltelefoner på det danske marked. Den vil være færdig i slutningen af året. De foreløbige data viser, at nikkelfrigivelse ikke er ualmindelig fra blanke metaldele på mobiltelefoner på det danske marked.

Professortiltrædelse

Overlæge, dr.med. Jeanne Duus Johansen, Videncenter for Allergi, Dermatologisk afdeling, Gentofte Hospital er udnævnt til professor i allergi over for kemiske stoffer ved Københavns Universitet.
 
I den anledning holder Jeanne Duus Johansen tiltrædelsesforelæsning
 
Fredag den 13. april 2007, kl. 15.00
Store Auditorium, opgang 28, Gentofte Hospital.
 
Forelæsningen har titlen: Allergi over for kemiske stoffer – forebyggelse i et forsknings- og samfundsmæssigt perspektiv.
 
Efter forelæsningen vil Direktionen, Gentofte Hospital være vært ved en reception i Gobelinsalen.

Konserveringsmidlet MG forbudt

Methyldibromo glutaronitrile er et konserveringsmiddel, der anvendes i kosmetik. Det har siden september 2005 været forbudt på grund af sine allergifremkaldende egenskaber i cremer og lignende, såkaldt stay-on kosmetik, der ikke vaskes af huden. 
 
Imidlertid har forskning fra Videncenter for Allergi vist, at også produkter, der vaskes af huden igen fx sæber, udgør en risiko for allergi og svære eksemer. Denne forskning har været forelagt EU Kommissionens Videnskabelig Komité for forbrugerprodukter, foranlediget af den danske Miljøminister.
 
Den Videnskabelige Komite har indstillet at stoffet ikke længere anvendes i kosmetik, hverken stay-on eller wash-off. Dette er den 7. februar 2007 blevet vedtaget af medlemslandene. Forbuddet træder i kraft om ca. 15 måneder.

 

  • Hyppig årsag til allergi

    •  

  • Forskning fra Videncentret har vist, at:
    • methyldibromo glutaronitrile (MG) er en hyppig årsag til allergi.
    • MG giver hyppigere allergi end andre konserveringsmidler.
    • hyppigheden af allergi over for MG har været kraftig stigende i en 10 års periode.

    I Europa får op mod 5 pct. af eksempatienter, der testes hos hudlæger, påvist allergi over for MG.

     
    Mange har erhvervet allergi over for MG ved brug af fugtighedscremer, men også en stor gruppe personer har fået allergi over for MG ved brug af flydende sæber og shampoo. I et studie blandt eksempatienter, der sås af hudlæger (i Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe), og som fik påvist allergi over for MG udgjorde cremer og lotions 31 pct. af de produkter, som havde forårsaget eksem og flydende sæber 23 pct.
     
    Flydende sæber et særligt problem
    Flydende sæber er vist at udgøre et særligt problem især ved erhvervsmæssig brug, hvor håndvask foretages mange gange dagligt.
     
    Et eksperiment med sæbe indeholdende MG i den tilladte mængde gav eksem hos 37 pct af patienter med allergi over for MG, når de vaskede sig med sæben bare to gange daglig i 30 sekunder i op til fire uger.
     
    Kombinerer man MG med et sæbestof forstærkes den allergiske reaktion flere gange.
     
    Referencer
    Jensen CD. Contact Allergy to the preservative methyldibromo glutaronitrile. Forum for Nordic Dermato-venereology 2005:vol 10: suppl (ph.d.afhandling fra Odense Universitets Hospital).
     
    Pedersen LK, Haslund P,Johansen JD, Held E, Vølund A, Agner T. Influence of a detergent on skin response to methyldibromo glutaronitrile in sensitized individuals. Contact Dermatitis 2004:50:1-5
     
     
    Zachariae C et al. Zachariae C, Rastogi S, Devantier C, Menne T, Johansen JD. Methyldibromo glutaronitrile: clinical experience and exposure-based risk assessment. Contact Dermatitis 2003;48(3):150-154.
      
    Gode råd
    • Check de produkter, du har stående, for MG og kassér dem.

    • Der er deklarationspligt af kosmetik. Det betyder indholdsstofferne skal fremgå af emballagen. 

    • MG vil hedde methyldibromo glutaronitrile. Det må ikke hedde andet eller staves anderledes.

    • Check indholdsdeklarationen, før du køber nye produkter.

    • Undgå at købe produkter med MG i.

    • MG er forbudt i stay-on kosmetik dvs. produkter, som bliver på huden, så som cremer, lotions mm.

    • MG er tilladt de næste ca. 15 måneder i wash-off kosmetik, dvs. sæber, shampoo mm.

    • Check arbejdspladsen for flydende sæber med MG i og få dem kasseret.

    Nyt videncenter for Frisører og Kosmetikere

    De sidste års debat og fokus på kemikalierne i frisørbranchen har båret frugt – Videncenter for Frisører og Kosmetikere er nu en realitet. Torsdag d. 24. august 2006 rulles den grønne løber ud og der holdes officiel åbning af Videncentret. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam holder åbningstalen.
     
    Visse stoffer i især hårfarver og permanent kan føre til allergi og luftvejssygdomme. Stofferne kan skade kunderne, men især frisørerne, som bruger produkterne flere gange dagligt. De skadelige stoffer føres desuden ud gennem spildevand og affald fra salonerne og påvirker derved miljøet. Derfor har Københavns Kommune givet 800.000 kr. og Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund 100.000 kr. til et Videncenter gennem de næste to år.
     
    Centret skal rådgive om kemien i produkterne, grønnere produkter samt forebyggelse af sygdom. Centret skal også udføre videnskabelig forskning for at skabe ny evidensbaseret viden til frisører og kosmetikere.
     
    "Videncentret er vigtigt for at kunne udbrede viden til frisører og kunder, og dermed styrke branchen og skabe endnu bedre arbejdsmiljø i salonerne. Det ligger også fint i forlængelse af vores beslutning om at etablere en "grøn linie" på landets frisørskoler, som sikrer, at de kommende frisører får bedre kendskab til miljøforhold," fortæller formand for Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund Poul Monggaard.
     
    ”Frisører er blandt de faggrupper, som hyppigst har håndeksem, men for mange vil det være muligt at komme eksemet til livs med optimerede arbejdsprocesser og produktsubstitution”, siger seniorforsker Heidi Søsted, der er daglig leder af centret og som forsker i allergi over for hårfarveingredienser.
     
    ”For første gang får frisører og kosmetikere deres eget sted, hvor de kan henvende sig både med akutte og mere langsigtede helbreds- og miljøspørgsmål” fortsætter Heidi Søsted.
     
    Fakta
    • Torsdag den 24. august kl. 9.30 afholdes officiel indvielse af Videncenter for Frisører og Kosmetikere i Dansk Frisør og Kosmetiker Forbunds lokaler, Lersø Parkallé 21, København Ø
    • I slutningen af 2005 fik Bispebjerg Miljøcenter, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund og Dansk Frisørmesterforening bevilliget 800.000 kr. af Københavns Kommune til et Videncenter for Frisører og Kosmetikere.
    Yderligere information
    • Poul Monggaard, Formand for Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, mobil 40 30 24 95

    • Heidi Søsted, Leder af Videncenter for Frisører og Kosmetikere, telefon 39 77 73 03

    • Tanja Møller Jensen, Miljømedarbejder i Bispebjerg Miljøcenter, mobil 30 33 56 44

    Nyt Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed

    Et nyt Videncenter for duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) er ved at blive etableret under Dermatologisk afdeling K, KAS Gentofte. Det nye Videncenter finansieres af Miljøministeriet.

     

    Baggrunden for Centret er, at man ikke kender de biologiske mekanismer for duft- og kemikalierelaterede symptomer, samt at der i dag ikke eksisterer anerkendte undersøgelser til at påvise duft- og kemikalieoverfølsomhed hos patienten med svære symptomer.

    Symptomer på duft og kemikalieoverfølsomhed manifesterer sig oftest meget forskelligt fra patient til patient og kan således både omfatte symptomer fra slimhinderne, huden, centralnervesystemet samt andre organsystemer.

     

    Det nye videncenter kommer til at fungere som en forskningsenhed, der både vil fokusere på befolkningsundersøgelser og mere eksperimentel forskning. 

     

    Videncenter for duft- og kemikalieoverfølsomhed, kommer således ikke til at tilbyde patientudredning for duft- og kemikalierelaterede symptomer.

     

    Patienter med svære duft- og kemikalierelaterede symptomer, vil senere blive inviteret til at deltage i et kortlægningsstudie.

     

    Duft- og kemikalie overfølsomhed (MCS) er i dag ikke en anerkendt sygdom. Videncenteret vil dog i det omfang det er muligt yde en vidensbaseret rådgivning til patienter og pårørende, myndigheder og sundhedssektoren.

     

    Information om kortlægningsstudiet, som primært bliver spørgeskemabaseret, Videncenterets øvrige forskningsaktiviteter, samt hvordan man kommer i kontakt med Videncenteret, vil blive lagt på en hjemmeside der etableres når Centeret åbner den 1. januar 2006.

    Med venlig hilsen

    Jesper Elberling

    Læge, forskningsleder
    Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed 

    1 … 21 22 23