Kategori: Nyheder

Videncenter for allergi søger deltagere til forsøg om hudmikrobiomet, atopisk eksem (børneeksem) og miljømæssige eksponeringer

Der lever mange bakterier i huden, som har indflydelse på vores sundhed. Længe har det kun været muligt at undersøge under 10% af bakterierne. Personer med atopisk eksem har et markant anderledes mikrobiom (bakterier, svampe og virus) i huden og det tyder på, at ændringer i hudens mikrobiom kan bidrage til både udvikling og forværring af eksem. Derfor menes mikrobiomet at kunne have en rolle i behandling af eksemsygdom, men der mangler undersøgelser af, hvordan hudens mikrobiom påvirkes af hverdagseksponeringer. Formålet med dette projekt er at undersøge hvordan en uges brug af et parfumestof og creme med og uden parfumestof på armene af personer med atopisk eksem samt alders- og kønsmatchede raske kontroller ændrer på hudens tilstand og mikroorganismerne. Denne viden vil bidrage til forståelse af eksemsygdom.

Du har mulighed for at deltage i dette forsøg hvis du er mere end 18 år gammel og har hvid hudfarve.

For at deltage i forsøget skal du:

  • Have haft eksem som barn og indenfor de seneste tre måneder
  • Eller aldrig have haft eksem eller andre hudsygdomme

Du kan ikke deltage hvis du:

  • Er gravid eller ammende
  • Har infektioner/betændelsestilstande
  • Har været i antibiotikabehandling – eller taget probiotika – indenfor de seneste 4 uger
  • Har allergi overfor parfumestoffer

Læs om forsøget på forsoegsperson.dk

Hvis du synes projektet lyder spændende og kunne have lyst til at deltage, skal du kontakte os for at få mundtlig information omkring projektet: Rie Dybboe Bjerre kan kontaktes på telefon på 38 67 73 02 (mellem kl. 9.00 og 15.00). Du kan også sende en e-mail til rie.dybboe.bjerre@regionh.dk (husk navn og telefonnummer), så vil vi ringe dig op.

foto: Colourbox

Tatoveringsblæk reguleres i EU

Ny lovgivning gør det mere sikkert at få en permanent tatovering. Den nye lovgivning er vedtaget i EU og træder endeligt i kraft 12 måneder efter annoncering. Det betyder, at anvendelsen af en lang række stoffer, som kan give allergi, kræft, skade arveanlæg eller forplantningsevnen forbydes eller begrænses i tatoveringsblæk.

Dette vil kunne få betydning for mange mennesker. Således har hver 6. dansker mindst en permanent tatovering. Flere mænd end kvinder og hyppigst i aldersgruppen 30 år og derunder. Mænd er væsentlig yngre (20 år) end kvinder (26 år), når de får deres første tatovering.

Tatovering foregår ved at farve også kaldet blæk prikkes ned i huden i en dybde af 1-2 mm. Det betyder at man bryder den membran i huden (basalmembranen), som adskiller de yder hudlag fra det indre og som sammen med immunsystemet udgør en væsentlig del af beskyttelsen af kroppen mod ydre påvirkninger. Det betyder, at man i princippet ved en tatovering kan få deponeret stoffer, som ellers aldrig ville kunne slippe igennem en intakt hud.

I ovennævnte undersøgelse rapporterede 6% af de danskere, der havde mindst en permanent tatovering om hudbivirkninger i form af eksem, infektion og/eller sår.  I andre internationale undersøgelser er det fundet at ca. 6% af tatoverede personer havde tatoveringsreaktioner af mindst 3 måneders varighed og op til 12% havde forbigående reaktioner. Mellem 3 og 8% angiver, at de har oplevet allergiske reaktioner i deres tatovering. Mens en ud af fire kan opleve solinducerede reaktioner i deres tatoveringer.

Tatoveringsblæk kan være komplekse blandinger bestående af pigmenter/farvestoffer, bindemiddel, opløsningsmidler og konserveringsmidler. Hidtil har der ikke været nogen regulering af indholdsstofferne i tatoveringsblækket og der har i forskellige undersøgelser været påvist både potentielt kræftfremkaldende og potente allergifremkaldende stoffer i tatoveringsblæk.

Den nye regulering vil blandt andet betyde at alle stoffer, som er forbudt i kosmetik også forbydes i tatoveringsblæk og at der skal være indholdsdeklarationen på blækket.

Videncenter for Allergi har bidraget til grundlaget for lovgivningen via en gennemgang af viden om allergi og tatovering.

Læs Videncentrets rapport om Allergi og tatovering.

Læs mere om tatoveringer.

Parfumeallergi er dyrt for samfundet

Parfume er en blanding af duftstoffer. Der findes ca. 3.000 forskellige duftstoffer hvoraf ca.120 er kendt som allergifremkaldende hos mennesker. Parfume kan forekomme i stort set alle kosmetiske produkter, rengøringsmidler, skyllemidler, stearinlys og industrielle produkter m.m. Parfume er en af de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem i Danmark hvor ca.5% af den danske befolkning lider af parfume allergi.

Da parfume allergi påvirker så stor en del af befolkningen har eksperter fra COWI i samarbejde med Videncenter for Allergi udarbejdet en rapport der har fokus på de socioøkonomiske konsekvenser af parfume allergi relateret til anvendelsen af kosmetik i den generelle befolkning i Danmark. I rapporten er resultaterne for Danmark efterfølgende brugt til at komme med et cirka tal for de socioøkonomiske konsekvenser af parfume allergi for EU.

Rapporten fandt at omkostningerne for den gennemsnitlige patient med parfume allergi, ligger på cirka 182.000 DKK. Inkluderet i dette beløb er omkostninger til sundhedsvæsnet (praktiserende læger, dermatologer og hospitaler), patientens produktivitets tab (fravær fra arbejdet) og det immaterielle velfærdstab patienten og deres pårørende oplever (patientens villighed til at betale for at undgå symptomer). Beløbet er justeret til at dække over allergikerens gennemsnitlige levetid.

Hvis man regner med at 5% af den danske befolkning (ca. 150.000 voksne) har parfume allergi, vil den samlede samfundsøkonomiske omkostning ligge på 1,5mia. dkk pr. år. Når beløbet er justeret for EU, hvor man antager at forekomsten af parfume allergi er 4-6%, vil det betyde at omkostningerne til parfume allergi i EU ligger mellem 11 til 16,4 milliarder EUR om året.

Rapporten er på engelsk og kan læses her

Film om håndeksem

Videncenter for Allergi har produceret to animations film om håndeksem. Filmene er de første i en serie af film som led i et forskningsprojekt om Arbejdsbetinget håndeksem finansieret af arbejdsmiljøforskningsfonden. Filmene hjælper dig med at genkende de tidlige tegn på eksem og de mulige årsager til at du får eksem, samt hvordan du kan passe på dine hænder og undgå håndeksem.

Filmen kan ses herunder:

Læs vores 10 gode råd om håndeksem.

Tørre hænder efter hyppig håndvask?

På grund af COVID-19 epidemien skal vi alle sammen vaske hænder grundigt mere end vi normalt plejer. Det har gjort at flere oplever at huden på deres hænder begynder at klø, tørre ud og sprækker.

Husk at smøre hænderne ind i en fed fugtighedscreme, efter I har vasket hænder, så hjælper I huden med at bevare fugten og I kan mindske generne.

Brug håndsprit i stedet for håndvask, når det er muligt, hvis hænderne ikke er synligt snavsede.

Det anbefales at bruge håndsprit, der indeholder glycerol/glycerin, som er en form for indbygget fugtighedscreme- ellers vil håndsprit også kunne udtørre huden og give tør hud og eksem.

Personer som har tendens til eksem og har sart hud, skal være særligt opmærksomme på hyppigt at bruge en fed fugtighedscreme.

Læs mere om fugtighedscreme her på siden.

Allergi over for MI falder efter ny lovgivning

Allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI)har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005. De indledende trin til lovgivning blev taget i 2013 i EU kommissionen. Forbud mod brug af MI i såkaldt leave-on kosmetik, dvs. produkter der bliver på huden såsom cremer, trådte kraft i 2017 ligesom de tilladte mængder i sæbeprodukter blev stærkt reduceret.

Videncenter for Allergi har i et internationalt samarbejde fulgt op på forekomsten af ​​kontaktallergi over for MI i 11 europæiske lande i årene 2015-2017 samt årsager til allergi. Hyppigheden af MI allergi blev halveret fra 6% i 2015 til 3% i 2017, samtidig sås at den andel hvor man kunne finde en aktuel årsag (kilde) til allergien faldt.

Andelen hvor kun leave-on kosmetik var årsag til allergien fladt fra 24.8% i 2015 til 9% i 2017. I 2017 var over halvdelen af tilfældene af MI allergi forårsaget af kontakt med sæbe-produkter (rinse-off), hvor MI fortsat er tilladt, men i mindre mængder end tidligere; hudholdningsprodukter fx opvaskemiddel udgjorde også en stor gruppe.

Der er således en begyndende effekt af den lovgivningsmæssige begrænsning i brugen af MI som konserveringsmiddel, som blev introduceret for at nedbringe antallet af personer med MI allergi. De kommende år vil vise om yderligere lovgivningsmæssige tiltag er nødvendige

Værdien af at forebygge 1000 nye tilfælde af MI-allergi er tidligere blevet beregnet af COWI til en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 360 mio.kr. per år.

Læs om MI allergi.

Link til artikel på engelsk.

Læs COWIs rapport.

Allergi over for HEMA i Danmark

Akrylater bruges inden for mange industrigrene, bl.a. i forbindelse med tandarbejde. Akrylater er stærkt allergifremkaldende, men så snart materialet er hærdet, dvs. blevet hårdt, er der ingen risiko for allergi. 2-hydroxyethyl methakrylat (HEMA) er en UV-hærdende methakrylat, som hidtil har forårsaget arbejdsbetinget eksem særligt blandt tandplejere- og teknikere. I den senere tid har anvendelse i UV-hærdende neglelak og kunstige negle medført en øget forekomst af HEMA-allergi blandt kosmetikere og forbrugere af disse produkter.

Videncenter for Allergi har, sammen med Hud og Allergi-afdelingen på Herlev- og Gentofte Hospital, indsamlet information, om antallet af patienter der har fået konstateret HEMA-allergi. I perioden januar 2017 til juli 2019, blev 1293 patienter lappetestet med HEMA på Gentofte Hospital, hvoraf 32 var positive, herunder 31 (2,4%) kvinder. Hos 22 af patienterne blev HEMA tolket som værende årsag til deres allergi, og kunstige negle og UV-hærdende neglelak var årsagen hos 16 (72,7%). Allergien var arbejdsbetinget hos 9 (40%), hvor af 5 var kosmetikere. Patienter lappetestet med HEMA blev spurgt ind til brug af UV-hærdende neglelak, problemer med tandfyldninger og udslæt fra brug af plastrer. Der blev fundet en stærk association mellem brug af UV-hærdende neglelak og allergi over for HEMA.

Det konkluderes at neglekosmetik som indeholder akrylater, medfører risiko for allergi blandt forbrugere af disse produkter, samt arbejdsbetinget allergi hos kosmetikere.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om akryklater.

Læse mere om kunstige negle.

X-ray fluorescens scanner kan påvise kilden til koboltallergi

Kobolt, sammen med nikkel og krom, udgør de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem udløst af metaller. Omkring 3,3 % af patienter, der testes for kontaktallergi i Danmark, får påvist allergi over for kobolt. Koboltallergi forekommer hyppigere blandt kvinder end mænd. I modsætning til nikkel og krom, findes der fortsat ingen lovgivning vedrørende kobolt. Dette skyldes, at udsættelser for kobolt ofte er svære at påvise hvilket både kan være på grund af et mangelfuldt kendskab til relevante udsættelseskilder og ikke mindst de målemetoder vi bruger til påvisning af kobolt.

Forskere fra Videncenter for Allergi lavede et casestudie, hvor de analyserede eksponeringskilden hos fire patienter med koboltallergi ved brug af en håndholdt x-ray fluorescens (XRF)-scanner samt spot-test. Hos en af patienterne, en flymekaniker med kronisk håndeksem, blev et bor vurderet som at være en relevant eksponeringskilde på baggrund af en positiv spot test samt påvist koboltindhold (10%) med XRF-scanneren. I de øvrige tre cases blev der påvist kobolt i læderartikler samt en mobiltelefon med XRF-scanneren dog ledsaget af negative fund ved spot test, hvorfor den kliniske relevans af disse eksponeringer vurderedes til at være mindre sikker. Dette studie viste at XRF-scanneren er et brugbart værktøj i eksponeringsanalysen hos patienter med koboltallergi.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om koboltallergi.

Årsrapport fra Videncenter for Allergi 2019

I 2019 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 14 post.doc og ph.d.-projekter samt en lang række mindre forskningsprojekter. Tre ph.d.-afhandlinger blev forsvaret i 2019 om en stigende hyppighed af parfumeallergi og årsager hertil, herunder dokumentation for sikre niveauer af et af de hyppigste allergifremkaldende parfumestoffer (limonene), om hvordan kontaktallergener påvirker hudens immunsystem og om sort hårfarves (PPD) virkning på allergisk og rask hud. De to sidstnævnte henholdsvis under ledelse af og i samarbejde med forskere ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet og sidstnævnte som et samarbejdsprojekt med Videncenter for Frisører.

Videncentret har offentliggjort 23 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. Den fortsat store produktivitet skyldes en meget effektiv udnyttelse af ressourcer ved et bredt nationalt og internationalt samarbejde, uddannelse af unge forskere, som fortsætter med at være meget aktive samt et stort netværk af seniorforskere, som bidrager ulønnet til projekterne.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer. Videncentret har stået for en lang række symposier, kurser og forskningsseminarer og videncentrets medarbejdere holdt mere end 50 foredrag nationalt og internationalt samt. deltaget i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. 4 ud af 10 af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og amerikanske forskere. Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2018-2021 i kraft af Kemikalieindsatsen og er på samme niveau som tidligere. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Glædelig jul

Julen er over os og det er tid til at hygge og slappe af. Desværre slapper allergenerne ikke af og de findes over alt, bl.a. i juletræer og julebagværk, og den kolde luft kan også give problemer for allergikere.

Harpiks i juletræer kan påvirke de op mod 2% af europæere der har kolofonium-allergi. Ud over harpiks kan der findes skimmelsvamp i juletræer som kan give ubehag i slimhinder, selv hos ikke allergikere. Men opgiv ikke at have et juletræ hvis du lider af kolofonium allergi. Du kan bl.a. få andre til at fælde, bære og pynte træet så du undgår direkte hudkontakt og inden du bærer træet ind, give det et brusebad og lad det stå indenfor så kort tid som muligt. Hvis det lyder for besværligt, så kan du udskifte det levende træ med et plastiktræ.

Julebagværk er heller ikke uden sine allergisyndere. Krydderier, specielt kanel, kan give allergisk håndeksem mens nødder kan give anafylaksi ved indtagelse. Men vi er heldige at der findes gode og lækre alternativer så som havregrynskugler og allergivenlig småkagedej.

Sne og kulde er også med til at forværring af eksem, specielt på hænder og kinder, og kold luft irriterer luftvejene hos astmatikere. Brug en god fedtcreme med mindst 70% fedt på hud der bliver udsat for kold luft og tag varmt tøj på. En alternativ løsning hvis intet virker er at tag på juleferie et varmt sted ?

Videncenter for Allergi ønsker alle en glædelig allergi og eksemfri Jul!

1 2 3 4 5 6 … 23