Kategori: Nyheder

Nyt netværk skal forske i allergi

Onsdag 4. oktober var der initieringsmøde for Clinical Academic Group (CAG) som beskæftiger sig med emnet allergi. CAGen består af et netværk af forskere og klinikere, som går på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet, omfatter almen praksis, speciallægepraksis fra 5 specialer/fagområder relevante for allergi og de tilsvarende specialer på Herlev Gentofte Hospital og Rigshospitalet Glostrup Hospital. Desuden deltager Laboratoriet for Medicinsk Allergologi på Gentofte Hospital. Professor Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi, Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital er leder af Allergi CAGen sammen med institutleder, professor Carsten Geisler fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM).

Til mødet var både intern og ekstern samarbejdspartner inviteret og CAG sekretariatet, Astma-Allergi Danmark, Leo Pharma og ALK Abelló holdt oplæg. Knap 40 forskere deltog i mødet hvor de kunne lære hinanden at kende, udveksle erfaring, og komme med ideer til de aktiviteter der fremadrettet skal planlæges. CAG for Allergi har som mål at:

  • optimere patientforløb for patienter med allergiske sygdomme på tværs af sektorer via innovation i organisering af sundhedssystemet
  • udvikle nye individualiserede allergibehandlinger og diagnostik
  • identificere biomarkører med prognostisk værdi for udvikling af allergi
  • skabe nye og forbedre eksisterende uddannelsesaktiviteter og fremme vidensdeling

Under mødet blev forskerne delt op i grupper hvor forskellige emner blev diskuteret. Efterfølgende holdt hver gruppe en kort præsentation, hvor de fortalte om de ideer de var kommet frem til og hvordan CAG netværket kunne biddrage med viden og ekspertise til ideernes fuldførelse. Det var et vellykket møde der gave mange gode ideer til fremtidige CAG projekter og aktiviteter der skal afvikles på tværs af netværket.

Læs mere omkring CAG og Greater Copenhagen Health and Science Partners.

Læs Videncenter for Allergis tidligere nyhed omkring CAG.

Pris til Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital

Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital er sammen med Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM) ved Københavns Universitet blevet udnævnt til Clinical Academic Group (CAG) indenfor emnet Allergi. Udnævnelsen sker af Region Hovedstaden og Københavns Universitet i fællesskab.

Professor Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi, Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital er leder af Allergi CAGen sammen med institutleder, professor Carsten Geisler fra ISIM. CAGen består af et netværk af forskere og klinikere, som går på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet, omfatter almen praksis, speciallægepraksis fra 5 specialer/fagområder relevante for allergi og de tilsvarende specialer på Herlev Gentofte Hospital og Rigshospitalet Glostrup Hospital. Desuden deltager Laboratoriet for Medicinsk Allergologi på Gentofte Hospital.

Etablering af CAGs sker som en intensivering af samarbejdet mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden på sundhedsområdet med henblik på at fremme synergier og samarbejde mellem excellent forskning, klinisk arbejde og uddannelse og på den måde bidrage til en nødvendig transformation af sundhedsområdet.

Udnævnelsen sker efter ansøgning og bedømmelse af et internationalt ekspertpanel. Der er udnævnt i alt 4 CAGs i 2017.

Kriterierne for at blive udnævnt til CAG er at man skal være et stærkt, fagligt orienteret netværk inden for områder med særligt potentiale, kunne løfte samarbejdet mellem klinikere og forskere på hospital og universitet til et nyt niveau og med konkrete og banebrydende resultater for øje. Forventninger til og perspektiver for den enkelte CAG er således, at den både bidrager med forskningsbaserede nybrud og øget kvalitet i det kliniske arbejde. Det forventes at resultater både skal kunne realiseres indenfor forskningsmæssig excellence og samfundsmæssig værdiskabelse.

CAG for Allergi har som mål at optimere patientforløb for patienter med allergiske sygdomme på tværs af sektorer via innovation i organisering af sundhedssystemet samt at udvikle nye individualiserede allergibehandlinger og diagnostik, at identificere biomarkører med prognostisk værdi for udvikling af allergi og skabe nye uddannelsesaktiviteter og fremme vidensdeling.

Se hvem der deltager i Allergi CAG:
Deltager diagram

Læs kort resume af allergi CAG’s ansøgning.

Læs om CAG.

Læs om GCHSP.

Kromholdige metalbelægninger kan udløse allergi

Tidligere undersøgelser har vist, at læder er mest almindelig årsag til allergisk eksem hos personer med kromallergi.

Vi foretog i 2014 en spørgeskemaundersøgelse blandt kromallergiske personer og her fandt vi også at læder var den hyppigste årsag til allergisk kromeksem, men også at kromholdige metaloverflader havde betydning.

Vi har derfor undersøgt om forskellige krombelægninger kan forårsage allergisk eksem hos kromallergiske personer.

Krom findes i 2 stabile stadier krom (III) som anses for at være svagt allergifremkaldende og krom (IV), som anses for at være stærkt allergifremkaldende. Vi gennemførte undersøgelsen sammen med ingeniører fra Danmarks Tekniske Universitet, som fremstille metalskiver med almindeligt forekommende krombelægninger. Tre metalskiver var overfladebelagt med krom (III) og tre med krom (VI). Vi udsatte kromallergiske personer for skriverne, som blev sat fast på ryggen med plaster i 2 døgn, som når man gennemfører en allergitest.

Flere af de krombelagte metalskiver gav allergisk eksem hos kromallergiske personer, mens ingen reaktion sås hos ikke-allergiske personer. Det var ikke alle men kun udvalgte krombelægninger som gav eksem. I alt 4 ud af 7 patienter reagerede (57 %) på en eller flere krombelagte metalskiver. De fleste af patienterne reagerede på både krom (III) og krom (VI) overflader.

Studiet er gennemført på få personer, men viser at nogle krombelagte overflader kan give allergisk eksem og at hudreaktioner også kan forekomme ved udsættelse for det svagt allergifremkaldende krom (III). Dette kan have betydning for vurdering af udsættelser i arbejdsmiljøet og for fremtidig lovgivning.

Dette studie indgår i en Ph.d.-afhandling om krom, som blev forsvaret tidligere i år.

Find artiklen her på engelsk.

Læs Ph.d. afhandlingen om krom.

 

 

Foto: Colourbox.dk

Hårdt vand, kulde og tør luft kan være årsag til børneeksem

Forskere fra Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital har undersøgt forekomsten af børneeksem i en stor dansk fødselskohorte (n= 52 950) i forhold til vandets hårdhed og årstid for fødsel. Tidligere studier har vist en mulig sammenhæng mellem vandets hårdhed og udvikling af børneeksem, samt at den årstid barnet bliver født kan påvirke forekomsten af børneeksem. Undersøgelsen er foregået i samarbejde med Epidemiologisk Forskningsenhed på Statens Serum Institut og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

De fandt at børn der blev født i områder med hårdt vand havde en øget risiko for at udvikle børneeksem i løbet af de første 18 levemåneder sammenlignet med børn der boede i områder med blødere vand. Forekomsten af børneeksem var også større hos dem, der blev født om efteråret og vinteren sammenlignet med dem der blev født om foråret og sommeren. Dette tyder på at udsættelse for hårdt vand, kulde og tør luft i en tidlig alder øger risikoen for at udvikle børneeksem.

Find artiklen på engelsk.

Kort over vandets hårdhedsgrad i Danmark.

 

Foto: Colourbox.dk

Invitation til Ph.d. forsvar 02/06/2017

Fredag d. 2. juni kl. 14.00 skal Læge Jakob Ferløv Schwensen forsvare sin Ph.d med titlen “Contact Allergy to Methylisothiazolinone – Observational and Experimental Studies”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store Auditorium, Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, opgang 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.

Se invitationen her.

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Krydsallergi mellem isothiazolinoner

Krydsallergi betyder at man har udviklet allergi over for et stof men også reagerer over for andre kemisk beslægtede stoffer.

Stoffet methylisothiazolinone (MI) anvendes som konserveringsmiddel både i forbrugerprodukter og i arbejdsmiljøet. I de sidste 10 år har flere og flere personer fået allergi over for MI. Derfor er MI tidligere i år blevet forbudt i kosmetik beregnet til at blive på huden (stay-on). Der findes andre isothiazolinoner som enten anvendes både i kosmetik og arbejdsmiljø (MCI-MI), eller kun i arbejdsmiljøet: OIT (octylisothiazolinone) og BIT (benzisothiazolinone). Det er vigtigt at vide om personer med MI allergi kan anvende produkter med disse isothiazolinoner uden problemer.

I en lige offentliggjort videnskabelig artikel undersøges om mus der er gjort allergiske over for MI vil udvikle allergiske symptomer ved udsættelse for MCI-MI, OIT eller BIT. Eksperimentet viste, at der er krydsreaktivitet mellem MI og de 3 andre isothiazolinoner. Det betyder at personer med MI allergi vil kunne få symptomer af at blive udsat for fx BIT, hvis udsættelsen er tilstrækkelig stor.

Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt at tillade nogen af disse andre isothiazolinoner i kosmetik.

Dette studie indgår i en Ph.d.-afhandling om isothiazolinoner, som blev forsvaret tidligere i år.

Link til resumé af artiklen på engelsk.

Læs om MI allergi.

Læs Ph.d. afhandlingen.

Årsrapporten 2016

I 2016 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 16 post.doc og ph.d.-projekter, 1 forskningsårsprojekt samt en lang række mindre forskningsprojekter. Fire ph.d.-afhandling forsvaredes i 2016 om konserverings­midlet klorhexidin’s allergifremkaldende egenskaber, om lokal hukommelse i huden, om allergi, astma og eksem hos frisører og om risiko faktorer for håndek­sem.

Videncentret har offentliggjort 41 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. De videnskabelige artikler handler blandt andet om konserveringsmidlet MI, nikkelallergi og parfumeallergi. Data, fra undersøgelser foretaget af Videncenter for Allergi, indgik i Europa Kommissionens grundlag for forbud i 2016 mod MI i kosmetik beregnet til at blive på huden. Brugen af MI i produkter til personlig hygiejne forven­tes diskuteret i EU i 2017. Resultaterne af flere af projekterne forventes også at give anledning til forbedringer i lovgivning og information om allergi og dermed øget forebyggelse.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer.  Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. en fjerdedel af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og ameri­kanske forskere.

Videncentrets basisfinansiering i 2014-2017 kommer fra Miljøstyrelsen i kraft af Kemikalieindsatsen. Videncen­ter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

SPAM varsel / SPAM warning

Der udsendes p.t. FALSKE FAKTURAER med videncenteret som afsender med titel ‘Faktura [######]’.

Åben dem ikke! Sagen er meldt til politiet. Vi beklager ulejligheden.

Det er desværre ret nemt at lave disse falske mails, men vi vil her informere i det omfang vi har kendskab til yderligere misbrug.

—————————————————————————

At the moment false invoice emails are being sent with the Allergy Research Centre as sender. These false emails contain the subject title ‘Faktura [######]’ or ‘Invoice [######]’.

Do not open these emails! We have notified the police and apologise for the inconvenience.

It is unfortunately easy to create and send these false emails, but we will keep this post updated should there be any further cases of misuse.

Invitation til Ph.d. forsvar 24/03/2017

Fredag d. 24. marts kl. 14.00 skal Læge David Bregnbak forsvare sin Ph.d med titlen “Allergy to Chromium – Patient Characteristics and Exposures”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Hannover Auditorium, Panum Institute, Blegdamsvej 3B, 2200 København N, med efterfølgende reception.

Se invitationen her.

 

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Slut med MI i kosmetik

Fra i går må kosmetiske produkter, der bliver på huden, ikke længere indeholde det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel MI(methylisothiazolinone).

MI findes i mange produkter, men fra i går må din bodylotion, make-up, deodorant og andre kosmetiske produkter der bliver på huden, ikke længere indeholde MI. Det er resultatet af et nyt EU-forbud mod MI i såkaldte ”leave on”-kosmetik, der netop er trådt i kraft.

MI er skyld i, at der er sket en stigning i antallet af allergitilfælde, og Danmark har længe presset på for at få EU til at begrænse brugen af MI, fortæller Miljøstyrelsens kosmetikekspert, Bettina Ørsnes Larsen i en pressemeddelelse.

“Det nye forbud er blandt andet blevet til, fordi vi med hjælp fra Videncenter for Allergi har skaffet den nødvendige dokumentation, der viser, at MI er allergifremkaldende. Den viden danner grundlag for forbuddet,” siger hun.

Miljøstyrelsen planlægger i løbet af 2017 en kontrolindsats, der vil se på, om forhandlerne lever op til de nye regler.

Læs miljøstyrelsens pressemeddelelse. (linket findes ikke længere)

Kontrolindsatsen kan læses her (under 2017)

Læs mere om MI.

1 … 6 7 8 9 10 … 23