Kontaktallergi hos dansk rengøringspersonale gennem 20 år: Et matchet tværsnitsstudie

Rengøringspersonale er særligt udsatte for arbejdsbetinget kontakteksem, som både kan skyldes allergiske og irritative faktorer. En undersøgelse baseret på data fra Gentofte Hospital (2003-2023) sammenlignede 459 rengøringsmedarbejdere med 1836 personer fra andre erhverv. Resultaterne viste, at rengøringspersonale oftere havde håndeksem og arbejdsbetinget eksem, mens de sjældnere led af atopisk eksem. Specifikke allergier forbundet med rengøringsarbejde omfattede gummikemikalier (thiuram mix) og nikkel, sandsynligvis grundet brug af handsker og kontakt med metalgenstande. Undersøgelsen konkluderer, at fremtidige forebyggelsesprogrammer bør fokusere på korrekt brug af handsker samt oplysning om allergifremkaldende stoffer i rengøringsbranchen.

Original overskrift: Twenty Years of Contact Allergy in Danish Cleaners: A Matched Cross-Sectional Study

Forekomst af kontaktallergi over for neomycin hos personer med eksem: Et systematisk review og metaanalyse

Neomycin er en slags af antibiotika som ofte anvendes i lokalbehandlinger, fx i øjen- og øredråber. Dette systematiske review kombinerer data fra 70 undersøgelser og omfatter 456.372 voksne samt 17.720 børn med eksem. Man fandt, at 3,2% af de voksne og 4,3% af børnene reagerede positivt på en allergitest over for neomycin, hvilket vil sige, at de udviklede hudreaktioner ved kontakt med stoffet. Resultaterne viste desuden, at neomycinallergi varierer på tværs af geografiske områder: Nordamerika og dele af Asien havde de højeste forekomster, mens Europa lå lavere. Blandt voksne lader hyppigheden til at falde i nyere undersøgelser, mens der hos børn ser ud til at være en stigning.

Original overskrift: Prevalence of Contact Allergy to Neomycin in Dermatitis Patients: A Systematic Review and Meta-Analysis

Lovgivning og nuværende praksis af risikovurdering af hudsensibiliserende stoffer i den Europæiske Union: En lovsammenligning og spørgeskemaundersøgelse

På trods af den nuværende lovgivning i EU der har til formål at beskytte mod farlige kemikalier, deriblandt hudsensibiliserende stoffer, er over en fjerdedel af befolkningen sensibiliseret over for mindst ét kemikalie.
Dette studie undersøger den europæiske lovgivning og risikovurdering af hudsensibiliserende stoffer via en analyse af den gældende lovgivning og en spørgeskemaundersøgelse sendt til myndigheder og interessenter.

I alt blev syv lovgivninger analyseret og det viste en mangel på harmonisering ved, bl.a. restriktioner og testmetoder. Spørgeskemaundersøgelsen viste at ca. 40% af deltagerne mente at de nuværende regler og metoder ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af borgerne.  Vedrørende lovgivning blev det foreslået af deltagerne at harmonisere lovgivning (83%) og blive bedre til at dele data(68%). Metodemæssigt blev der angivet, at der er et behov for bedre eksponeringsdata, bedre forståelse af mekanismerne for hudsensibilisering og at der skal findes bedre alternativer til dyreforsøg. Samlet set var der en tillid til den nuværende beskyttelse og flere områder med mulige forbedringer blev identificeret.

Original overskrift: Legislation and Current Practices Concerning Risk Assessment of Skin Sensitizers in the European Union: A Comparative and Survey Study

Infektionsrisiko ved JAK-hæmmere: En systematisk gennemgang

JAK-hæmmere bruges til at behandle forskellige sygdomme ved at blokere inflammation og immunrespons. Selvom de er effektive, skal vi vide mere om deres sikkerhed. I denne undersøgelse kiggede vi på risikoen for infektioner ved brug af orale JAK-hæmmere sammenlignet med placebo. Vi fandt, at JAK-hæmmere øger risikoen for infektioner generelt og især for herpes zoster (helvedesild) ved hudsygdomme.

Original overskrift: Risk of infections during treatment with oral Janus kinase inhibitors in randomized placebo-controlled trials: A systematic review and meta-analysis

Allergener ansvarlige for kontaktallergi hos børn fra 2010 til 2024: En systematisk gennemgang og metaanalyse

Kontaktallergi er almindeligt hos børn, men vi ved ikke præcist, hvor mange der er berørt i dag. Vi undersøgte, hvor udbredt kontaktallergi var hos børn fra 2010 til 2024 ved at gennemgå tilgængelig forskning. Forskere søgte i store videnskabelige databaser efter studier, der viste, hvor mange børn der reagerede positivt på allergitest. Vi fandt 17 studier med over 11.000 børn, hvor 36% havde en allergi, især overfor nikkel og kobolt samt visse kemikalier i sæbe og cremer.

Vi opdagede, at børn med børneeksem ofte reagerer på allergitests. Derudover fandt vi flere børn med allergi i USA end i Europa, sandsynligvis på grund af, at der er forskellige regler mellem USA og Europa, for hvilke ingredienser der må være i produkter. Vores undersøgelse viser, at kontaktallergi er almindeligt blandt børn overalt, og det er vigtigt at overvåge og regulere de stoffer, der kan forårsage allergi.

Original overskrift: Allergens Responsible for Contact Allergy in Children From 2010 to 2024: A Systematic Review and Meta-Analysis

Den molekylære profil ved kronisk håndeksem er delt på tværs af subtyper

Kronisk håndeksem er en almindelig hudsygdom, der kan optræde i forskellige former, men vi ved stadig ikke meget om de molekylære forskelle mellem disse former. I denne undersøgelse analyserede forskerne hudprøver fra både patienter med Kronisk håndeksem og raske personer for at forstå, hvilke gener og processer der er aktive i sygdommen.

Resultaterne viste, at Kronisk håndeksem-ramt hud havde mange ændringer i gener sammenlignet med rask hud. Gener, der var aktive i Kronisk håndeksem, var primært forbundet med betændelse og immunsystemets reaktioner, mens gener relateret til hudens barrierefunktion og fedtstofskifte var mindre aktive. Sygdommen viste aktivering af immunsystemets Th1- og Th2-processer, som spiller en rolle i inflammation.

Forskerne fandt, at de molekylære mønstre i huden var ens på tværs af forskellige typer Kronisk håndeksem, hvilket tyder på, at der kan være fælles behandlingsmål for sygdommen, uanset årsag.

Herudover fandt forskerne ved undersøgelser af hudprøver fra rask hud, at den molekylære profil af håndfladehud er meget forskellig sammenlignet med hud fra håndrygge og arme – herunder at immunforsvaret i håndfladerne er anderles.

Undersøgelsen giver en bedre forståelse af de molekylære mekanismer bag kronisk håndeksem og peger på nye muligheder for behandling.

Original overskrift: Transcriptomic profiling of chronic hand eczema skin reveals shared immune pathways and molecular drivers across subtypes

En „normal‟ hverdag: en kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser med hverdagslivet med et barn diagnosticeret med atopisk eksem og atopiske komorbiditeter.

Atopisk eksem og relaterede atopiske sygdomme er blandt de kroniske helbredstilstande, der bliver mere udbredte hos børn. Børn med atopisk eksem kan udvikle atopiske komorbiditeter f.eks. fødevareallergi, allergisk rhinokonjunktivitis eller astma, hvilket gør det vanskeligere at håndtere behandlingen og kræver flere forholdsregler i barnets dagligdag. Forældre til kronisk syge børn spiller en central rolle som børnenes primære omsorgspersoner. Denne artikel udforsker forældres oplevelser med hverdagens opgaver relateret til deres børns sygdomme.

Original overskrift: A ‚normal‛ life: a qualitative study exploring parents‛ experiences of everyday life with a child diagnosed with atopic dermatitis and atopic comorbidities

Kontakteksem hos børn

Kontakteksem er en almindelig hudlidelse hos børn, som skyldes miljømæssig eksponering for irritanter eller allergener. Symptomerne kan ligne andre hudsygdomme, som f.eks. børneeksem, hvilket kan gøre det svært at stille den korrekte diagnose. Den diagnostiske udredning inkluderer symptomer, eksemmønster og eksponeringshistorik. Lappetest er guldstandarden til diagnosticering af allergisk kontakteksem og til at skelne mellem allergisk og irritativ kontakteksem. Dette review har til formål at beskrive kontakteksem hos børn, herunder diagnostiske procedurer, differentialdiagnoser og behandlingsstrategier.

Markedsundersøgelse af gummiacceleratorer i gummihandsker

Gummihandsker indeholder gummiacceleratorer, der kan give kontakt allergi og dermed allergisk kontakteksem. I dette studie ønskede vi at undersøge, hvilke gummiacceleratorer der findes i gummihandsker.

Vi samlede 51 forskellige gummihandsker fra forskellige erhverv som hyppigt bruger handsker fx kokke, rengøringspersonale og mekanikere. Handskerne blev indsamlet på Nørrebro, Vesterbro, Østerbro, Frederiksberg og indre by i København. Herefter analyserede vi de indsamlede gummihandsker for deres indhold af gummiacceleratorer på hudafdelingen i Malmø, som er specialister i kemi og gummiacceleratorer.

Vi fandt, at 90% af alle handskerne indeholdt gummiacceleratorer især såkaldte ”dithiocarbamater”. Der blev ikke fundet gummiacceleratorerne ”thiuramer” i nogen af handskerne. Vi fandt dithiocarbamate i en acceleratorfri handske, som ikke burde indeholde gummiacceleratorer.

Kun få handskepakker angav indholdet af gummiacceleratorer i handskerne.

I studiet konkluderer vi, at gummihandskerne primært indeholder dithiocarbamater, at acceleratorfri handsker ikke nødvendigvis er acceleratorfrie og at der er et stort behov for, at handskepakker korrekt angiver, hvilke gummiacceleratorer der findes i handskerne. 

Original overskrift: Contents of sensitising rubber accelerators in disposable rubber gloves: A Copenhagen market survey

Krydsreaktivitet mellem gummiacceleratorerne thiuramer og dithiocarbamater

Gummiacceleratorer findes i bl.a. gummihandsker og kan forårsage kontaktallergi og dermed allergisk kontakteksem. De fleste patienterne med kontakt allergi over for gummiacceleratorer har fået det pga. gummihandsker. Gummihandsker indeholder primært gummiacceleratoren dithiocarbamate. Dog reagerer de fleste patienter på Gentofte Hospital på gummiacceleratoren thiuram der kemisk minder meget om dithiocarbamate. Dette tænkte vi måske kunne forklares ud fra krydsreaktivitet mellem thiuramer og dithiocarbamater.

Krydsreaktivitet er det fænomen, at man bliver udsat for et stof, men reagerer på et andet stof, man ellers ikke tidligere har været udsat for.

Vi undersøgte om der var krydsreaktivitet mellem thiuramer og dithiocarbamater vha. en mussemodel. Vi gjorde mus allergisk over for thiuramer og undersøgte derefter, om de også var allergiske overfor dithiocarbamater. Ligeledes gjorde vi mus allergiske over for dithiocarbamater og undersøgte om disse mus derefter også var allergiske over for thiuramer.

Vi fandt, at der var krydsreaktivitet mellem de to stoffer.

I artiklen konkluderer vi, at patienter der er allergiske over for thiuramer ikke skal udsættes for dithiocarbamater og omvendt, at patienter allergiske over for dithiocarbamater ikke skal udsættes for thiuramer. Derfor er det vigtigt, at handskepakker beskriver hvilke gummiacceleratorer handsker indeholder.

Original overskrift: Cross-reactivity between thiuram disulfides and dithiocarbamates. A study of TETD and ZDEC using mouse models

1 2 3 100