Håndeksem (HE) er en hyppigt forekommende hudlidelse, som er forbundet med betydelige negative personlige, arbejdsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Retvisende epidemiologiske vurderinger af sygdomsbyrden ved HE er essentielle for effektiv allokering af forsknings- og sundheds-ressourcer til forebyggelse og intervention.

I dette systematiske review og meta-analyse blev 69 studier, inkluderende over en halv million uselekterede individer fra den generelle befolkning, gennemgået for bl.a. prævalens, incidens og sværhedsgrad samt andelen af individer med HE og samtidig atopisk eksem. Samlede estimater blev beregnet vha. random effect proportions meta-analyse.

De samlede resultater for livstids-, 1-års- og punktprævalens af HE var 14.5% (95% confidence interval (CI): 12.6–16.5), 9.1% (95% CI: 8.4–9.8) og 4.0% (95% CI: 2.6–5.7). Den samlede incidensrate af HE var 7.3 tilfælde/1000 personår (95% CI; 5.4-9.5). Forekomsten af HE var 1.5-2 gange højere blandt kvinder end mænd. Mere end en tredjedel havde et moderat/svært HE og omkring en tredjedel med HE havde også atopisk eksem. Størstedelen af studierne var fra Skandinavien.

Original overskrift: Prevalence, incidence and severity of hand eczema in the general population – a systematic review and meta-analysis

Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC) har igennem en lang årrække været en af de hyppigst forekommende parfumeallergener, og bliver forbudt i kosmetiske produkter fra August 2021. I denne artikel beskrives hyppigheden af kontaktallergi overfor HICC hos 125 000 eksempatienter i Europa i tidsperioden 2009-2019. Kontaktallergi blev fundet hos 1,98% af 9865 patienter testede på Gentofte Hospital, og hos 1,62% af 114 607 patienter fra andre Europæiske hospitaler (ESSCA). Hyppigheden faldt betydeligt i perioden, mest i Gentofte populationen (årligt fald 0,156% vs. 0,051% i hhv. Gentofte og ESSCA). Det aktuelle studie, er det første som påviser et signifikant fald af HICC-allergi hos Europæiske eksempatienter, og er formentlig et resultat af det kommende forbud.

Original overskrift: Decrease of contact allergy to hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde in Europe prior to its ban and diagnostic value

Povidon er et fyldstof, der blandt andet bruges i kosmetik, lægemidler og fødevarer. Allergi over for povidon er sjælden.

En mand udviklede over en 10-årig periode gentagne, alvorlige allergiske reaktioner på lægemidler og kosmetik. Herudover var flere allergiske reaktioner tilsyneladende idiopatiske.

Kort tid efter den første, tilsyneladende idiopatiske, allergiske reaktion, blev han udredt for allergi over for penicillin på grund af en mulig allergisk reaktion over for penicillin som barn. Han blev fejlagtigt diagnosticeret med penicillin allergi, da penicillintabletten som blev brugt i forbindelse med udredning indeholdt povidon, og patienten udviklede anafylaksi i forbindelse hermed.

Yderligere allergiudredning som følge af flere allergiske reaktioner medførte korrekt diagnose i form af allergi over for povidon. En efterfølgende provokation med penicillin, der ikke indeholdt povidon, viste, at patienten ikke var allergisk over for penicillin. Patienten har ikke haft flere allergiske reaktioner efter korrekt diagnose med allergi over for povidon.

Original overskrift: Repeated “idiopathic” anaphylaxis caused by Povidone

Methylisothiazolinone (MI) blev i 2005 godkendt som et selvstændigt konserveringsmiddel i kosmetiske produkter.

Dette resulterede i en kraftig stigning i antallet af patienter, som udviklede kontaktallergi over for MI, særligt kvinder der brugte leave-on produkter (f.eks. make-up, cremer mm.). Som konsekvens heraf blev der i 2017 indført et forbud mod MI i leave-on produkter og en kraftig reduktion af den tilladte koncentration i rinse-off produkter (f.eks. shampoo, sæbe, vådservietter mm.).

En opgørelse fra Videncenter for Allergi over patienter lappetestet med MI på Gentofte Hospital mellem 2005 og 2019, viste at 3.0% (95KI 2.7-3.4) var positive over for MI. Samlet set var der en signifikant stigning i prævalensen fra 2005 til 2019, men det absolutte antal af MI-positive patienter er aftagende fra 2013 og frem. 

Der sås en reduktion i leave-on produkter som eksponeringskilde hos patienter med MI-allergi fra 24.8% i perioden 2010-2013 til 6,2% i perioden 2017-2019. Ingen patienter sensibiliseret af leave-on produkter blev observeret i 2018 og 2019. Andelen af patienter sensibilieret af rinse-off produkter faldt fra 16.8% i perioden 2010-2013 til 12,3% i perioden 2017-2019.

Det konkluderes at forbuddet mod MI i leave-on produkter har været effektivt.  

Original overskrift: The epidemic of contact allergy to methylisothiazolinone – an analysis of Danish consecutive patients patch tested between 2005-2019

I dette registerstudie undersøges effekten af arbejdsbetinget eksem på den fremtidige beskæftigelsesgrad (arbejdstimer/måned) samt omkostninger for samfundet til offentlig forsørgelse (fx sygedagpenge, kontanthjælp og dagpenge) i årene efter anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sammenlignet med årene optil.

Vi fandt at personer, der har anmeldt et arbejdsbetinget eksem, i gennemsnit arbejder 8,9 timer mindre om måneden, er mindre selvforsørgende, samt mere på kontanthjælp/dagpenge og sygedagpenge i årene efter anmeldelsen sammenlignet med årene optil anmeldelsen.

I den økonomiske analyse indgår registerdata for knap 7000 personer. Samfundets omkostninger til kontanthjælp/dagpenge for hele gruppen i løbet af de to år, der ligger efter anmeldelsen vurderes til ca. 40 mio kr. Mens gruppens samlede løntab vurderes til ca. 150 mio.kr – sv.t. at den enkelte tjener i gennemsnit ca. 12.000 kr mindre om året i årene efter at have anmeldt et arbejdsbetinget eksem.

Original overskrift: Degree of employment, sick leave and costs following notification of occupational contact dermatitis – a register-based study

I forbindelse med corona-pandemien i foråret 2020, udstedte Sundhedsstyrelsen retningslinjer for håndhygiejne i daginstitutionerne i Danmark, for at mindske risikoen for smitte med corona-virus. Retningslinjerne indebar håndvask med sæbe ved ankomst til skolen, konsekvent hver 2. time i løbet af dagen, før og efter måltider, når hænderne var synligt snavsede og inden barnet forlod skolen. I løbet af kort tid blev der rapporteret om et stort antal tilfælde af håndeksem hos tidligere hudraske børn.

For at vurdere problemets omfang, foretog vi en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene til børn i daginstitutionerne.

Vi modtog besvarelser vedrørende i alt 6858 børn i alderen 0-7 år. I alt 7.0% af børnene havde håndeksem allerede inden de implementerede retningslinjer for håndhygiejne trådte i kraft. Efter implementering af retningslinjerne steg andelen af daginstitutionsbørn med håndeksem til 38.3%. Ud af de 5972 børn som aldrig tidligere havde haft håndeksem, udviklede 28.6% håndeksem.

Risikoen for at udvikle håndeksem var størst, hvis man havde eller tidligere havde haft atopisk dermatitis (børneeksem) og den steg med antallet af daglige håndvaske. Piger udviklede hyppigere håndeksem end drenge og risikoen steg med alderen for begge køn.

Håndeksem udviklet i barnealderen er et potentielt alvorligt problem, fordi en ødelagt hudbarriere kan være vanskelig at få til at hele, og i yderste konsekvens kan barnet risikere at få kronisk håndeksem. Sundhedsstyrelsen ændrede efterfølgende retningslinjerne og ligesom man supplerede retningslinjerne med anbefalinger i forhold til at skåne huden.

Original overskrift: Increased occurrence of hand eczema in young children following the Danish hand hygiene recommendations during the COVID-19 pandemic

Allergi overfor polyethylen glycol (PEG) er sjælden. I dette studie undersøgte vi kliniske manifestationer, tidsinterval fra diagnose til udredning samt påvirkning af PEG-allergiske patienters hverdag ved at gennemgå patienternes kliniske historie i kombination med et retrospektivt udfyldt spørgeskema. Resultaterne viste, at otte ud af ti patienter havde haft mindst en anafylaktisk reaktion, der krævede behandling med adrenalin. Anafylaksi var primært forårsaget af antibiotiske og smertestillende tabletter, depotsteroider, mavesyre-hæmmere samt afføringsmidler. Syv patienter rapporterede gentagne reaktioner før diagnose. Median tid fra første reaktion til diagnose var 20 måneder. Ingen patienter oplevede alvorlige allergiske reaktioner, efter diagnosen var stillet. Vi fandt også, at allergi over for PEG påvirker patienternes dagligdag, men denne påvirkning bedres efter diagnosen er stillet.

Original overskrift: Clinical manifestations and impact on daily life of allergy to polyethylene glycol (PEG) in ten patients

Overvågning af forekomsten af ​​kontaktallergi hos patienter, der er lappetestet, er et dokumenteret værktøj til løbende at vurdere hvilke ​​kontaktallergener, der skal være i basisserien.

I dette studie var formålet at præsentere aktuelle resultater fra det europæiske overvågningssystem for kontaktallergier (ESSCA), hvor 13 lande er repræsenteret.

I 4 år 2015-2018 blev data fra 51.914 patienter der var lappetestet med den europæiske basisserie analyseret. Kontaktallergi over for nikkel var hyppigst (17,6% positive) efterfulgt af kontaktallergi over for parfumemix I (6,9%), methylisothiazolinon (MI; 6,2%) og Myroxyolon pereirae-harpiks (Peru balsam; 5,8%).

Undersøgelsen viste at forekomsten af ​​MI-kontaktallergi var faldet betydeligt efter lovgivningsmæssig indgriben. Der sås vedvarende høje niveauer af allergi over for metaller, parfumestoffer, andre konserveringsmidler og gummikemikalier; der er brug for yderligere forskning og potentielt en forebyggende indsats.

Resultater med de nationale tilføjelser til basisserien giver vigtig information om stoffer, der muligvis kan overvejes medtaget i den europæiske basisserie.

Original overskrift: Patch test results with the European baseline series and additions thereof in the ESSCA network, 2015-2018

Antallet af patienter med kontakteksem fra glukosesensorer og insulininfusionssæt stiger. Allergiudredningen er udfordrende på grund af manglende informationer om hvilke materieller der anvendes i disse produkter. Formålet med dette studie var at rapportere om produkter og årsager til allergiske reaktioner fra glukosesensorer eller insulininfusionssæt set over en 5-årig periode og at foreslå en screening-serie.
Antallet af patienter steg fra 4 til 15 om året; 78,9% af patienterne var børn. Isobornylacrylat, abitol og colophonium var de mest almindelige allergener.

Original overskrift: Contact dermatitis caused by glucose sensors, insulin pumps, and tapes: results from a 5-year period

I forbindelse med corona-pandemien i foråret 2020, udstedte Sundhedsstyrelsen retningslinjer for håndhygiejne i skolerne for at mindske risikoen for smitte med corona-virus. Retningslinjerne indebar håndvask med sæbe ved ankomst til skolen, konsekvent hver 2. time i løbet af dagen, før og efter måltider, når hænderne var synligt snavsede og inden barnet forlod skolen. I løbet af kort tid blev der rapporteret om et stort antal tilfælde af håndeksem hos tidligere hudraske børn.

For at vurdere problemets omfang, foretog vi en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene til børn i danske folkeskoler.

Vi modtog besvarelser vedrørende i alt 31.037 skolebørn i 0.-5. klasse (alder 5-13 år). I alt 14,1% af børnene havde håndeksem allerede inden de implementerede retningslinjer for håndhygiejne trådte i kraft. Efter implementering af retningslinjerne steg andelen af skolebørn med håndeksem til 50.5%. Ud af de 25.672 skolebørn som aldrig tidligere havde haft håndeksem, udviklede 40.9% håndeksem.

Risikoen for at udvikle håndeksem var størst, hvis man havde eller tidligere havde haft atopisk dermatitis (børneeksem) og steg med antallet af daglige håndvaske. Piger udviklede hyppigere håndeksem end drenge og risikoen for håndeksem var størst blandt de yngste børn i alderen 5-7 år.  

Håndeksem udviklet i barnealderen er et potentielt alvorligt problem, fordi en ødelagt hudbarriere kan være vanskelig at få til at hele, og i yderste konsekvens kan barnet risikere at få kronisk håndeksem. Sundhedsstyrelsen ændrede efterfølgende retningslinjerne således at man anbefalede forskellige tiltag for at skåne huden, herunder at bruge lunkent vand til vask, at skylle hænderne grundigt fri for sæbe, at tørre hænderne på en skånsom måde og at anvende fed fugtighedscreme efter hver håndvask.

Original overskrift: High incidence of hand eczema in Danish schoolchildren following intensive hand hygiene during the COVID-19 pandemic: a nationwide questionnaire study