Siden de første to tilfælde af anafylaksi blev beskrevet i forbindelse med udrulning af Pfizer-BioNTech mRNA SARS-CoV-2-vaccinen i Storbritannien den 8. december 2020, har der været adskillige tilfælde af mistanke om anafylaksi i Storbritannien, Europa, USA og Japan i forbindelse med både Pfizer-BioNTech- og Moderna-mRNA-vaccinerne. I øjeblikket frarådes anden dosis til patienter med anafylaksi efter den første dosis. Imidlertid overvurderer anafylaksi scoringssystemer muligvis antallet af voksne med vaccineanafylaksi. Derfor bør patienterne vurderes individuelt for at be- eller afkræfte anafylaksidiagnosen, således at patienten kan få mulighed for at få vaccinen og dermed færdiggøre ​​vaccinationsprogrammet. Den anden dosis af mRNA-vaccinerne er forbundet med forbedret SARS-CoV-2-immunitet og nødvendig for et mere effektivt og holdbart immunrespons. Herudover er en unødvendig allergidiagnose over for en mRNA-vaccine potentielt skadelig for fremtidig behandling, da de mRNA-baserede vacciner kan tilpasses nye varianter af SARS-CoV-2 såvel som andre nye vira og kræftformer.

På to specialiserede allergiklinikker (Nashville, USA og Gentofte, Danmark) blev henholdsvis 13/23.035 (0,06%) og 34/54.567 (0,06%) af alle vaccinerede sundhedsmedarbejdere henvist med potentielle straks-allergiske reaktioner efter den første dosis af Pfizer-BioNTech SARS-CoV-2 mRNA-vaccinen. Af disse havde 39 en sygehistorie med milde reaktioner mens 8 havde en sygehistorie i overensstemmelse med anafylaksi efter den første dosis af Pfizer-BioNTech SARS-CoV-2 mRNA-vaccinen på mindst en af ​​de validerede anafylaksivurderingsskalaer; Brighton, NIAID/FAAN eller Ring- og Messmer. I alle 8 tilfælde blev allergi over for fyldstoffet polyethylen glycol (PEG) i vaccinerne udelukket (ved hudtest og/eller provokation og tolerancehistorie). Hos 5/8 blev der målt tryptase inden for 90 minutter efter den første vaccine. Tryptase var ikke forhøjet hos nogle af patienterne. Alle 8 patienter tolererede anden dosis af Pfizer-BioNTech SARS-CoV-2 mRNA-vaccinen uden symptomer eller signifikant mildere symptomer sammenlignet med den første dosis.

Den ikke-forhøjede tryptase ved mistanke om anafylaksi i forbindelse med første dosis, negativ PEG-test og tolerance overfor den anden vaccinedosis understøtter ikke en IgE-medieret mekanisme. Det betyder, at anden vaccinedosis kan gives sikkert i en allergiklinik til patienter uden kendt PEG-allergi trods mistanke om anafylaksi efter første dosis. Patienter med mulig anafylaksi bør gennemgå omhyggelig stratificering af anafylaksirisiko og afveje fordele og risici ved anden vaccinedosis.

Original overskrift: Anaphylaxis to the first dose of mRNA SARS-CoV-2 vaccines: Don’t give up on the second dose!

I de senere år er der i stigende grad blevet observeret allergisk kontakteksem ved brug af ​​medicinsk udstyr (f.eks. ved blodsukker overvågningssystemer, insulinpumper, sårforbinding, medicinske handsker osv.): dette ses som en stigende epidemi. Manglende mærkning af indholdsstofferne i det ​​medicinsk udstyr og ofte manglende vilje til samarbejde fra producenternes side, til at offentliggøre de relevante informationer selv når lægen kontakter producenten i de sager hvor patienter har fået eksem er et stort problem i patientbehandlingen.

Dette positionspapir gennemgår den videnskabelige litteratur, den nuværende lovgivningsmæssige ramme for medicinsk udstyr til dato og den sandsynlige virkning, herunder nogle omkostningsdata i tilfælde af manglende mærkning.

Bestræbelser fra flere videnskabelige grupper, der forsøger at identificere årsagen til ​​sådanne bivirkninger, enten ved at bede om oplysninger fra virksomheder eller ved hjælp af dyre kemiske analyser af det medicinsk udstyr, kan kun delvist og med betydelig forsinkelse kompensere for den manglende information om sammensætningen af ​​indholdsstofferne i det medicinsk udstyr. Uden at kende de tilstedeværende kemiske stoffer er læger faktisk ikke i stand til at informere patienter om, hvilke stoffer de skal undgå, og hvilket alternativt medicinsk udstyr der kan være egnet / tolereres.

Der er et presserende behov for fuld og nøjagtig mærkning af den kemiske sammensætning af medicinsk udstyr som er i kontakt med menneskekroppen.

Original overskrift: Position statement: The need for EU legislation to require disclosure and labelling of the composition of medical devices

Lappetest med påføring af stoffer på ryggen, er måden for at påvise kontaktallergi overfor f.eks. metaller. I dette projekt ville vi gerne undersøge om man ved at analysere T-hjælperceller, kunne belyse om en patient er allergisk overfor nikkel, kobolt og krom. Vi fandt ved at undersøge for hukommelse T-hjælperceller, som har markører, der indikere at de kommer fra huden, en god overensstemmelse imellem lappetesten og blodprøveanalysen. Analyse af T-hjælperceller kan derfor være relevant i tilfælde hvor man mistænker en metalallergi, men ikke har hudreaktioner, som f.eks. for metaller, som indgår i proteser. 

Original overskrift: Memory T helper cells identify patients with nickel, cobalt and chromium metal allergy

Kontakteksem er blandt de mest almindelige inflammatoriske hudsygdomme og inkluderer allergisk, fotoallergisk, irritativt, fototoksisk og protein kontakteksem. Arbejdsbetinget kontakteksem kan være en eller flere ovenstående typer og er den mest udbredte arbejdsbetingede hudsygdom. Hver kontakteksemtype er kendetegnet ved forskellige immunologiske mekanismer og / eller eksponeringer. Kliniske manifestationer af kontakteksem varierer meget, og flere undertyper kan forekomme samtidigt. Diagnosen er afhængig af eksemets udseende, grundig eksponeringsvurdering og evaluering med teknikker som lappetest og priktest. Håndtering af kontakteksem er baseret på patientuddannelse, undgåelsesstrategier for specifikke stoffer og aktuelle behandlinger; i alvorlige eller genstridige tilfælde, som kan påvirke patienternes livskvalitet negativt, kan det være nødvendigt med systemisk medicin.

Original overskrift: Contact dermatitis

Der er store immunologiske forskelle mellem epidermale T-celler i rene laboratorie mus og voksne mennesker. Om denne forskel skyldes artsforskelle eller en forskel i miljøeksponering vides ikke. I dette studie undersøgte vi fordelingen af epidermale T-celler fra nyfødte børn og voksne mennesker samt rene laboratorie mus og ”snavsede” dyreforhandler mus. Vi viste, at nyfødte børn er født med meget få epidermale T-celler, men at antallet stiger i takt med alder og at fordelingen af forskellige subtyper ligeledes ændres med alder. Ved hjælp af museforsøg viste vi, at ændringen i T-cellesubtyper ikke skyldes alder men en forskel i miljøeksponering af huden.

Original overskrift: Epidermal T cell subsets – effect of age and antigen exposure in humans and mice

Håndeksem (HE) er en hyppigt forekommende hudlidelse, som er forbundet med betydelige negative personlige, arbejdsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Retvisende epidemiologiske vurderinger af sygdomsbyrden ved HE er essentielle for effektiv allokering af forsknings- og sundheds-ressourcer til forebyggelse og intervention.

I dette systematiske review og meta-analyse blev 69 studier, inkluderende over en halv million uselekterede individer fra den generelle befolkning, gennemgået for bl.a. prævalens, incidens og sværhedsgrad samt andelen af individer med HE og samtidig atopisk eksem. Samlede estimater blev beregnet vha. random effect proportions meta-analyse.

De samlede resultater for livstids-, 1-års- og punktprævalens af HE var 14.5% (95% confidence interval (CI): 12.6–16.5), 9.1% (95% CI: 8.4–9.8) og 4.0% (95% CI: 2.6–5.7). Den samlede incidensrate af HE var 7.3 tilfælde/1000 personår (95% CI; 5.4-9.5). Forekomsten af HE var 1.5-2 gange højere blandt kvinder end mænd. Mere end en tredjedel havde et moderat/svært HE og omkring en tredjedel med HE havde også atopisk eksem. Størstedelen af studierne var fra Skandinavien.

Original overskrift: Prevalence, incidence and severity of hand eczema in the general population – a systematic review and meta-analysis

Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC) har igennem en lang årrække været en af de hyppigst forekommende parfumeallergener, og bliver forbudt i kosmetiske produkter fra August 2021. I denne artikel beskrives hyppigheden af kontaktallergi overfor HICC hos 125 000 eksempatienter i Europa i tidsperioden 2009-2019. Kontaktallergi blev fundet hos 1,98% af 9865 patienter testede på Gentofte Hospital, og hos 1,62% af 114 607 patienter fra andre Europæiske hospitaler (ESSCA). Hyppigheden faldt betydeligt i perioden, mest i Gentofte populationen (årligt fald 0,156% vs. 0,051% i hhv. Gentofte og ESSCA). Det aktuelle studie, er det første som påviser et signifikant fald af HICC-allergi hos Europæiske eksempatienter, og er formentlig et resultat af det kommende forbud.

Original overskrift: Decrease of contact allergy to hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde in Europe prior to its ban and diagnostic value

Povidon er et fyldstof, der blandt andet bruges i kosmetik, lægemidler og fødevarer. Allergi over for povidon er sjælden.

En mand udviklede over en 10-årig periode gentagne, alvorlige allergiske reaktioner på lægemidler og kosmetik. Herudover var flere allergiske reaktioner tilsyneladende idiopatiske.

Kort tid efter den første, tilsyneladende idiopatiske, allergiske reaktion, blev han udredt for allergi over for penicillin på grund af en mulig allergisk reaktion over for penicillin som barn. Han blev fejlagtigt diagnosticeret med penicillin allergi, da penicillintabletten som blev brugt i forbindelse med udredning indeholdt povidon, og patienten udviklede anafylaksi i forbindelse hermed.

Yderligere allergiudredning som følge af flere allergiske reaktioner medførte korrekt diagnose i form af allergi over for povidon. En efterfølgende provokation med penicillin, der ikke indeholdt povidon, viste, at patienten ikke var allergisk over for penicillin. Patienten har ikke haft flere allergiske reaktioner efter korrekt diagnose med allergi over for povidon.

Original overskrift: Repeated “idiopathic” anaphylaxis caused by Povidone

Methylisothiazolinone (MI) blev i 2005 godkendt som et selvstændigt konserveringsmiddel i kosmetiske produkter.

Dette resulterede i en kraftig stigning i antallet af patienter, som udviklede kontaktallergi over for MI, særligt kvinder der brugte leave-on produkter (f.eks. make-up, cremer mm.). Som konsekvens heraf blev der i 2017 indført et forbud mod MI i leave-on produkter og en kraftig reduktion af den tilladte koncentration i rinse-off produkter (f.eks. shampoo, sæbe, vådservietter mm.).

En opgørelse fra Videncenter for Allergi over patienter lappetestet med MI på Gentofte Hospital mellem 2005 og 2019, viste at 3.0% (95KI 2.7-3.4) var positive over for MI. Samlet set var der en signifikant stigning i prævalensen fra 2005 til 2019, men det absolutte antal af MI-positive patienter er aftagende fra 2013 og frem. 

Der sås en reduktion i leave-on produkter som eksponeringskilde hos patienter med MI-allergi fra 24.8% i perioden 2010-2013 til 6,2% i perioden 2017-2019. Ingen patienter sensibiliseret af leave-on produkter blev observeret i 2018 og 2019. Andelen af patienter sensibilieret af rinse-off produkter faldt fra 16.8% i perioden 2010-2013 til 12,3% i perioden 2017-2019.

Det konkluderes at forbuddet mod MI i leave-on produkter har været effektivt.  

Original overskrift: The epidemic of contact allergy to methylisothiazolinone – an analysis of Danish consecutive patients patch tested between 2005-2019

I dette registerstudie undersøges effekten af arbejdsbetinget eksem på den fremtidige beskæftigelsesgrad (arbejdstimer/måned) samt omkostninger for samfundet til offentlig forsørgelse (fx sygedagpenge, kontanthjælp og dagpenge) i årene efter anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sammenlignet med årene optil.

Vi fandt at personer, der har anmeldt et arbejdsbetinget eksem, i gennemsnit arbejder 8,9 timer mindre om måneden, er mindre selvforsørgende, samt mere på kontanthjælp/dagpenge og sygedagpenge i årene efter anmeldelsen sammenlignet med årene optil anmeldelsen.

I den økonomiske analyse indgår registerdata for knap 7000 personer. Samfundets omkostninger til kontanthjælp/dagpenge for hele gruppen i løbet af de to år, der ligger efter anmeldelsen vurderes til ca. 40 mio kr. Mens gruppens samlede løntab vurderes til ca. 150 mio.kr – sv.t. at den enkelte tjener i gennemsnit ca. 12.000 kr mindre om året i årene efter at have anmeldt et arbejdsbetinget eksem.

Original overskrift: Degree of employment, sick leave and costs following notification of occupational contact dermatitis – a register-based study