I forbindelse med corona-pandemien i foråret 2020, udstedte Sundhedsstyrelsen retningslinjer for håndhygiejne i daginstitutionerne i Danmark, for at mindske risikoen for smitte med corona-virus. Retningslinjerne indebar håndvask med sæbe ved ankomst til skolen, konsekvent hver 2. time i løbet af dagen, før og efter måltider, når hænderne var synligt snavsede og inden barnet forlod skolen. I løbet af kort tid blev der rapporteret om et stort antal tilfælde af håndeksem hos tidligere hudraske børn.

For at vurdere problemets omfang, foretog vi en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene til børn i daginstitutionerne.

Vi modtog besvarelser vedrørende i alt 6858 børn i alderen 0-7 år. I alt 7.0% af børnene havde håndeksem allerede inden de implementerede retningslinjer for håndhygiejne trådte i kraft. Efter implementering af retningslinjerne steg andelen af daginstitutionsbørn med håndeksem til 38.3%. Ud af de 5972 børn som aldrig tidligere havde haft håndeksem, udviklede 28.6% håndeksem.

Risikoen for at udvikle håndeksem var størst, hvis man havde eller tidligere havde haft atopisk dermatitis (børneeksem) og den steg med antallet af daglige håndvaske. Piger udviklede hyppigere håndeksem end drenge og risikoen steg med alderen for begge køn.

Håndeksem udviklet i barnealderen er et potentielt alvorligt problem, fordi en ødelagt hudbarriere kan være vanskelig at få til at hele, og i yderste konsekvens kan barnet risikere at få kronisk håndeksem. Sundhedsstyrelsen ændrede efterfølgende retningslinjerne og ligesom man supplerede retningslinjerne med anbefalinger i forhold til at skåne huden.

Original overskrift: Increased occurrence of hand eczema in young children following the Danish hand hygiene recommendations during the COVID-19 pandemic

Allergi overfor polyethylen glycol (PEG) er sjælden. I dette studie undersøgte vi kliniske manifestationer, tidsinterval fra diagnose til udredning samt påvirkning af PEG-allergiske patienters hverdag ved at gennemgå patienternes kliniske historie i kombination med et retrospektivt udfyldt spørgeskema. Resultaterne viste, at otte ud af ti patienter havde haft mindst en anafylaktisk reaktion, der krævede behandling med adrenalin. Anafylaksi var primært forårsaget af antibiotiske og smertestillende tabletter, depotsteroider, mavesyre-hæmmere samt afføringsmidler. Syv patienter rapporterede gentagne reaktioner før diagnose. Median tid fra første reaktion til diagnose var 20 måneder. Ingen patienter oplevede alvorlige allergiske reaktioner, efter diagnosen var stillet. Vi fandt også, at allergi over for PEG påvirker patienternes dagligdag, men denne påvirkning bedres efter diagnosen er stillet.

Original overskrift: Clinical manifestations and impact on daily life of allergy to polyethylene glycol (PEG) in ten patients

Overvågning af forekomsten af ​​kontaktallergi hos patienter, der er lappetestet, er et dokumenteret værktøj til løbende at vurdere hvilke ​​kontaktallergener, der skal være i basisserien.

I dette studie var formålet at præsentere aktuelle resultater fra det europæiske overvågningssystem for kontaktallergier (ESSCA), hvor 13 lande er repræsenteret.

I 4 år 2015-2018 blev data fra 51.914 patienter der var lappetestet med den europæiske basisserie analyseret. Kontaktallergi over for nikkel var hyppigst (17,6% positive) efterfulgt af kontaktallergi over for parfumemix I (6,9%), methylisothiazolinon (MI; 6,2%) og Myroxyolon pereirae-harpiks (Peru balsam; 5,8%).

Undersøgelsen viste at forekomsten af ​​MI-kontaktallergi var faldet betydeligt efter lovgivningsmæssig indgriben. Der sås vedvarende høje niveauer af allergi over for metaller, parfumestoffer, andre konserveringsmidler og gummikemikalier; der er brug for yderligere forskning og potentielt en forebyggende indsats.

Resultater med de nationale tilføjelser til basisserien giver vigtig information om stoffer, der muligvis kan overvejes medtaget i den europæiske basisserie.

Original overskrift: Patch test results with the European baseline series and additions thereof in the ESSCA network, 2015-2018

Antallet af patienter med kontakteksem fra glukosesensorer og insulininfusionssæt stiger. Allergiudredningen er udfordrende på grund af manglende informationer om hvilke materieller der anvendes i disse produkter. Formålet med dette studie var at rapportere om produkter og årsager til allergiske reaktioner fra glukosesensorer eller insulininfusionssæt set over en 5-årig periode og at foreslå en screening-serie.
Antallet af patienter steg fra 4 til 15 om året; 78,9% af patienterne var børn. Isobornylacrylat, abitol og colophonium var de mest almindelige allergener.

Original overskrift: Contact dermatitis caused by glucose sensors, insulin pumps, and tapes: results from a 5-year period

I forbindelse med corona-pandemien i foråret 2020, udstedte Sundhedsstyrelsen retningslinjer for håndhygiejne i skolerne for at mindske risikoen for smitte med corona-virus. Retningslinjerne indebar håndvask med sæbe ved ankomst til skolen, konsekvent hver 2. time i løbet af dagen, før og efter måltider, når hænderne var synligt snavsede og inden barnet forlod skolen. I løbet af kort tid blev der rapporteret om et stort antal tilfælde af håndeksem hos tidligere hudraske børn.

For at vurdere problemets omfang, foretog vi en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene til børn i danske folkeskoler.

Vi modtog besvarelser vedrørende i alt 31.037 skolebørn i 0.-5. klasse (alder 5-13 år). I alt 14,1% af børnene havde håndeksem allerede inden de implementerede retningslinjer for håndhygiejne trådte i kraft. Efter implementering af retningslinjerne steg andelen af skolebørn med håndeksem til 50.5%. Ud af de 25.672 skolebørn som aldrig tidligere havde haft håndeksem, udviklede 40.9% håndeksem.

Risikoen for at udvikle håndeksem var størst, hvis man havde eller tidligere havde haft atopisk dermatitis (børneeksem) og steg med antallet af daglige håndvaske. Piger udviklede hyppigere håndeksem end drenge og risikoen for håndeksem var størst blandt de yngste børn i alderen 5-7 år.  

Håndeksem udviklet i barnealderen er et potentielt alvorligt problem, fordi en ødelagt hudbarriere kan være vanskelig at få til at hele, og i yderste konsekvens kan barnet risikere at få kronisk håndeksem. Sundhedsstyrelsen ændrede efterfølgende retningslinjerne således at man anbefalede forskellige tiltag for at skåne huden, herunder at bruge lunkent vand til vask, at skylle hænderne grundigt fri for sæbe, at tørre hænderne på en skånsom måde og at anvende fed fugtighedscreme efter hver håndvask.

Original overskrift: High incidence of hand eczema in Danish schoolchildren following intensive hand hygiene during the COVID-19 pandemic: a nationwide questionnaire study

Når man skal undersøge immunologien i huden, vil man i dag tage en hudbiopsi. En hudbiopsi efterlader ar og er derudover associeret med ubehag for patienterne og udføres under lokalbedøvelse. Ikke-invasive metoder til at undersøge de molekylære mønstre samt immunologien i huden fra eksempatienter kan i fremtiden facilitere rekruttering til studier af for eksempel børn med eksem og folk med hånd- og ansigtseksem.

I dette studie undersøgte vi om stratum corneum transkriptomet kan undersøges ved den ikke-invasive teknik kaldet tape stripping. Derudover, undersøgte vi om transkriptomet I stratum corneum er sammenligneligt med det man opnår ved at kigge på epidermis af en hudbiopsi.

Vi undersøgte tapestrips og biopsier fra ni voksne med atopisk eksem og 3 raske forsøgspersoner.

Vi fandt at stratum corneum transkriptomet kan sekventeres ud fra kun 2 tape strips opbevaret ved stuetemperatur i op mod 3 dage. De største forskelle mellem stratum corneum (tape strips) og epidermis (biopsi) var strukturelle gener. Tape strip prøverne kunne identificere kendte biomarkører for atopisk eksem inklusive CCL17, CCl22, IL17A og S100A7-S100A9. Ud fra dette konkluderer vi at tape strip metoden kan blive central i fremtidens forskning i hudsygdomme hvor biopsier kan være svære at opnå.

Original overskrift: The stratum corneum transcriptome in atopic dermatitis can be assessed by tape stripping

En kvinde med talrige granulomer på begge arme efter mange års allergi-vaccinationer blev henvist grundet svær granulom-kløe. Ingen tidligere forsøgte behandlinger havde tilstrækkelig kløe-stillende effekt. Behandling med capsaicin-plastre på begge arme havde eklatant effekt på kløen. Hun har nu fået behandlingen i mere end et år, og kløen er drastisk aftaget både i hyppighed og intensitet.

Original overskrift: Vaccination Granuloma Itch Treated with Capsaicin 8% Patches

I det aktuelle studie kortlagde vi, i samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK Kemi, de 121 hyppigste, naturligt deriverede ingredienser i 10067 kosmetiske produkter. Produkterne i undersøgelsen var identificeret gennem app’en ”Kemiluppen”. Efter denne kortlægning blev der foretaget en omfattende litteratursøgning for at undersøge, hvor hyppigt de 121 ingredienser var beskrevet i litteraturen og relateret til allergiske reaktioner i kosmetik. De 22 naturlige ingredienser, der hyppigst var beskrevet som allergifremkaldende i litteraturen, blev udvalgt til at indgå i en supplerende screeningsserie bestående af både lappetest og hudpriktest. Denne supplerende screeningsserie blev udviklet med det formål at identificere årsagen til især ansigtseksem hos flere patienter, end det i dag er muligt.

Original overskrift: Natural ingredients in cosmetic products – a suggestion for a screening series for skin allergy.

Allergi over for butylenglycol (BG), også kaldet 1,3-butylenglykol (CAS-nr. 107–88‐0), er blevet betragtet som sjældent, men kan overses, da der ikke testes rutinemæssigt med BG.

Denne case rapport beskriver svært ansigtseksem hos en 62-årig mand. Patienten blev lappetestet i vores afdeling med den europæiske baseline-serie, en serie af de 26 duftallergener og en ansigtsserie. Der blev også udført lappetest med indholdsstofferne af to ansigtsprodukter som patienten brugte inklusive BG 2%.

Testen viste positive reaktioner på parfumeblanding I med sorbitan sesquioleat og BG. Kun det ene af patientens ansigtsprodukter indeholdt parfume, mens begge patientens produkter indeholdt BG. Patienten blev opfordret til at undgå fremtidig brug af produkter indeholdende parfume eller BG og har ikke haft noget udslæt siden.

Original overskrift: Allergic contact dermatitis due to butylene glycol in cosmetics.

Frisører er igennem deres arbejde udsat for en række irritanter og allergener, som kan forårsage håndeksem. Til at forebygge arbejdsbetinget håndeksem, anbefales frisører derfor at bruge beskyttelseshandsker.

Denne oversigtsartikel viste at nitril-, latex- og vinylhandsker, generelt er velegnede til at beskytte frisører mod hårfarver. Nitrilhandsker er den handsketype, som har den længste gennembrudstid, men handsker af latex eller polyvinylklorid er tilstrækkelige i de fleste tilfælde. Frisører anbefales ikke at bruge polyethylenhandsker. Brug af gummihandsker indebærer en risiko for at udvikle allergi over acceleratorer. Frisører er oftere sensibiliserede over for acceleratorer end baggrundsbefolkningen, men dog ikke hyppigere en det generelle niveau for arbejdsbetinget sensibilisering. På den baggrund anbefales frisører at bruge nitrilhandsker uden, eller med et lavt indhold af acceleratorer. Det er vigtigt at frisører ikke genbruger engangshandsker og tager dem korrekt af uden at forurene hænderne, da okkluderede allergener, har formentligt et øget sensibiliseringspotentiale.

Original overskrift: Use of protective glove by hairdressers: a review of efficacy and potential adverse effects.