Hårfarve stoffet para-phenylenedimanine (PPD) findes i permanente mørke hårfarver og har længe været kendt som et stærkt kontakt allergen, især blandt frisører.

Vi undersøgte PPDs effekt på hudbarrieren og de proteiner der opretholder en sund hud i både raske frisører og patienter med PPD kontakt allergi. PPD forårsagede en nedregulering af nøgle proteiner i flere lag i huden i begge grupper. Allergiske patienter havde de største skader på huden men også raske frisører havde betydelige ændringer i vigtige proteiner i hudens øverste lag. PPD skader altså huden også selvom det ikke direkte forårsager kliniske symptomer. Dette understreger vigtigheden af gode arbejdsrutiner i frisør faget når der arbejdes med disse stoffer.

Original overskrift : Skin barrier damage after exposure to paraphenylenediamine.

Methylisothiazolinon (MI) har forårsaget en hidtil uset epidemi af kontaktallergi i Europa og andre steder. Det har ført til reguleringstiltag, med det formål at reducere risikoen for MI-sensibilisering.

I dette studie følges op på forekomsten af ​​kontaktallergi overfor MI. Studiet blev udført i 2016 og 2017 og inkluderes alle voksne patienter, som blev lappetestet med basisserien (inklusiv MI 0,2% aq.) i 14 centre i 11 europæiske lande. Patienter med positive reaktioner (+ til +++) på MI blev undersøgt yderligere med hensyn til sygehistorie, kliniske karakteristika og hvilke produkter der havde fremkaldt reaktioner. Resultaterne blev sammenlignet med referenceåret 2015.

Udbredelsen af ​​MI-kontaktallergi faldt med 50% fra 2015 til 2017. Som en konsekvens af reguleringen er andelen af ​​kosmetikprodukter der fremkalder allergisk kontakteksem faldende.

Original overskrift: The epidemic of methylisothiazolinone contact allergy in Europe: follow-up on changing exposures.

Mange tandprodukter af plastik (som bideskinner) er lavet af akrylater. I denne proces hærdes methakrylater, der er potente allergener, til akrylater, der ikke forsager kontaktallergi. Hvis disse produkter ikke hærdes korrekt, kan de således give anledning til kontaktallergi grundet et højt indhold at methakrylater.

En kvinde udviklede smerter, rødme og sår i mundhulen i dagene efter at have brugt en ny bideskinne. En lappetest påviste kontaktallergi overfor Methyl methacrylate (MMA) og Ethylene glycol dimethacrylate (EGDMA). Begge stoffer fandtes i bideskinnen.

Kvinden stoppede med at bruge bideskinnen, og symptomerne svandt herefter spontant. Bideskinnen blev herefter hærdet igen, og følgende har hun brugt bideskinnen uden symptomer på kontaktallergi.

Original overskrift: Allergic contact stomatitis caused by (meth)acrylates in an occlusal splint.

I dette casestudie præsenteres eksponeringsanalysen hos fire patienter med koboltallergi ved brug af en håndholdt x-ray fluorescens (XRF)-scanner samt spot-test. Et bor vurderedes til at være en relevant klinisk eksponering hos en flymekaniker med kronisk håndeksem på baggrund af en positiv spot test samt påvist koboltindhold (10%) med XRF-scanneren. I de øvrige tre cases blev der påvist kobolt i læderartikler samt en mobiltelefon med XRF-scanneren dog ledsaget af negative fund ved spot test, hvorfor den kliniske relevans af disse eksponeringer vurderedes til at være usikker. Dette studie viste dog, at XRF-scanneren er et brugbart værktøj i eksponeringsanalysen hos patienter med koboltallergi. 

Original overskrift: Exposure analysis using x-ray fluorescence device and a cobalt spot test in four patients with cobalt allergy.

Studiets formål var undersøge om man via computerbaseret multispektralanalyse kunne bestemme udbredelsen og sværhedsgraden af håndeksem. Resultatet blev sammenlignet med en vurdering foretaget af en hudlæge.

Studiet viste en sammenhæng mellem resultatet fundet ved multispektral analyse og hudlægens vurdering. Multispektral analyse kunne dog ikke sikkert skelne kontrolpersoner med rask hud fra personer med håndeksem.

Original overskrift: Multispectral Imaging Of Hand Eczema

Huden hos mennesker koloniseres af en lang række mikroorganismer, der spiller en rolle i hudlidelser.

Formålet med denne undersøgelse var at etablere metodologi til hudmikrobiom analyser med fokus på prøvetagningsteknik og DNA-ekstraktion.

Original overskrift: Effects of sampling strategy and DNA extraction on human skin microbiome investigations.

Kontaktallergi overfor aluminium kan udvikle sig efter vaccination med aluminium-adsorberede vacciner. I de seneste år har vi set en dramatisk stigning i antallet af børn, der henvises til vores klinik med vaccinationsgranulomer. Disse børn har typisk en eller to små mærkbare knuder (granulomer) på injektionsstedene, typisk på lårene. Diagnosen ​​aluminiumkontaktallergi bekræftes hos de fleste symptomatiske børn ved lappetest med aluminiumchloridhexahydrat 2%, hvorimod en reaktion på aluminiumskive i testkammer er sjælden. I denne case report beskrives en aluminium-allergisk pige, der reagerede på aluminiumtestkamrene, der anvendes runtinemæssigt, da hun blev allergitestet af andre årsager. Aluminiumsallergien blev således fundet ved et tilfælde. Efterfølgende testning med aluminiumchloridhexahydrat 2%   bekræftede diagnosen

Original overskrift: Patch test reactivity to aluminium chambers

Nikkel, kobolt og krom udgør de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem forårsaget af metaller. I dette studie har vi inkluderet 13475 voksne patienter (> 18 år), som er blevet lappetestet på mistanke om allergisk kontakteksem på hud-og allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital i løbet af 2002-2017. Forekomsten af koboltallergi var 3.3%, mens den for isoleret koboltallergi (uden samtidig allergi over for krom og/eller nikkel) var 1.5%. Vi fandt en signifikant faldende prævalens for isoleret koboltallergi ved sammenligning af perioderne 2006-2009 (2.4%) og 2014-2017 (1.1%), dog uden at have en forklaring på dette. Smykker (6.3%) og læder (6.0%) udgjorde de hyppigst forekommende eksponeringskilder, og vi fandt en betydelig stigning i lædereksponering blandt patienterne ved sammenligning af perioderne 2002-2009 (3.7%) og 2010-2017 (8.3%). Den kliniske relevans for koboltallergi var lav og således på kun 20%, hvorfor eksponeringskilden til allergien var ukendt i hovedparten af tilfældene. Det manglende kendskab til relevante eksponeringskilder er således også hovedårsagen til den fortsat manglende lovgivning mod brugen af dette metal i industrien og forbrugsprodukter.  

Original overskrift: Causative exposures and temporal development of cobalt allergy in Denmark between 2002 and 2017.

På verdensplan er nikkelallergi er den hyppigste form for kontaktallergi i befolkningen. Studiet giver en opdateret oversigt over epidemiologi, eksponeringskilder, metoder for at kvantificere nikkel eksponering, nikkel hud deponering og penetration, immunologi, diagnosticering, grænseværdier for sensibilisering og elicitering, klinisk udtryk, forebyggelse og behandling.

Original overskrift: Nickel allergy and allergic contact dermatitis: a clinical review of immunology, epidemiology, exposure and treatment.