False-positive result when a diphenylcarbazide spot test is used on trivalent chromium-passivated zinc surfaces.

Dette eksperimentelle studie viser at krom spot testen baseret på 1,5-diphenylcarbazide (DPC), som kan identificere hexavalent krom, i sjældne tilfælde kan være falsk positiv når en trivalent-krom plateret zink plade undersøges. I dette studie bekræftes det at en sådan plade ikke indeholder hexavalent krom ved hjælp af X-ray photoelectron spectroscopy (XPS) analyse.

Nickel and cobalt release from fidget spinners on the Danish market.

Fidget spinners er legetøj som bruges af børn i skolealderen, og blev meget populært i 2017. Vi testede 41 tilfældigt udvalgte fidget spinners købt i Danmark, for nikkel og kobolt frigivelse med spot tests. Vi fandt nikkelfrigivelse i et niveau som kan føre til allergisk kontakteksem fra 4 spinners fra områder der har direkte kontakt med huden under leg. Kobolt, bly og krom blev også fundet i enkelte spinners ved kvalitativ undersøgelse med røntgenflourescens.

Atopisk eksem og alkoholbrug: En meta-analyse og systematisk gennemgang.

I denne systematiske oversigtsartikel og metaanalyse undersøgte vi sammenhængen mellem alkohol og atopisk eksem på to måder: 1) om et alkoholforbrug under graviditeten øger risikoen for udviklingen af atopisk eksem hos det nyfødte barn, og 2) om atopisk eksem hos unge og voksne er forbundet med et øget alkoholforbrug. Vi fandt, at et alkoholforbrug under graviditeten medførte en øget risiko for udvikling af atopisk eksem hos det nyfødte barn. Vi fandt ikke en sammenhæng mellem atopisk eksem hos unge og voksne og et øget alkoholforbrug.

Original overskrift: Atopic Dermatitis and Alcohol Use: A Meta-Analysis and Systematic Review.

Børn med atopisk eksem kan have uerkendt kontaktallergi, der bidrager til deres hudsymptomer.

Hvorvidt skjulte kontaktallergier kan spille en rolle for hudsymptomerne hos børn med atopisk eksem er uafklaret. Den nedsatte hudbarriere hos disse børn, fremmer hud gennemtrængningen af allergener. Desuden smøres børn med atopisk eksem, ofte fra den tidlige barnealder og i længere perioder, med fugtighedscremer og receptpligtige behandlingsmidler, hvilket teoretisk set vil øge risikoen for kontaktallergi over for indholdsstoffer. I dette studie undersøgte vi 100 børn og unge med atopisk eksem for kontaktallergi. Vi fandt at 30% havde mindst én kontaktallergi og hos 17% af børnene, havde allergien betydning for det aktuelle eksem.

Original overskrift: Children with atopic dermatitis may have unacknowledged contact allergies contributing to their skin symptoms.

Isothiazolinoner anvendes stadig ofte i maling, indkøbt i fem europæiske lande: en opfølgende undersøgelse

Der er set en stigende forekomst af kontaktallergi over for methylisothiazolinon (MI, oftesteforårsaget af kosmetiskeprodukter og maling. En undersøgelse fra 2015 viste, at 93,0% af malinger købt i fem europæiske lande indeholdt MI. I EU er der blevet diskuteret nye regler for maling, hvilket kan have påvirket dette marked.

Formålet med studiet var at revurdere brugen og koncentrationerne af MI og fire andre isothiazolinoner i vandbaserede vægmaling.

Vandbaserede hvidvægsmalinger (n = 60) blev indkøbt i butikker i fem europæiske lande: Danmark, Frankrig, Tyskland, Sverige og England. Malingen blev analyseret for indholdet af isothiazolioner.

MI blev fundet i 55 (91,7%) af malingerne, i koncentrationer fra 1,1 til 142,7 ppm. De andre isothiazolinoner blev fundet i 20,0% [methylchloroisothiazolinon (MCI)] til 88,3% [benzisothiazolinon (BIT)] af malingerne. BIT koncentrationerne varierede betydeligt mellem landene, mens MI og MCI koncentrationer ikke gjorde det. Der var ingen statistisk signifikante forskelle i MI, MCI og BIT koncentrationerne mellem den nuværende undersøgelse og 2015-undersøgelsen.

Undersøgelsen konkluderer at MI og andre isothiazolinoner stadig ofte anvendes i maling i Europa og at deres brug ikke synes at være faldende.

Original overskrift: Isothiazolinones are still widely used in paints purchased in five European countries: a follow-up study.

 

 

Cause specific mortality in adults with atopic dermatitis.

Dette studie undersøgte årsagen til dødsfald blandt voksne patienter med atopisk eksem. Studiet undersøgte altså IKKE risikoen for at dø, men blot årsagen. I studiet indgik alle danskere med atopisk eksem som var blevet set som voksne på et hospital. Studiet omfattede ikke atopisk eksem patienter som udelukkende blev set hos fx praktiserende læge eller hudlæge. Studiet viste at atopisk eksem patienter oftere døde af infektionssygdomme, sygdomme i urinveje og kønsdele samt hjertekar sygdom. Det er var dog meget små forskelle i forhold til kontroller fra normalbefolkningen

 

Et forslag til en udvidelse til den europæiske baseline serie.

I denne artikel ser forfatterne på hvad der bør indgå i en basis testserie til udredning for kontaktallergi.

Den nuværende europæiske basis serie består af 30 allergener og blev senest opdateret i 2015.

I alt blev 31689 patienter testet i 46 europæiske hudafdelinger. Ud fra disse resultater og fra andre studier foreslås ændringer til den nuværende europæiske basis serie.

Original overskrift: A proposal to create an extension to the European baseline series.

Fragrance contact allergens in 5588 cosmetic products identified through a novel smartphone application

I et samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK Kemi kortlagde vi i den aktuelle undersøgelse forekomsten af 26 deklarationspligtige parfumestoffer i mere end 5500 kosmetiske produkter. Produkterne i undersøgelsen var identificeret gennem app’en ”Kemiluppen”. De største produktkategorier undersøgt var ”creme og lotion” (n=1192), ”shampoo og conditioner” (n=968) og ”deodoranter” (n=632). 85% af produkterne havde mindst 2 af de 26 parfumestoffer deklareret. Linalool (49.5%) og limonene (48.5%) var de hyppigst deklarerede parfumestoffer. Seks af de 26 parfumestoffer var deklareret i mindre end 1 % af alle undersøgte produkter. Blandt disse var flere parfumestoffer der ellers er nogle af de hyppigste årsager til parfumeallergi hos danske eksempatienter.

 

Self-testing for contact allergy to hair dyes – a 5-year follow-up multicentre study.

I 2011 gennemførte man et multicenterstudie, for at undersøge om hårfarveproducenterne anbefalede forbrugerne at udføre allergitesten forud for hårfarvningen. Der blev efterfølgende rejst bekymring på grund af de varierende instruktioner forbrugerne fik og på sikkerheden og validiteten af testen.

Formålet for dette studie var at udføre en 5 års opfølgende multicenterstudie for at se om producenterne stadig anbefaler allergitesten og hvis de stadig gør, om proceduren er ændret.

I alt blev 40 oxidative kommercielle hårfarver, fra 21 forskellige producenter, fra 8 Europæiske lande undersøgt (Belgien, Danmark, England, Frankrig, Norge, Spanien, Sverige og Tyskland). Proceduren for allergitesten blev gennemgået og sammenholdt med de andre.

Der var stor variation mellem de forskellige beskrivelser af hvordan allergitesten skulle udføres. Blandt forskellene kan nævnes hvad der skulle testes (fx hårfarveproduktet i brugsklar stand eller kun hårfarvestoffet), mængden af hårfarve der skulle påføres (fx tilstrækkeligt, en smule, et strejf af, et tyndt lag), udførelses stedet (fx bag øret, i albuebøjningen, overarmen), området størrelse (fx 1-2 cm2, som størrelsen af en Eurocent, en norsk 1 krone eller en svensk 10 krone), afrensning inden aflæsning (fx ingen, efter 30 minutter eller 45 minutter), aflæsningen var for alle undersøgte procedurer efter 48 timer, dog anbefalede 2 produkter at der også var aflæsning efter henholdsvis 45 minutter og 24 timer.

Konklusionen er at allergitesten stadig anbefales og at der ikke er sket nogen ændringer. Der er heller ikke udviklet nogen standard for allergitesten. Endvidere er der ikke udarbejdet nogen risikovurdering for forbrugeren.
De bekymringer der blev rejst i 2011 om allergitestens sikkerhed og validitet er der stadig og er ikke blevet mindre.

Contact allergy to lanolin: temporal changes in prevalence and association with atopic dermatitis.

Dette studie undersøgte forekomsten af allergi overfor lanolin I perioden 2004-2015 samt en evt sammenhæng til atopisk eksem. Vi undersøgte reaktioner overfor 2 forskellige markører, henholdsvis Amerchol og lanolin alkohol. Lappetest resultater fra i alt 9577 personer blev undersøgt. Studiet viste en stigende forekomst af lanolin allergi (0.5% i 2004 til 1.8% i 2015). Vi fandt en signifikant sammenhæng mellem atopisk eksem og lanolin samt lanolin alkohol men ingen sammenhæng til Amerchol. 108 personer reagerede på enten den ene eller den anden markør mens 29 reagerede på begge.  

 

 

 

1 17 18 19 20 21 100