Kontaktallergi er en hyppig tilstand, som kan have store konsekvenser for den enkelte i privatlivet eller på jobbet. På grund af ændringer i eksponeringer, som konsekvens af introduktion af nye stoffer, nye produkter eller formuleringer og lovmæssig indgriben, ændres spektret af kontaktallergi.

Formålet var at evaluere det nuværende spektrum af kontaktallergi over for de allergener, der findes i den europæiske baseline-serie (EBS) i hele Europa

Der blev lavet retrospektiv analyse af data, som blev indsamlet af Det Europæiske Overvågningssystem for Kontaktallergier (ESSCA, www.essca-dc.org) på fortløbende lappetestede patienter i 2013/14 fra 46 afdelinger i 12 europæiske lande.

I alt blev 31.689 patienter medtaget i analysen.

Sammenlignet med en lignende analyse i 2004 steg forekomsten af ​​kontaktallergi over for methylisothiazolinon op til omkring 20 % ​​i flere afdelinger. Til sammenligning forblev kontaktallergi over for metallerne nikkel, kobolt og krom stort set uændret, henholdsvis 18,1; 5,9 og 3,2 % mens  parfume- blanding I, II og Myroxylon pereirae (Balsam of Peru) gav positive reaktioner hos  henholdsvis 7,3 %; 3,8 % og 5,3 %. I undergruppen af ​​afdelinger, der hovedsageligt diagnosticerede patienter med arbejdsbetinget kontakteksem var forekomsten af ​​arbejdsrelaterede kontaktallergier, såsom epoxyharpiks eller gummiadditiver øget sammenlignet med generelle dermatologiske afdelinger.

Kontinuerlig overvågning af kontaktallergi baseret på netværksdata giver mulighed for at identificere udviklinger over tid eller vedvarende problemer og muliggør således fokusering af forskningen (undergruppeanalyser, eksponeringsanalyse) på områder, hvor det er et behov.

Frigivelsen af nikkel fra forbrugerprodukter beregnet til direkte og langvarig hudkontakt har været reguleret på EU-niveau siden 2001. I denne oversigtsartikel studerede vi hyppigheden af nikkelallergi i Europa efter implementering af EU Direktivet. Vi fandt at EU Direktivet har ført til lavere hyppighed af nikkelallergi blandt unge kvinder <35 år i befolkningen og blandt piger ≤17 år med eksem. En stor geografisk forskel i de Europæiske lande blev observeret, med en højere andel nikkelallergiker i syd-Europa sammenlignet med nord-Europa. På trods af den faldende hyppighed bliver ca. 10 % af unge kvinder stadig allergiske overfor nikkel.

 

 

Hvorvidt børn med atopisk eksem kan have kontaktallergier, der bidrager til deres hudsymptomer er omdiskuteret.

I denne oversigtsartikel gennemgås de eksisterende studier, hvor børn med atopisk eksem er undersøgt for kontaktallergi med lappetest. Samlet havde ca. en tredjedel af børnene kontaktallergi overfor ét eller flere kemiske stoffer og især allergi overfor metaller og indholdsstoffer i fugtighedscremer udgjorde et problem.

Prævalensen af kontaktallergi overfor konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitrile (MDBGN) er faldet væsentligt efter dets anvendelse i kosmetiske ”leave-on” og ”rinse-off” produkter blev forbudt i EU i hhv. 2005 og 2008 (1). Den kliniske relevans af positive lappeprøver overfor MDBGN er næsten forsvundet i Danmark (2). I denne artikel præsenterer vi 2 patienter med allergisk kontakteksem forårsaget af udsættelse for MDBGN i hhv. et rengøringsprodukt og en solcreme. Patient nr. 1 var en 62-årig kvinde med kronisk håndeksem og periodevis opblussen gennem 3 år. Hun arbejdede på et kontor, primært med computere. I fritiden red hun på heste. Eksemet blev ikke bedre i ferier på nær sidste ferie, hvor patienten mod sædvane ikke havde redet heste. Lappeprøver viste en positiv reaktion over for MDBGN (+). MDBGN viste sig at være tilstede i et vaskemiddel, Stassek Quickstar®, som patienten håndvaskede sine ridehandsker i. Patienten erindrede retrospektivt, at eksemet var blusset, sidst hun havde anvendt vaskemidlet. Patient nr. 2 var en 41-årig kvinde, som udviklede et generaliseret eksem på en 1-måneds lang ferie til Guatemala. Hun arbejdede som tandlæge og havde ikke tidligere haft eksem. Lappeprøver viste en positiv reaktion overfor MDBGN (+). MDBGN blev fundet i en solcreme, Banana Boat®, som patienten havde købt og anvendt på sin ferie. Disse tilfælde viser, at forbrugere stadig kan blive eksponeret overfor MDBGN i kosmetiske produkter købt udenfor EU, hvor MDBGN fortsat er tilladt, eller i andre former for forbrugerprodukter. Positive lappeprøver overfor MDBGN kan således stadig være af klinisk relevans og mulige eksponeringer skal fortsat undersøges.

Methylisothiazolinone (MI) er et stærkt allergifremkaldende konserveringsmiddel. Stoffet har medført en drastisk stigning af allergisk kontakteksem og er derfor blevet forbudt i ”leave-on” kosmetik, desuden kræves deklaration af stoffet i andre kosmetiske produkter. MI forekommer i en lang række non-kosmetiske og industrielle produkter såsom maling, hvor der ikke kræves en fuld deklaration. Denne kasuistik handler om en 9-årig dreng, der udviklede eksem i ansigt og på bryst, ben og arme på baggrund af MI i en maling. Kasuistikken illustrerer vigtigheden af en fuld deklaration af alle isothiazolinoner – inklusive MI.

 

Methylchloroisothiazolinone(MCI)/methylisothiazolinone(MI) er et konserveringsmiddel, der ofte anvendes i kosmetik, industrielle produkter og husholdningsartikler.

Denne kasuistik beskriver en 21-årig kvinde, som blev henvist på grund af et ansigtseksem. Hun havde ikke haft atopisk eksem.

Hun arbejdede på en burger restaurant, hvor en del af jobbet omfattede rengøring.

Patienten blev testet og diagnosticeret med arbejdsbetinget allergisk kontakteksem, forårsaget af MCI / MI i aerosoler fra et rengøringsprodukt i sprayflaske. Efter 2 måneder kom hun tilbage til klinikken og rapporterede, at hun ikke længere var ansat hos burgerrestauranten. Eksemet var forsvundet uden behandling.

Udsættelse for luftbårne allergener kan nemt overses. Et par kasuistikker har vist at MI i maling og MI/MCI i vand til spray i strygejern, kan give ansigtseksem.

Denne case rapport, er så vidt vi ved, den første som beskriver allergisk kontakteksem udløst af MCI/MI fra rengøringsspray brugt på en arbejdsplads.

Det er for nyligt vist at husholdningsprodukter og rengøringsmidler ofte indeholder høje koncentrationer af MCI/MI og i nogle tilfælde er de endda fejlmærkede. Det understreger behovet for juridiske opstramning på dette område.

Vi udsættes ofte for blandinger af allergener, med forskellige styrker, på forskellige områder og med forskellige eksponeringstider. Det er derfor relevant at se på immunresponser på kombinationer af kontaktallergener.

I denne artikel giver forfatterne en generel introduktion til immunresponser på kontaktallergener og diskuterer litteraturen vedrørende allergenblandingers påvirkning af immunsystemet.

 

Det har længe været kendt at patienter med atopisk eksem ofte har ledsagende øjensygdom. I dette studie undersøgte vi forekomsten af forskellige øjensygdomme i en stor gruppe voksne patienter med atopisk eksem. 5766 havde mild eksem og 4272 patienter havde svær eksem, defineret som at de på et tidspunkt havde fået systemisk behandling som følge af deres sygdom. Risikoen for at udvikle conjunctivitis (ikke-infektiøs øjenbetændelse) var øget med 50% hos patienter med mild atopisk eksem og 100% hos dem med svær atopisk eksem. Ligeledes var risikoen for at udvikle keratitis (hornhindebetændelse) ca 66% øget for patienter med mild atopisk eksem og 300% øget for patienter med svær atopisk eksem. Endelig var der en stærk sammenhæng til keratoconus.

 

Studiet viste, at blandt personer der rapporterer håndeksem, og som både har en historie med atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion, vil over halvdelen udvikle de første symptomer på deres håndeksem inden de fylder 18 år. Til sammenligning, var det kun 20% der rapporterede symptomer på håndeksem inden voksen­livet blandt de personer der ikke havde haft atopisk eksem – uanset om deltagerne havde en filaggrin gen-mutation eller ej. Derfor skal man tidligt i livet skal være opmærksom på hudsymptomer, hudpleje og erhvervsvalg, særligt hvis man har atopisk eksem eller har haft det som barn. Vi fandt også, at hyppigheden af førtidspension i den generelle befolkning var øget blandt de personer der rapporterede håndeksem, særligt hvis de også havde atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion.  Dog var den primære diagnose for at have fået tildelt førtidspension ukendt i vores analyse og derfor kan vi ikke sige noget om årsagssammenhæng.

I dette studiet har man undersøgt to forskellige metoder for at måle mængden af hudens egen fugtighedscreme, NMF (natural moisturizing factors). De to metoder der blev sammenlignet var måling af NMF ved hjælp af tapestripping og HPLC og og ved Raman massespektrometri. Studiet viste at der var en signifikant korrelation mellem de to målemetoder. Begge metoder havde en god evne til at identificere nedsat mængde NMF i individer med genfejl i det gen der koder for forgængeren til NMF, filaggrin. Studiet konkluderer med at begge metoder er gode, og at det nok er praktiske forhold som afgør hvilken metode man anvender.