Mange tidligere studier har påvist en sammenhæng mellem atopisk eksem og henholdsvis angst og depression. Kun få studier har undersøgt sammenhængen til selvmord. På basis af data fra de danske registre samt Glostrup undersøgelsen viste dette studie en signifikant sammenhæng mellem atopisk eksem i voksenlivet og henholdsvis udskrivelse af recept på depression og angst medicin. Der var dog ingen sammenhæng mellem atopisk eksem og hospitalisering pga. disse sygdomme. Ligeledes var der ingen sammenhæng mellem atopisk eksem og selvmord trods det at atopisk eksem var associeret med øget forekomst af selvmordstanker. Samlet set viser data at atopisk eksem hænger sammen med angst, depression og selvmordstanker, men også at atopisk eksem ikke er associeret med hospitalisering eller selvmord.   

Original overskrift: Atopic dermatitis is associated with anxiety, depression, and suicidal ideation, but not with hospitalization or suicide.

 

Dental materialer og mundhygiejneprodukter kan være ansvarlige for kontakt allergiske reaktioner i mundslimhinden. Vi ønskede at bestemme forekomsten af kontakt allergier hos patienter med symptomatisk oral lichen planus, orale lichenoid læsioner og stomatitis.

Der blev inkluderet 49 patienter og 29 raske kontrol personer i projektet. Deltagerne gennemgik et interview, en tandlægeundersøgelse, fik fortaget en vævsprøve fra mundslimhinden samt blev allergitestet.

Nitten patienter og 10 raske kontrolpersoner havde kontaktallergiske reaktioner, primært overfor parfume. Kontakt allergiske reaktioner over for aromastoffer i mundhygiejneprodukter forekom signifikant oftere hos patienterne i forhold til de raske kontrol personer (p = 0,02).

Med traditionel dyrkning af prøver er det vist, at atopikere har øget forekomst af Staphylococcus aureus i huden. Med nye molekylærbiologiske metoder er det muligt at få meget mere information om hvilke mikroorganismer, der er tilstede i en prøve blot ved tilstedeværelsen af deres DNA.

Denne systematiske oversigtsartikel har samlet studier der har undersøgt hudmikrobiomet i mennesker og dyr. Atopikeres hud er karekteriseret ved at have en lav diversitet af bakterier, mange ikke-Malassezia svampearter og stor tilstedeværelse af både S. aureus og epidermidis samt reduceret forekomst af andre arter i forhold til rask hud. Et enkelt dyrestudie viser, at en ændret sammensætning af mikroorganismer er en afgørende faktor for eksemudviklingen.

 

I artiklen gennemgås selvrapporterede forbrugervaner vedrørende metalgenstande for 342 nikkelallergier som deltog i en spørgeskemaundersøgelse. Vi fandt at nikkelallergikerne aktivt forsøgte at undgå nikkeleksponering, både gennem at købe sine smykker hos guldsmed, og gennem andre handlinger som f.eks. at spørge ekspedienten om et produkt de ville købe indeholdt nikkel. Personer <40 år købte hyppigere smykker i andre butikker end hos guldsmed. Personer med svær allergisk nikkel eksem var mere tilbøjelige til at forsøge undgå nikkel i hverdagen.

 

 

I kosmetiske produkter samt rengøringsmidler er det lovpligtig indenfor EU at deklarere 26 parfumestoffer der kan give kontaktallergi. I det aktuelle studie blev hyppigheden af kontaktallergi over disse 26 parfumestoffer undersøgt, samt hyppigheden af samtidige reaktioner på screeningsmarkørerne for parfumeallergi Fragrance Mix (FM) I og FM II.

Blandt 6000 eksempatienter havde 15.7% en parfumeallergi. Top 3 af enkelte parfumestoffer der oftest er årsag til allergi kommer alle fra naturlige kilder (oxideret linalool, treemoss og oxideret limonene). Kun 30-50% af eksempatienter med positive reaktioner overfor disse 3 parfumestoffer havde en samtidig reaktion på enten FM I eller FM II.

 

Dette studie undersøgte, hvorvidt creme forbrug, filaggrin mutationer og atopisk eksem var associeret med mængden af phthalater og parabener i urin fra danske børn i alderen 4-9 år. Resultaterne viste, at creme forbrug og atopisk eksem var associeret med visse lavmolekylære phthalater og parabener. Men om dette skyldes et øget creme forbrug eller en dårlig hudbarriere er uvist.

Kontaktallergi er en hyppig tilstand, som kan have store konsekvenser for den enkelte i privatlivet eller på jobbet. På grund af ændringer i eksponeringer, som konsekvens af introduktion af nye stoffer, nye produkter eller formuleringer og lovmæssig indgriben, ændres spektret af kontaktallergi.

Formålet var at evaluere det nuværende spektrum af kontaktallergi over for de allergener, der findes i den europæiske baseline-serie (EBS) i hele Europa

Der blev lavet retrospektiv analyse af data, som blev indsamlet af Det Europæiske Overvågningssystem for Kontaktallergier (ESSCA, www.essca-dc.org) på fortløbende lappetestede patienter i 2013/14 fra 46 afdelinger i 12 europæiske lande.

I alt blev 31.689 patienter medtaget i analysen.

Sammenlignet med en lignende analyse i 2004 steg forekomsten af ​​kontaktallergi over for methylisothiazolinon op til omkring 20 % ​​i flere afdelinger. Til sammenligning forblev kontaktallergi over for metallerne nikkel, kobolt og krom stort set uændret, henholdsvis 18,1; 5,9 og 3,2 % mens  parfume- blanding I, II og Myroxylon pereirae (Balsam of Peru) gav positive reaktioner hos  henholdsvis 7,3 %; 3,8 % og 5,3 %. I undergruppen af ​​afdelinger, der hovedsageligt diagnosticerede patienter med arbejdsbetinget kontakteksem var forekomsten af ​​arbejdsrelaterede kontaktallergier, såsom epoxyharpiks eller gummiadditiver øget sammenlignet med generelle dermatologiske afdelinger.

Kontinuerlig overvågning af kontaktallergi baseret på netværksdata giver mulighed for at identificere udviklinger over tid eller vedvarende problemer og muliggør således fokusering af forskningen (undergruppeanalyser, eksponeringsanalyse) på områder, hvor det er et behov.

Frigivelsen af nikkel fra forbrugerprodukter beregnet til direkte og langvarig hudkontakt har været reguleret på EU-niveau siden 2001. I denne oversigtsartikel studerede vi hyppigheden af nikkelallergi i Europa efter implementering af EU Direktivet. Vi fandt at EU Direktivet har ført til lavere hyppighed af nikkelallergi blandt unge kvinder <35 år i befolkningen og blandt piger ≤17 år med eksem. En stor geografisk forskel i de Europæiske lande blev observeret, med en højere andel nikkelallergiker i syd-Europa sammenlignet med nord-Europa. På trods af den faldende hyppighed bliver ca. 10 % af unge kvinder stadig allergiske overfor nikkel.

 

 

Hvorvidt børn med atopisk eksem kan have kontaktallergier, der bidrager til deres hudsymptomer er omdiskuteret.

I denne oversigtsartikel gennemgås de eksisterende studier, hvor børn med atopisk eksem er undersøgt for kontaktallergi med lappetest. Samlet havde ca. en tredjedel af børnene kontaktallergi overfor ét eller flere kemiske stoffer og især allergi overfor metaller og indholdsstoffer i fugtighedscremer udgjorde et problem.

Prævalensen af kontaktallergi overfor konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitrile (MDBGN) er faldet væsentligt efter dets anvendelse i kosmetiske ”leave-on” og ”rinse-off” produkter blev forbudt i EU i hhv. 2005 og 2008 (1). Den kliniske relevans af positive lappeprøver overfor MDBGN er næsten forsvundet i Danmark (2). I denne artikel præsenterer vi 2 patienter med allergisk kontakteksem forårsaget af udsættelse for MDBGN i hhv. et rengøringsprodukt og en solcreme. Patient nr. 1 var en 62-årig kvinde med kronisk håndeksem og periodevis opblussen gennem 3 år. Hun arbejdede på et kontor, primært med computere. I fritiden red hun på heste. Eksemet blev ikke bedre i ferier på nær sidste ferie, hvor patienten mod sædvane ikke havde redet heste. Lappeprøver viste en positiv reaktion over for MDBGN (+). MDBGN viste sig at være tilstede i et vaskemiddel, Stassek Quickstar®, som patienten håndvaskede sine ridehandsker i. Patienten erindrede retrospektivt, at eksemet var blusset, sidst hun havde anvendt vaskemidlet. Patient nr. 2 var en 41-årig kvinde, som udviklede et generaliseret eksem på en 1-måneds lang ferie til Guatemala. Hun arbejdede som tandlæge og havde ikke tidligere haft eksem. Lappeprøver viste en positiv reaktion overfor MDBGN (+). MDBGN blev fundet i en solcreme, Banana Boat®, som patienten havde købt og anvendt på sin ferie. Disse tilfælde viser, at forbrugere stadig kan blive eksponeret overfor MDBGN i kosmetiske produkter købt udenfor EU, hvor MDBGN fortsat er tilladt, eller i andre former for forbrugerprodukter. Positive lappeprøver overfor MDBGN kan således stadig være af klinisk relevans og mulige eksponeringer skal fortsat undersøges.