Patienter med atopisk eksem har en nedsat hudbarriere både i hud med og uden eksem. Grundet den tørre og inflammeret hud bruger de hyppigt fugtighedscreme og til tider lokal anti-inflammatorisk medicin, hvorfor de har en øget risiko for udvikling af kontaktallergi samt systemisk optagelse af kemiske stoffer fra disse produkter. Denne systemiske oversigtsartikel har samlet alle publicerede studier, kliniske- såvel som dyrestudier, der har undersøgt hudabsorptionen hos patienter med atopisk eksem. Studierne viste, at patienter med atopisk eksem har næsten 2 gange øget absorption gennem huden sammenlignet med raske kontroller.

Kontaktallergiske reaktioner i mundslimhinden kan medføre en følelse af mundtørhed. Vi ønskede at undersøge forekomsten af mundtørhed, spyt flow hastigheder, den totale protein koncentrationen samt koncentrationen af sIgA i spyt hos patienter med oral lichen planus, orale lichenoid læsioner og generaliseret stomatitis med og uden kontakt allergi samt raske kontroller.

Der blev inkluderet 49 patienter og 29 raske kontrolpersoner i projektet. Deltagerne gennemgik et spørgeskema vedr. mundtørheds symptomer og fik lavet en måling af deres spyt flow hastigheder under forskellige forhold.

En følelse af mundtørhed var signifikant mere almindelig og alvorlig hos patienter end hos raske kontrolpersoner, mens spyts flow hastighederne ikke var forskellige. Patienterne havde højere sIgA-niveauer i spyt end de raske kontrolpersoner. Den totale protein koncentration i spyt var lavere i ustimulerede spytprøver, mens den var højere i  tyggestimulerede spytprøver fra patienter sammenlignet med raske kontrolpersoner. Forskellene var ikke signifikante og de var uafhængige af tilstedeværelsen af ​​kontaktallergi.

Arbejdsrelaterede hudsygdomme kan forårsages eller forværres af arbejdet. Arbejdsbetingede hudsygdomme skal derudover opfylde juridiske kriterier, som varierer fra land til land. I Europa findes arbejdsbetingede hudsygdomme blandt de fem hyppigst anmeldte erhvervssygdomme (muskel-skelet relaterede sygdomme, neurologiske sygdomme, lungesygdomme, sygdomme i sensoriske organer, hudsygdomme).

I dette studie indsamlede man oplysninger og sammenlignede den aktuelle status af nationale lovgivninger og måder at håndtere patienter med arbejdsbetinget hudsygdom med hensyn til forebyggelse, diagnose, behandling og rehabilitering i forskellige europæiske lande. En spørgeskemaundersøgelse af den aktuelle status vedrørende veje for udredning af arbejdsrelaterede hudsygdomme blev besvaret af eksperter inden for arbejdsbetinget hudsygdomme og / eller arbejdsmedicin fra 28 europæiske lande, der bidrager til det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi (COST) Action TD 1206 (StanDerm) ( www.standerm.eu).

Konklusion på studiet: Definitioner af arbejdsbetinget hudsygdom varierer mellem europæiske lande og er ikke direkte sammenlignelige, hvilket hæmmer sammenligninger af statistikker indsamlet fra forskellige lande. Bevidsthed om denne kendsgerning og yderligere indsats for standardisering er nødvendige.

Forfatterne bag dette studie ser på de videnskabelige kriterier der ligger til grund for fare klassificering af produkter vedrørende fare og risiko for at inducere kontaktallergi og fremkalde allergisk kontakteksem

Denne systematiske oversigtsartikel har samlet de publicerede studier der har undersøgt forekomsten af kontakt allergi hos patienter med og uden atopisk eksem med det sigte at besvare om patienter med atopisk eksem har en øget eller nedsat risiko. Eksperimentelle studier har vist at tærsklen for at udvikle kontaktallergi er øget hos atopikere, muligvis som følge af inflammation, mens mange populationsstudier har vist en øget forekomst af kontaktallergi, muligvis som følge af øget anvendelse af kosmetiske og medicinske produkter til behandling af tør og inflammeret hud. Meta-analyse af alle studierne viste i tråd med dette at forekomsten af kontaktallergi var nedsat blandt patienter med aktiv og mere svær atopisk eksem, mens den var øget blandt personer med overvejende mild eksem eller tidligere eksem.

Denne meget omfattende oversigtsartikel er forfattet af en række europæiske eksperter som hver især arbejder med mekanismer i hudbarrieren. Artiklen gennemgår de mulige biomarkører der kan anvendes til at skelne mellem fx allergisk eksem og andre eksem typer som irritativt eller atopisk eksem. Artiklen konkluderer at der i dag ikke findes nogen anvendelige biomarkører til at diagnosticere allergisk eksem.

Dette studie viser i et case control design at der er højere forekomster af diverse hormonforstyrrende stoffer blandt voksne mænd med filaggrin genmutationer sammenlignet med personer uden disse mutationer. Dermed synes denne ret omfattende gruppe der udgør næsten 10% af alle danskere at være særlig sårbar overfor hudeksponering for disse kemikalier.

Denne artikel beskriver eksem på hænderne hos patienter med atopisk eksem og hvordan det kan behandles. Der lægges vægt på at eksemet ofte sidder på hånd og fingerryggene, men at patienter med atopisk eksem har en lavere tærskel for at udvikle irritativt kontakt eksem. Behandlingsmuligheder omfatter cremer, lysbehandling, og tabletter.

Budesonid er et corticosteroid, der hyppigt bliver brugt som inhalationsmedicin til astma og høfeber. Denne kasuistik handler om 51-årig kvinde, der reagerede med hævede læber og hævelse i ansigtet efter inhalation af budesonid. Der blev oprindelig mistænkt en straks-allergisk reaktion, men testning var negativt. Eftersom symptomerne udviklede sig flere timer efter udsættelse for budesonid, blev der mistænkt en kontakt-allergisk reaktion. Patienten blev derefter lappetestet og denne var positiv. Denne kasuistik viser, at det er vigtigt ikke kun at tage symptomer, men også tid fra eksponering til symptomer med i overvejelserne når patienter undersøges for allergi.

 

 

I dette epidemiologiske studie undersøgte vi om atopisk dermatitis (AD) er forbundet med lavt D-vitamin. Vi brugte en kohorte bestående af kvinder og deres børn fra den generelle befolkning i Massachussetts, USA (ikke selekteret for AD), som blev fulgt med årlige spørgeskemaer og jævnlige blodprøver fra graviditeten til midt i barndommen. Vi definerede atopisk dermatitis ud fra spørgsmål fra det validerede ISAAK (International Study of Asthma and Allergies in Childhood ) spørgeskema.

Vi fandt at lave blodniveauer af D vitamin i graviditeten (25-hydroxyvitamin D < 25 nmol/L) var forbundet med en højere risiko for at udvikle AD i den tidlige barndom i forhold til højere D vitamin niveauer. Imidlertid sås ingen sammenhæng mellem indtaget af D vitamin i graviditeten eller blodniveauet af D vitamin i navlesnorsblod ved fødslen og AD i tidlig barndom, hvilket sætter spørgsmålstegn ved hvilken rolle D vitamin spiller i AD. Endvidere fandt vi, at lavere indtagelse af D vitamin i den tidlige barndom var forbundet med en højere risiko for persisterende sygdom i midten af barndommen (medianalder 7,7 år). Samme sammenhæng så ud til at gøre sig gældende for lavt D vitamin niveau i blodet (se-25(OH)D) i den tidlige barndom og persisterende AD i midten af barndommen. Sidstnævnte analyse var dog begrænset af få blodprøver fra den tidlige barndom.