Methylisothiazolinone (MI) er et stærkt allergifremkaldende konserveringsmiddel. Stoffet har medført en drastisk stigning af allergisk kontakteksem og er derfor blevet forbudt i ”leave-on” kosmetik, desuden kræves deklaration af stoffet i andre kosmetiske produkter. MI forekommer i en lang række non-kosmetiske og industrielle produkter såsom maling, hvor der ikke kræves en fuld deklaration. Denne kasuistik handler om en 9-årig dreng, der udviklede eksem i ansigt og på bryst, ben og arme på baggrund af MI i en maling. Kasuistikken illustrerer vigtigheden af en fuld deklaration af alle isothiazolinoner – inklusive MI.

 

Methylchloroisothiazolinone(MCI)/methylisothiazolinone(MI) er et konserveringsmiddel, der ofte anvendes i kosmetik, industrielle produkter og husholdningsartikler.

Denne kasuistik beskriver en 21-årig kvinde, som blev henvist på grund af et ansigtseksem. Hun havde ikke haft atopisk eksem.

Hun arbejdede på en burger restaurant, hvor en del af jobbet omfattede rengøring.

Patienten blev testet og diagnosticeret med arbejdsbetinget allergisk kontakteksem, forårsaget af MCI / MI i aerosoler fra et rengøringsprodukt i sprayflaske. Efter 2 måneder kom hun tilbage til klinikken og rapporterede, at hun ikke længere var ansat hos burgerrestauranten. Eksemet var forsvundet uden behandling.

Udsættelse for luftbårne allergener kan nemt overses. Et par kasuistikker har vist at MI i maling og MI/MCI i vand til spray i strygejern, kan give ansigtseksem.

Denne case rapport, er så vidt vi ved, den første som beskriver allergisk kontakteksem udløst af MCI/MI fra rengøringsspray brugt på en arbejdsplads.

Det er for nyligt vist at husholdningsprodukter og rengøringsmidler ofte indeholder høje koncentrationer af MCI/MI og i nogle tilfælde er de endda fejlmærkede. Det understreger behovet for juridiske opstramning på dette område.

Vi udsættes ofte for blandinger af allergener, med forskellige styrker, på forskellige områder og med forskellige eksponeringstider. Det er derfor relevant at se på immunresponser på kombinationer af kontaktallergener.

I denne artikel giver forfatterne en generel introduktion til immunresponser på kontaktallergener og diskuterer litteraturen vedrørende allergenblandingers påvirkning af immunsystemet.

 

Det har længe været kendt at patienter med atopisk eksem ofte har ledsagende øjensygdom. I dette studie undersøgte vi forekomsten af forskellige øjensygdomme i en stor gruppe voksne patienter med atopisk eksem. 5766 havde mild eksem og 4272 patienter havde svær eksem, defineret som at de på et tidspunkt havde fået systemisk behandling som følge af deres sygdom. Risikoen for at udvikle conjunctivitis (ikke-infektiøs øjenbetændelse) var øget med 50% hos patienter med mild atopisk eksem og 100% hos dem med svær atopisk eksem. Ligeledes var risikoen for at udvikle keratitis (hornhindebetændelse) ca 66% øget for patienter med mild atopisk eksem og 300% øget for patienter med svær atopisk eksem. Endelig var der en stærk sammenhæng til keratoconus.

 

Studiet viste, at blandt personer der rapporterer håndeksem, og som både har en historie med atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion, vil over halvdelen udvikle de første symptomer på deres håndeksem inden de fylder 18 år. Til sammenligning, var det kun 20% der rapporterede symptomer på håndeksem inden voksen­livet blandt de personer der ikke havde haft atopisk eksem – uanset om deltagerne havde en filaggrin gen-mutation eller ej. Derfor skal man tidligt i livet skal være opmærksom på hudsymptomer, hudpleje og erhvervsvalg, særligt hvis man har atopisk eksem eller har haft det som barn. Vi fandt også, at hyppigheden af førtidspension i den generelle befolkning var øget blandt de personer der rapporterede håndeksem, særligt hvis de også havde atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion.  Dog var den primære diagnose for at have fået tildelt førtidspension ukendt i vores analyse og derfor kan vi ikke sige noget om årsagssammenhæng.

I dette studiet har man undersøgt to forskellige metoder for at måle mængden af hudens egen fugtighedscreme, NMF (natural moisturizing factors). De to metoder der blev sammenlignet var måling af NMF ved hjælp af tapestripping og HPLC og og ved Raman massespektrometri. Studiet viste at der var en signifikant korrelation mellem de to målemetoder. Begge metoder havde en god evne til at identificere nedsat mængde NMF i individer med genfejl i det gen der koder for forgængeren til NMF, filaggrin. Studiet konkluderer med at begge metoder er gode, og at det nok er praktiske forhold som afgør hvilken metode man anvender.

Patienter med atopisk eksem har en nedsat hudbarriere både i hud med og uden eksem. Grundet den tørre og inflammeret hud bruger de hyppigt fugtighedscreme og til tider lokal anti-inflammatorisk medicin, hvorfor de har en øget risiko for udvikling af kontaktallergi samt systemisk optagelse af kemiske stoffer fra disse produkter. Denne systemiske oversigtsartikel har samlet alle publicerede studier, kliniske- såvel som dyrestudier, der har undersøgt hudabsorptionen hos patienter med atopisk eksem. Studierne viste, at patienter med atopisk eksem har næsten 2 gange øget absorption gennem huden sammenlignet med raske kontroller.

Kontaktallergiske reaktioner i mundslimhinden kan medføre en følelse af mundtørhed. Vi ønskede at undersøge forekomsten af mundtørhed, spyt flow hastigheder, den totale protein koncentrationen samt koncentrationen af sIgA i spyt hos patienter med oral lichen planus, orale lichenoid læsioner og generaliseret stomatitis med og uden kontakt allergi samt raske kontroller.

Der blev inkluderet 49 patienter og 29 raske kontrolpersoner i projektet. Deltagerne gennemgik et spørgeskema vedr. mundtørheds symptomer og fik lavet en måling af deres spyt flow hastigheder under forskellige forhold.

En følelse af mundtørhed var signifikant mere almindelig og alvorlig hos patienter end hos raske kontrolpersoner, mens spyts flow hastighederne ikke var forskellige. Patienterne havde højere sIgA-niveauer i spyt end de raske kontrolpersoner. Den totale protein koncentration i spyt var lavere i ustimulerede spytprøver, mens den var højere i  tyggestimulerede spytprøver fra patienter sammenlignet med raske kontrolpersoner. Forskellene var ikke signifikante og de var uafhængige af tilstedeværelsen af ​​kontaktallergi.

Arbejdsrelaterede hudsygdomme kan forårsages eller forværres af arbejdet. Arbejdsbetingede hudsygdomme skal derudover opfylde juridiske kriterier, som varierer fra land til land. I Europa findes arbejdsbetingede hudsygdomme blandt de fem hyppigst anmeldte erhvervssygdomme (muskel-skelet relaterede sygdomme, neurologiske sygdomme, lungesygdomme, sygdomme i sensoriske organer, hudsygdomme).

I dette studie indsamlede man oplysninger og sammenlignede den aktuelle status af nationale lovgivninger og måder at håndtere patienter med arbejdsbetinget hudsygdom med hensyn til forebyggelse, diagnose, behandling og rehabilitering i forskellige europæiske lande. En spørgeskemaundersøgelse af den aktuelle status vedrørende veje for udredning af arbejdsrelaterede hudsygdomme blev besvaret af eksperter inden for arbejdsbetinget hudsygdomme og / eller arbejdsmedicin fra 28 europæiske lande, der bidrager til det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi (COST) Action TD 1206 (StanDerm) ( www.standerm.eu).

Konklusion på studiet: Definitioner af arbejdsbetinget hudsygdom varierer mellem europæiske lande og er ikke direkte sammenlignelige, hvilket hæmmer sammenligninger af statistikker indsamlet fra forskellige lande. Bevidsthed om denne kendsgerning og yderligere indsats for standardisering er nødvendige.

Forfatterne bag dette studie ser på de videnskabelige kriterier der ligger til grund for fare klassificering af produkter vedrørende fare og risiko for at inducere kontaktallergi og fremkalde allergisk kontakteksem