Forfatterne bag dette studie ser på de videnskabelige kriterier der ligger til grund for fare klassificering af produkter vedrørende fare og risiko for at inducere kontaktallergi og fremkalde allergisk kontakteksem

Denne systematiske oversigtsartikel har samlet de publicerede studier der har undersøgt forekomsten af kontakt allergi hos patienter med og uden atopisk eksem med det sigte at besvare om patienter med atopisk eksem har en øget eller nedsat risiko. Eksperimentelle studier har vist at tærsklen for at udvikle kontaktallergi er øget hos atopikere, muligvis som følge af inflammation, mens mange populationsstudier har vist en øget forekomst af kontaktallergi, muligvis som følge af øget anvendelse af kosmetiske og medicinske produkter til behandling af tør og inflammeret hud. Meta-analyse af alle studierne viste i tråd med dette at forekomsten af kontaktallergi var nedsat blandt patienter med aktiv og mere svær atopisk eksem, mens den var øget blandt personer med overvejende mild eksem eller tidligere eksem.

Denne meget omfattende oversigtsartikel er forfattet af en række europæiske eksperter som hver især arbejder med mekanismer i hudbarrieren. Artiklen gennemgår de mulige biomarkører der kan anvendes til at skelne mellem fx allergisk eksem og andre eksem typer som irritativt eller atopisk eksem. Artiklen konkluderer at der i dag ikke findes nogen anvendelige biomarkører til at diagnosticere allergisk eksem.

Dette studie viser i et case control design at der er højere forekomster af diverse hormonforstyrrende stoffer blandt voksne mænd med filaggrin genmutationer sammenlignet med personer uden disse mutationer. Dermed synes denne ret omfattende gruppe der udgør næsten 10% af alle danskere at være særlig sårbar overfor hudeksponering for disse kemikalier.

Denne artikel beskriver eksem på hænderne hos patienter med atopisk eksem og hvordan det kan behandles. Der lægges vægt på at eksemet ofte sidder på hånd og fingerryggene, men at patienter med atopisk eksem har en lavere tærskel for at udvikle irritativt kontakt eksem. Behandlingsmuligheder omfatter cremer, lysbehandling, og tabletter.

Budesonid er et corticosteroid, der hyppigt bliver brugt som inhalationsmedicin til astma og høfeber. Denne kasuistik handler om 51-årig kvinde, der reagerede med hævede læber og hævelse i ansigtet efter inhalation af budesonid. Der blev oprindelig mistænkt en straks-allergisk reaktion, men testning var negativt. Eftersom symptomerne udviklede sig flere timer efter udsættelse for budesonid, blev der mistænkt en kontakt-allergisk reaktion. Patienten blev derefter lappetestet og denne var positiv. Denne kasuistik viser, at det er vigtigt ikke kun at tage symptomer, men også tid fra eksponering til symptomer med i overvejelserne når patienter undersøges for allergi.

 

 

I dette epidemiologiske studie undersøgte vi om atopisk dermatitis (AD) er forbundet med lavt D-vitamin. Vi brugte en kohorte bestående af kvinder og deres børn fra den generelle befolkning i Massachussetts, USA (ikke selekteret for AD), som blev fulgt med årlige spørgeskemaer og jævnlige blodprøver fra graviditeten til midt i barndommen. Vi definerede atopisk dermatitis ud fra spørgsmål fra det validerede ISAAK (International Study of Asthma and Allergies in Childhood ) spørgeskema.

Vi fandt at lave blodniveauer af D vitamin i graviditeten (25-hydroxyvitamin D < 25 nmol/L) var forbundet med en højere risiko for at udvikle AD i den tidlige barndom i forhold til højere D vitamin niveauer. Imidlertid sås ingen sammenhæng mellem indtaget af D vitamin i graviditeten eller blodniveauet af D vitamin i navlesnorsblod ved fødslen og AD i tidlig barndom, hvilket sætter spørgsmålstegn ved hvilken rolle D vitamin spiller i AD. Endvidere fandt vi, at lavere indtagelse af D vitamin i den tidlige barndom var forbundet med en højere risiko for persisterende sygdom i midten af barndommen (medianalder 7,7 år). Samme sammenhæng så ud til at gøre sig gældende for lavt D vitamin niveau i blodet (se-25(OH)D) i den tidlige barndom og persisterende AD i midten af barndommen. Sidstnævnte analyse var dog begrænset af få blodprøver fra den tidlige barndom.

Diltiazem er calciumkanal-blokker, der bliver brugt til behandling af analfissurer. Kontaktallergi viser sig oftest ved eksem i det hudområde, hvor patienten er udsat for allergenet, men i sjældne tilfælde kan patienter udvikle systemiske kontakt-allergiske reaktioner. Denne kasuistik handler om en 53-årig mand, der udviklede en systemisk kontakt-allergisk reaktion efter brug af diltiazem til behandling af en analfissur.

 

Nikkel er den hyppigste årsag til kontaktallergi, på trods af at frigivelsen af nikkel fra metalgenstande beregnet til direkte og længerevarende hudkontakt er blevet reguleret i Denmark fra 1990 og i hele EU fra 2000.

I den aktuelle spørgeskemaundersøgelse blev 524 personer med nikkelallergi adspurgt hvilke årsager der havde ført til udvikling af kontaktallergi og eksem. De eksponeringer som hyppigst havde ført til eksem efter implementeringen af EU´s Nikkel Direktiv var (i prioriteret rækkefølge): øreringer, andre smykker, knapper, bæltespænder og armbåndsure. Direkte hudkontakt med en metalgenstand varende op til 10 minutter havde ført til eksem hos 21.4% af nikkelallergikere og 30.7% havde oplevet en eksemreaktion i løbet af 30 minutters direkte hudkontakt. Vores resultat indikerer at de nikkeleksponeringer der førte til implementering af Nikkel Direktivet består. Endvidere fremstår den fastsatte varighed af direkte hudkontakt, som skal være opfyldt for at nikkelfrigivende metalgenstande skal være dækket af Direktivet, i overensstemmelse med det aktuelle studie

I dette epidemiologiske studie har vi undersøgt forekomsten af børneeksem i en stor dansk fødselskohorte (n= 52 950) i forhold til vandets hårdhed og årstid for fødsel. Tidligere studier har vist en mulig sammenhæng mellem vandets hårdhed og udvikling af børneeksem, samt at den årstid barnet bliver født kan påvirke forekomsten af børneeksem.

Vi fandt at børn der blev født i områder med hårdt vand havde en øget risiko for at udvikle børneeksem i løbet af de første 18 levemåneder sammenlignet med børn der boede i områder med blødere vand. Forekomsten af børneeksem var også større hos dem der blev født om efteråret og vinteren sammenlignet med dem der blev født om foråret og sommeren. Dette tyder på at eksponering for hårdt vand, kulde og tør luft i en tidlig alder øger risikoen for at udvikle børneeksem.