I dette epidemiologiske studie undersøgte vi om atopisk dermatitis (AD) er forbundet med lavt D-vitamin. Vi brugte en kohorte bestående af kvinder og deres børn fra den generelle befolkning i Massachussetts, USA (ikke selekteret for AD), som blev fulgt med årlige spørgeskemaer og jævnlige blodprøver fra graviditeten til midt i barndommen. Vi definerede atopisk dermatitis ud fra spørgsmål fra det validerede ISAAK (International Study of Asthma and Allergies in Childhood ) spørgeskema.

Vi fandt at lave blodniveauer af D vitamin i graviditeten (25-hydroxyvitamin D < 25 nmol/L) var forbundet med en højere risiko for at udvikle AD i den tidlige barndom i forhold til højere D vitamin niveauer. Imidlertid sås ingen sammenhæng mellem indtaget af D vitamin i graviditeten eller blodniveauet af D vitamin i navlesnorsblod ved fødslen og AD i tidlig barndom, hvilket sætter spørgsmålstegn ved hvilken rolle D vitamin spiller i AD. Endvidere fandt vi, at lavere indtagelse af D vitamin i den tidlige barndom var forbundet med en højere risiko for persisterende sygdom i midten af barndommen (medianalder 7,7 år). Samme sammenhæng så ud til at gøre sig gældende for lavt D vitamin niveau i blodet (se-25(OH)D) i den tidlige barndom og persisterende AD i midten af barndommen. Sidstnævnte analyse var dog begrænset af få blodprøver fra den tidlige barndom.

Diltiazem er calciumkanal-blokker, der bliver brugt til behandling af analfissurer. Kontaktallergi viser sig oftest ved eksem i det hudområde, hvor patienten er udsat for allergenet, men i sjældne tilfælde kan patienter udvikle systemiske kontakt-allergiske reaktioner. Denne kasuistik handler om en 53-årig mand, der udviklede en systemisk kontakt-allergisk reaktion efter brug af diltiazem til behandling af en analfissur.

 

Nikkel er den hyppigste årsag til kontaktallergi, på trods af at frigivelsen af nikkel fra metalgenstande beregnet til direkte og længerevarende hudkontakt er blevet reguleret i Denmark fra 1990 og i hele EU fra 2000.

I den aktuelle spørgeskemaundersøgelse blev 524 personer med nikkelallergi adspurgt hvilke årsager der havde ført til udvikling af kontaktallergi og eksem. De eksponeringer som hyppigst havde ført til eksem efter implementeringen af EU´s Nikkel Direktiv var (i prioriteret rækkefølge): øreringer, andre smykker, knapper, bæltespænder og armbåndsure. Direkte hudkontakt med en metalgenstand varende op til 10 minutter havde ført til eksem hos 21.4% af nikkelallergikere og 30.7% havde oplevet en eksemreaktion i løbet af 30 minutters direkte hudkontakt. Vores resultat indikerer at de nikkeleksponeringer der førte til implementering af Nikkel Direktivet består. Endvidere fremstår den fastsatte varighed af direkte hudkontakt, som skal være opfyldt for at nikkelfrigivende metalgenstande skal være dækket af Direktivet, i overensstemmelse med det aktuelle studie

I dette epidemiologiske studie har vi undersøgt forekomsten af børneeksem i en stor dansk fødselskohorte (n= 52 950) i forhold til vandets hårdhed og årstid for fødsel. Tidligere studier har vist en mulig sammenhæng mellem vandets hårdhed og udvikling af børneeksem, samt at den årstid barnet bliver født kan påvirke forekomsten af børneeksem.

Vi fandt at børn der blev født i områder med hårdt vand havde en øget risiko for at udvikle børneeksem i løbet af de første 18 levemåneder sammenlignet med børn der boede i områder med blødere vand. Forekomsten af børneeksem var også større hos dem der blev født om efteråret og vinteren sammenlignet med dem der blev født om foråret og sommeren. Dette tyder på at eksponering for hårdt vand, kulde og tør luft i en tidlig alder øger risikoen for at udvikle børneeksem.

 

Krombelægninger på metallegeringer kan være dekorative og forebygger korrosion og metalion frigivelse.

Tidligere studie har vist at håndtering af en kromholdig skive resulterede i kromaflejring på huden.

I dette studie blev 15 patienter inkluderet: 10 med kromallergi og 5 patienter uden kromallergi.

Alle blev testet med kaliumdichromat, koboltchlorid, nikkelsulfat og ni forskellige metalskiver. De krom-allergiske patienter blev også lappetestet med seriefortyndinger af kaliumdichromat.

Ingen kontrol patienter reagerede på nogen af ​​metalskiverne. Mange af patienterne med kromallergi reagerede på metalskiver med både krom (III) og krom (VI) overflader. Vores resultater viser, at både krom (VI) og krom (III) udgør en risiko for kromallergiske patienter.

Oral lichen planus og orale lichenoide læsioner er hyperkeratotiske mundslimhindesygdomme og filaggrin essentiel for keratinisering. Vi ønskede derfor at undersøge om fordelingen af filaggrin er ændret i disse læsioner i forhold til i den raske mundslimhinde samt at undersøge om patienterne havde en højere forekomst af mutationer i filaggrin-genet sammenlignet med raske kontrol personer.

Der blev inkluderet 49 patienter og 29 raske kontrol personer i projektet. Der blev foretaget en tandlægeundersøgelse, der blev taget en vævsprøve fra mundslimhinden, der blev foretaget en undersøgelse af huden og der blev testet for defekter i filaggrin genet (R2447X, R501X, 2282del4). Vævsprøverne blev farvet med poly- og monoklonale filaggrin-antistoffer og denne farvning var mere signifikant mere intens hos patienter med oral lichen planus og orale lichenoide reaktioner sammenlignet med raske kontrol personer (P = 0.000025). Der blev ikke registreret nogen forskel i forekomsten af defekter i filaggrin genet mellem patienter og raske kontrol personer. Oral lichen planus og orale lichenoide reaktioner er forbundet med en ændret fordeling af filaggrin i mundslimhinden uafhængigt af defekter i filaggrin genet.

EU´s Nikkel Direktiv blev implementeret for at forebygge nikkelallergi i befolkningen, og trådte i kraft år 2000. Studier har vist, at Direktivet har ført til en mindskning i hyppigheden af nikkelallergi i nogle EU lande. Nikkel er dog stadig den hyppigste årsag til kontaktallergi i befolkningen og hos eksempatienter. Grænserne for hvor meget nikkel genstande må frigive har skiftet over tid, dels grundet ændringer i grænseværdierne i Direktivet, men især grundet ændringer i fortolkningen af analyseresultatet. I det aktuelle ”letter to the editor” gennemgås ændringer i grænseværdierne samt fortolkningen af analyseresultater over tid.

 

I 2013 rejste vi mistanke om, at kobolt i læder kunne være en hidtil uerkendt årsag til allergisk kontakteksem. Vi så en patient med allergi over for kobolt forårsaget af lædersofa.

I 2014 udførte vi et spørgeskemaundersøgelse, som viste en betydelig sammenhæng mellem koboltallergi og eksem forårsaget af ikke-erhvervsmæssig eksponering for lædervarer. For nylig påviste vi store mængder af kobolt i udvalgte læderprøver fra møbler.

Her rapporteres om 2 yderligere tilfælde af (udbredt) allergisk kobolteksem i forbindelse med udsættelse for lædermøbler, der indeholdt høje niveauer af kobolt.

Patient 1: En ikke-atopisk 12-årig dreng med en historie med vedvarende eksem i 2 år på fødderne og underben svarende til hudkontakt med læderpude på hans stol. Han havde ikke tidligere haft eksem.

Patient 2: En ikke-atopisk 70-årig mand med en historie med kronisk eksem i 3 år lokaliseret på hænder, krop og ben, svarende til hudkontakt med hans lædersofa. Han havde ikke tidligere haft eksem.

Fra begge patienter blev læderprøver indsamlet fra de relevante møbler, det vil sige sofaen og puden, og indholdet af kobolt blev analyseret. Der blev fundet høje mængder kobolt i de 2 patienters lædermøbler.

Det er ofte svært at identificere kilder til eksponering. Koboltspottest af læderstykker fra møbel og pude var negativ på trods af højt koboltindhold. Dette er i overensstemmelse med en nylig undersøgelse som viste, at koboltspottest ikke er en pålidelig metode til at screene for koboltfrigivelse fra læder.

Disse 2 tilfælde er med til at fremhæve betydningen af ​​at identificere kilden til hudeksponering for kobolt og understrege at klinikere bør mistænke læderprodukter.

Eksem og kontaktallergi over for konserveringsmidler er hyppig, fx. kontaktallergi over for methylisothiazolinon (MI). I et udtræk af patienter med erhvervsbetinget eksem, lappetestet med konserveringsmidler på Gentofte Universitets Hospital fra 2009-2013, blev hyppigheden af kontaktallergi over for 11 konserveringsmidler undersøgt. Desuden udtrækkedes data fra Produktregisteret for selvsamme konserveringsmidlers brug i kemiske produkter, produkter produceret eller importeret til Danmark til erhvervsbrug. I alt havde 14.2% kontaktallergi over for mindst et konserveringsmiddel, hvor patienter med kontaktallergi over for konserveringsmidler signifikant oftere havde ansigtseksem (19.9% versus 13.1%) og højere alder (alder>40 år; 71.6% versus 45.8%). Malere havde ofte erhvervsbetinget kontakteksem, hvilket især skyldtes MI og til dels formaldehyd.

Det blev endvidere fundet at isothiazolinoner, herunder MI, og formaldehyd ofte blev registeret til brug i erhvervsprodukter i Danmark. Især maling og lak, rengørringsartikler til erhvervsbrug samt skæreolier var hyppigt brugt i høje koncentrationer. 

Ofte brugte konserveringsmidler i høje koncentrationer giver hyppigt kontaktallergi. Brugen af formaldehyd i “maling og lak” bør undersøges yderligere. 

 

I dette multieuropæiske samarbejde registrerede vi i 8 europæiske lande fordelt på 11 centre patienter med MI kontaktallergi henover et halvt år. I alt blev 3434 patienter lappetestet fra 1. maj 2015 – 30. oktober 2015 og af disse havde 6,0% (n=205) MI kontaktallergi. I alt havde 43,4% af patienter håndeksem, mens 32,7% havde ansigtseksem. Næsten hver ottende havde generaliseret eksem inddragende mere end 3 anatomiske regioner (fx. hænder, ansigt, brystkasse og ryg). Mere end 70% havde en relevant MI kontaktallergi, da de fortsat var udsat for kosmetiske produkter i deres hjem eller produkter på deres arbejdsplads, der indeholdt MI. Flest var udsat for kosmetiske produkter indeholdende MI (83,2%). Det var især overraskende at især “rinse-off” kosmetiske produkter (fx. shampoo, sæbe, body lotions) ofte var skyld i patientens eksem. Vores data understreger endnu engang og nu på europæisk plan vigtigheden af regulering af MI i kosmetiske produkter. Især er det vigtigt at den Europæiske Kommission også før reguleret MI i “rinse-off” kosmetiske produkter.