Fragrance Mix I (FM I) er den vigtigste markør for diagnosticering af parfumeallergi.

I 2008 introducerede parfumeindustrien en ny beregningsmodel til bestemmelse af brugskoncentrationer (blandt andet for de 8 parfumestoffer der findes i FM I) af kendte allergifremkaldende parfumestoffer i forbrugerprodukter.

I det aktuelle studie blev det undersøgt om introduktionen af denne industri-standard har ført til et fald i hyppigheden af parfumeallergi blandt eksempatienter. Sammenlignet med perioden 2006-2010 blev der i 2011-2015 observeret en signifikant stigning, for begge køn, blandt eksempatienter med kontaktallergi overfor FM I. Ingen forebyggende effekt af den industri-sponsorerede beregningsmodel til bestemmelse af brugskoncentrationer af allergifremkaldende parfumestoffer i forbrugerprodukter kunne demonstreres i det aktuelle studie.

Kontaktallergi er kendetegnet ved lokal hudbetændelsesreaktion, som i nogle tilfælde kan resultere i systemisk immunaktivering.

Formålet med studiet var at undersøge, om IVIS SpectrumCT-analyser kan bruges til at detektere immunresponset, der induceres af kontaktallergener.

Mus blev gentagne gange udsat for allergener eller vehikel på ørerne. De lokale og systemiske reaktioner blev analyseret på forskellige tidspunkter med ProSense 750 FAST sonden i IVIS SpectrumCT målinger. Derudover blev ændringer i øretykkelse, cytokinprofil i huden og immunologisk fænotype i dræningslymfeknuderne og milten bestemt.

Lokal betændelse blev detekteret af ProSense 750 FAST og korreleret med ændringer i øretykkelse, cytokinprofil og immunologisk fænotype efter udsættelse for det potente kontaktallergen 2,4-dinitrofluorbenzen.

Analyse af det systemiske respons med ProSense 750 FAST viste ikke nogen forskel mellem allergen-eksponerede og kontrolmus, selv om fluorescensaktiveret cellesorteringsanalyse af milten viste øget antal af y-T-celler og CD11b + CD11c + MHCII + -celler i allergenbehandlede mus.

IVIS SpectrumCT analyser med ProSense 750 FAST som proben kan bruges til at detektere lokale immunresponser induceret af kontaktallergener.

Hud-residente hukommelses T (TRM)-celler har i de senere år vist sig at danne lokal hudhukommelse imod virusinfektioner.

Dette studie fokuserer på TRM celler i dannelsen af lokal hudhukommelse i kontaktallergi. Her beskriver vi en musemodel og undersøger udviklingen af lokal hukommelse i huden overfor et eksperimentelt allergen. Efter hudsensibilisering, måler/finder vi stærk hudinflammation ved allergenprovokation i den lokal-sensibiliserede hud. Endvidere identificerer vi to fænotyper af epidermale CD8⁺ TRM celler, og viser at disse kan respondere med hurtig produktion af IL-17 og IFNg, der inducerer signifikant ekspression af IL-1β i keratinocytter.

Slutteligt viser vi, at den denne mekanisme for lokal hudhukommelse kan translateres til nikkelsensitive kontaktallergi patienter.

Det er velkendt at filaggrin mutationer øger risikoen for atopisk eksem og er associeret med tidlig sygdomsdebut, et svært forløb og en dårlig prognose. Patienter med filaggrin mutationer og atopisk eksem har endvidere ofte mere tør hud end patienter med atopisk eksem men som ikke har filaggrin mutationer. Vi har i nogle år screenet patienter med atopisk eksem på gentofte hospital for filaggrin mutationer.

I denne undersøgelse spurgte vi 169 patienter der var blevet screenet om de kunne huske resultatet af screeningen og hvorvidt fandt information om filaggrin mutationer anvendeligt. Undersøgelsen viste at patienter med filaggrin mutationer opnåede en bedre sygdomsforståelse, men det ændrede ikke på deres brug af fx fede fugtighedscremer.

Type 2 diabetes hos voksne med atopisk eksem 

Dette kohortestudie havde som formål at undersøge hvorvidt voksne med atopisk eksem har en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes senere i livet. Vi identificerede i alt 30,079 voksne i Danmark med en diagnosekode for atopisk eksem (L20). Disse patienter blev matched med 148,428 kontroller uden eksem. Individerne blev fulgt indtil de udviklet type 2 diabetes, døde, udvandret eller indtil studieslut (31. december 2011). Vi fandt at patienter med eksem ikke har en øget risiko for type 2 diabetes sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Derimod viste multivariabel analyser at rygning, alkohol forbrug og brug af kortikosteroid, både som systemisk og topikal (cremer og salver) behandling kan øge risikoen for type 2 diabetes hos patienter med atopisk eksem. Flere studier er nødvendig for at belyse disse mulige årsagssammenhænge. 

 

 

Frisører udsættes via deres erhverv for flere kemiske stoffer med potentielt allergene og irritative egenskaber.

I dette 3-årige follow-up studie bestemmes incidensen af kontakturtikaria og eksem på hænder samt astma og snue (rhinitis) hos danske frisørelever, og sammenlignes med unge fra baggrundsbefolkningen. Samtidig undersøgte vi om frisørelever forlader uddannelsen pga. disse sygdomme.

Vi fandt at frisørelever havde en højere incidens af kontakturtikaria og eksem på hænder samt snue (rhinitis). I løbet af de 3 år undersøgelse varede, forlod lidt over 1/5 af frisøreleverne frisøruddannelsen, og mere end 70% af disse pga. en eller flere helbredsklager (muskelskeletlidelser (47,4%), hudsygdomme (47,4%) og luftvejssymptomer (23,7%)) .

 

Atopisk dermatitis og håndeksem er to hudlidelser der begge er associeret med nedsat livskvalitet. Formålet med vores studie var, at undersøge livskvalitet blandt voksne eksempatienter med fokus på filaggrin gen-mutationer. Filaggrin gen-mutationer er associeret med svær og persisterende atopisk dermatitis og øger samtidigt risikoen for at udvikle håndeksem senere i livet.

Studiet inkluderede 520 voksne patienter med atopisk dermatitis og/eller håndeksem. Hudspecifik livskvalitet blev estimeret ud fra Dermatologi Livskvalitetsindekset (DLQI). I alt rapporterede 19,7 % af patienterne med både atopisk dermatitis (± håndeksem) og en filaggrin gen-mutation, at deres eksem havde en ’stor eller ekstremt stor’ indflydelse på deres dagligdag. Denne andel var halveret (9,6 %) blandt patienter med atopisk dermatitis (± håndeksem) der ikke havde en filaggrin gen-mutation. Vores resultat indikerer, at patienter med atopisk dermatitis og filaggrin gen-mutationer er en undergruppe af patienter, der særligt kan opleve udfordringer i deres dagligdag.

 

Dette dyrestudie belyser potentiel krydsreaktivitet mellem methylisothiazolinon (MI), octylisothiazolinon (OIT) og benzisothiazolinon (BIT); alle tre konserveringsmidler tilhører gruppen af isothiazolinoner. Ved hjælp af en modificeret dyremodel var det muligt at belyse krydsreaktivitet. Mus blev sensibiliseret med MI henover 3 dage og efter en hvileperiode på 3 uger blev musene på ny eksponeret over for MI, OIT eller BIT. Ved hjælp af flowcytometri var det muligt at undersøge immunsystemets celler i de enkelte mus. Der fandtes det samme immunologiske respons uanset om MI-sensibiliserede mus blev eksponeret for MI, OIT, BIT, der var signifikant forskelligt fra en kontrolgruppe af mus. Dette betyder at krydsreaktivitet mellem MI, OIT og BIT ikke kan udelukkes, hvorfor dette bør tages i betragtning inden brugen af OIT og BIT bliver introduceret i kosmetiske produkter

Formålet med studiet var at finde sammenhænge mellem symptomer hos MCS ramte og de underliggende biokemiske mekanismer, målt ved ændringer i aktiviteten af udvalgte gener. I et såkaldt eksponeringskammer udsatte vi 18 deltagere med MCS og 18 raske kontroller for en uskadelig gas (n-butanol) i lave koncentrationer og tog blodprøver før og efter forsøget. Som forventet oplevelse deltagerne med MCS ubehagelig symptomer under og efter forsøget, mens kontrollerne ikke blev påvirket.

Blodprøverne viste ikke nogen tydeligt sammenhæng mellem øget aktivering af de enkelte gener i MCS gruppen efter forsøget, men gennemsnitligt kunne vi se at den samlede aktivitet af generne var højere hos dem med MCS. Dette skyldes formentlig, at personer med MCS reagere meget forskelligt på dufte, både når det kommer til hvilke symptomer de oplever, men altså også i hvilke gener som bliver tændt eller slukket, så vi fandt ikke noget specifikt gen som blev mere aktivt hos alle MCS ramte. Vi kunne derfor med kun 18 deltagere ikke koble specifikke gener med MCS.

Dette epidemiologiske studie undersøgte forekomsten af autoimmune sygdomme hos voksne med atopisk dermatit (AD). Ved hjælp af diagnostiske koder blev patienter med AD i Danmark i perioden 1997 til 2012 (n=8,112) identificeret i de landsdækkende registre og matchet med kontroller (n=40,560). Forekomsten af en række autoimmune sygdomme blev undersøgt i de to populationer. AD var signifikant associeret med 11 ud af 22 autoimmune sygdomme, samt det at have flere autoimmune sygdomme samtidigt. Rygning øgede endvidere risikoen for autoimmune sygdomme blandt patienter med AD.