Krombelægninger på metallegeringer kan være dekorative og forebygger korrosion og metalion frigivelse.

Tidligere studie har vist at håndtering af en kromholdig skive resulterede i kromaflejring på huden.

I dette studie blev 15 patienter inkluderet: 10 med kromallergi og 5 patienter uden kromallergi.

Alle blev testet med kaliumdichromat, koboltchlorid, nikkelsulfat og ni forskellige metalskiver. De krom-allergiske patienter blev også lappetestet med seriefortyndinger af kaliumdichromat.

Ingen kontrol patienter reagerede på nogen af ​​metalskiverne. Mange af patienterne med kromallergi reagerede på metalskiver med både krom (III) og krom (VI) overflader. Vores resultater viser, at både krom (VI) og krom (III) udgør en risiko for kromallergiske patienter.

Oral lichen planus og orale lichenoide læsioner er hyperkeratotiske mundslimhindesygdomme og filaggrin essentiel for keratinisering. Vi ønskede derfor at undersøge om fordelingen af filaggrin er ændret i disse læsioner i forhold til i den raske mundslimhinde samt at undersøge om patienterne havde en højere forekomst af mutationer i filaggrin-genet sammenlignet med raske kontrol personer.

Der blev inkluderet 49 patienter og 29 raske kontrol personer i projektet. Der blev foretaget en tandlægeundersøgelse, der blev taget en vævsprøve fra mundslimhinden, der blev foretaget en undersøgelse af huden og der blev testet for defekter i filaggrin genet (R2447X, R501X, 2282del4). Vævsprøverne blev farvet med poly- og monoklonale filaggrin-antistoffer og denne farvning var mere signifikant mere intens hos patienter med oral lichen planus og orale lichenoide reaktioner sammenlignet med raske kontrol personer (P = 0.000025). Der blev ikke registreret nogen forskel i forekomsten af defekter i filaggrin genet mellem patienter og raske kontrol personer. Oral lichen planus og orale lichenoide reaktioner er forbundet med en ændret fordeling af filaggrin i mundslimhinden uafhængigt af defekter i filaggrin genet.

EU´s Nikkel Direktiv blev implementeret for at forebygge nikkelallergi i befolkningen, og trådte i kraft år 2000. Studier har vist, at Direktivet har ført til en mindskning i hyppigheden af nikkelallergi i nogle EU lande. Nikkel er dog stadig den hyppigste årsag til kontaktallergi i befolkningen og hos eksempatienter. Grænserne for hvor meget nikkel genstande må frigive har skiftet over tid, dels grundet ændringer i grænseværdierne i Direktivet, men især grundet ændringer i fortolkningen af analyseresultatet. I det aktuelle ”letter to the editor” gennemgås ændringer i grænseværdierne samt fortolkningen af analyseresultater over tid.

 

I 2013 rejste vi mistanke om, at kobolt i læder kunne være en hidtil uerkendt årsag til allergisk kontakteksem. Vi så en patient med allergi over for kobolt forårsaget af lædersofa.

I 2014 udførte vi et spørgeskemaundersøgelse, som viste en betydelig sammenhæng mellem koboltallergi og eksem forårsaget af ikke-erhvervsmæssig eksponering for lædervarer. For nylig påviste vi store mængder af kobolt i udvalgte læderprøver fra møbler.

Her rapporteres om 2 yderligere tilfælde af (udbredt) allergisk kobolteksem i forbindelse med udsættelse for lædermøbler, der indeholdt høje niveauer af kobolt.

Patient 1: En ikke-atopisk 12-årig dreng med en historie med vedvarende eksem i 2 år på fødderne og underben svarende til hudkontakt med læderpude på hans stol. Han havde ikke tidligere haft eksem.

Patient 2: En ikke-atopisk 70-årig mand med en historie med kronisk eksem i 3 år lokaliseret på hænder, krop og ben, svarende til hudkontakt med hans lædersofa. Han havde ikke tidligere haft eksem.

Fra begge patienter blev læderprøver indsamlet fra de relevante møbler, det vil sige sofaen og puden, og indholdet af kobolt blev analyseret. Der blev fundet høje mængder kobolt i de 2 patienters lædermøbler.

Det er ofte svært at identificere kilder til eksponering. Koboltspottest af læderstykker fra møbel og pude var negativ på trods af højt koboltindhold. Dette er i overensstemmelse med en nylig undersøgelse som viste, at koboltspottest ikke er en pålidelig metode til at screene for koboltfrigivelse fra læder.

Disse 2 tilfælde er med til at fremhæve betydningen af ​​at identificere kilden til hudeksponering for kobolt og understrege at klinikere bør mistænke læderprodukter.

Eksem og kontaktallergi over for konserveringsmidler er hyppig, fx. kontaktallergi over for methylisothiazolinon (MI). I et udtræk af patienter med erhvervsbetinget eksem, lappetestet med konserveringsmidler på Gentofte Universitets Hospital fra 2009-2013, blev hyppigheden af kontaktallergi over for 11 konserveringsmidler undersøgt. Desuden udtrækkedes data fra Produktregisteret for selvsamme konserveringsmidlers brug i kemiske produkter, produkter produceret eller importeret til Danmark til erhvervsbrug. I alt havde 14.2% kontaktallergi over for mindst et konserveringsmiddel, hvor patienter med kontaktallergi over for konserveringsmidler signifikant oftere havde ansigtseksem (19.9% versus 13.1%) og højere alder (alder>40 år; 71.6% versus 45.8%). Malere havde ofte erhvervsbetinget kontakteksem, hvilket især skyldtes MI og til dels formaldehyd.

Det blev endvidere fundet at isothiazolinoner, herunder MI, og formaldehyd ofte blev registeret til brug i erhvervsprodukter i Danmark. Især maling og lak, rengørringsartikler til erhvervsbrug samt skæreolier var hyppigt brugt i høje koncentrationer. 

Ofte brugte konserveringsmidler i høje koncentrationer giver hyppigt kontaktallergi. Brugen af formaldehyd i “maling og lak” bør undersøges yderligere. 

 

I dette multieuropæiske samarbejde registrerede vi i 8 europæiske lande fordelt på 11 centre patienter med MI kontaktallergi henover et halvt år. I alt blev 3434 patienter lappetestet fra 1. maj 2015 – 30. oktober 2015 og af disse havde 6,0% (n=205) MI kontaktallergi. I alt havde 43,4% af patienter håndeksem, mens 32,7% havde ansigtseksem. Næsten hver ottende havde generaliseret eksem inddragende mere end 3 anatomiske regioner (fx. hænder, ansigt, brystkasse og ryg). Mere end 70% havde en relevant MI kontaktallergi, da de fortsat var udsat for kosmetiske produkter i deres hjem eller produkter på deres arbejdsplads, der indeholdt MI. Flest var udsat for kosmetiske produkter indeholdende MI (83,2%). Det var især overraskende at især “rinse-off” kosmetiske produkter (fx. shampoo, sæbe, body lotions) ofte var skyld i patientens eksem. Vores data understreger endnu engang og nu på europæisk plan vigtigheden af regulering af MI i kosmetiske produkter. Især er det vigtigt at den Europæiske Kommission også før reguleret MI i “rinse-off” kosmetiske produkter.

Fragrance Mix I (FM I) er den vigtigste markør for diagnosticering af parfumeallergi.

I 2008 introducerede parfumeindustrien en ny beregningsmodel til bestemmelse af brugskoncentrationer (blandt andet for de 8 parfumestoffer der findes i FM I) af kendte allergifremkaldende parfumestoffer i forbrugerprodukter.

I det aktuelle studie blev det undersøgt om introduktionen af denne industri-standard har ført til et fald i hyppigheden af parfumeallergi blandt eksempatienter. Sammenlignet med perioden 2006-2010 blev der i 2011-2015 observeret en signifikant stigning, for begge køn, blandt eksempatienter med kontaktallergi overfor FM I. Ingen forebyggende effekt af den industri-sponsorerede beregningsmodel til bestemmelse af brugskoncentrationer af allergifremkaldende parfumestoffer i forbrugerprodukter kunne demonstreres i det aktuelle studie.

Kontaktallergi er kendetegnet ved lokal hudbetændelsesreaktion, som i nogle tilfælde kan resultere i systemisk immunaktivering.

Formålet med studiet var at undersøge, om IVIS SpectrumCT-analyser kan bruges til at detektere immunresponset, der induceres af kontaktallergener.

Mus blev gentagne gange udsat for allergener eller vehikel på ørerne. De lokale og systemiske reaktioner blev analyseret på forskellige tidspunkter med ProSense 750 FAST sonden i IVIS SpectrumCT målinger. Derudover blev ændringer i øretykkelse, cytokinprofil i huden og immunologisk fænotype i dræningslymfeknuderne og milten bestemt.

Lokal betændelse blev detekteret af ProSense 750 FAST og korreleret med ændringer i øretykkelse, cytokinprofil og immunologisk fænotype efter udsættelse for det potente kontaktallergen 2,4-dinitrofluorbenzen.

Analyse af det systemiske respons med ProSense 750 FAST viste ikke nogen forskel mellem allergen-eksponerede og kontrolmus, selv om fluorescensaktiveret cellesorteringsanalyse af milten viste øget antal af y-T-celler og CD11b + CD11c + MHCII + -celler i allergenbehandlede mus.

IVIS SpectrumCT analyser med ProSense 750 FAST som proben kan bruges til at detektere lokale immunresponser induceret af kontaktallergener.

Hud-residente hukommelses T (TRM)-celler har i de senere år vist sig at danne lokal hudhukommelse imod virusinfektioner.

Dette studie fokuserer på TRM celler i dannelsen af lokal hudhukommelse i kontaktallergi. Her beskriver vi en musemodel og undersøger udviklingen af lokal hukommelse i huden overfor et eksperimentelt allergen. Efter hudsensibilisering, måler/finder vi stærk hudinflammation ved allergenprovokation i den lokal-sensibiliserede hud. Endvidere identificerer vi to fænotyper af epidermale CD8⁺ TRM celler, og viser at disse kan respondere med hurtig produktion af IL-17 og IFNg, der inducerer signifikant ekspression af IL-1β i keratinocytter.

Slutteligt viser vi, at den denne mekanisme for lokal hudhukommelse kan translateres til nikkelsensitive kontaktallergi patienter.

Det er velkendt at filaggrin mutationer øger risikoen for atopisk eksem og er associeret med tidlig sygdomsdebut, et svært forløb og en dårlig prognose. Patienter med filaggrin mutationer og atopisk eksem har endvidere ofte mere tør hud end patienter med atopisk eksem men som ikke har filaggrin mutationer. Vi har i nogle år screenet patienter med atopisk eksem på gentofte hospital for filaggrin mutationer.

I denne undersøgelse spurgte vi 169 patienter der var blevet screenet om de kunne huske resultatet af screeningen og hvorvidt fandt information om filaggrin mutationer anvendeligt. Undersøgelsen viste at patienter med filaggrin mutationer opnåede en bedre sygdomsforståelse, men det ændrede ikke på deres brug af fx fede fugtighedscremer.