Retningslinjer for præsentation af kontaktallergi case rapporter.

Case rapporter udgør en klassisk publikations måde, der bliver mere og mere værdsat, for eksempel på grund af deres uddannelsesmæssige værdi. Indenfor forskning i kontakt eksem, tjener case rapporterne ofte som vagtpost publikationer vedrørende nye allergener, eller nye eksponeringer for kendte allergener, eller om andre forhold, der fører til kontakt eksem.

CARE retningslinjer publiceret i 2013 anbefaler, standardiserede og fuldstændig indberetning af case rapporter på alle områder af medicin.

Denne artikel følger op på CARE anbefalingerne, og yderligere uddyber disse til anvendelse til case rapporter inden for kontakteksem.

Formålet med denne strukturerede vejledning er at give yngre eller uerfarne læger og forskere en kommenteret liste, med de væsentlige elementer der skal indgå, hvilke krav der skal opfyldes for skrive en case rapport høj af kvalitet, så den kan blive antaget af Contact Dermatitis eller andre tidsskrifter.

Linalool og d-limonene er de mest brugte parfumestoffer i forbrugerprodukter som kosmetik og rengøringsmidler. Efter man er begyndt at lappeteste med oxiderede udgaver af disse parfumestoffer, har de vist sig at være de parfume enkeltstoffer der hyppigst forårsager allergi hos eksempatienter. Parfumeindustrien mener ikke at forældede kosmetiske produkter indeholder høje nok koncentrationer af oxideret limonene og linalool til at dette kan forklare den høje hyppighed af allergi overfor disse. Eksperimentelle studier har vist at hårfarve-stoffet p-phenylenediamine (PPD) kan forårsage de samme strukturelle forandringer af proteiner i huden som de 2 oxiderede parfumestoffer, hvilket teoretisk kan betyde at eksempatienter der er allergiske overfor PPD kan reagere positivt ved lappetest med oxideret linalool og limonene, uden at have allergi overfor disse.

I et udtræk af lappetest-data på patienter testet samtidig med PPD og oxideret limonene og linalool fandt vi kun en meget lav forekomst af patienter der reagerede samtidigt på PPD og henholdsvis oxideret linalool og limonene. Denne forekomst var ikke større end man kan forvente udfra tilfældigheder. Patienter der er allergiske overfor PPD har dog en højere risiko for også at have allergi over oxideret linalool. Denne sammenhæng blev dog svækket når resultaterne blev justeret for parfumeallergi i bredere forstand. Dette tyder på at PPD-allergikere formentlig er mere udsatte, og derved også hyppigere har allergi overfor parfumestoffer end eksempatienter der ikke har PPD-allergi, på grund af eksponering for produkter der både indeholder PPD og parfumestoffer.

Frisører udsættes via deres erhverv dagligt for frisørprodukter indeholdende potentielt irritative og allergifremkaldende egenskaber, og særligt luftvejene er udsatte.

Formålet med dette tværsnits spørgeskemastudie er at undersøge om danske frisørelever har en højere forekomst af luftvejssymptomer så som allergisk snue (rhinitis) og pibende og hvæsende vejrtrækning end andre unge i samme aldersgruppe.

Vi fandt at frisørelever har en signifikant højere forekomst af allergisk snue (rhinitis) end unge danskere fra baggrundsbefolkning, hvilket indikerer at den daglige udsættelse for frisørprodukter udgør en risiko for udvikling af arbejdsbetingede luftvejssymptomer.

 

 

Kobolt-frigivelse fra tandproteser ville kunne fremkalde allergiske reaktioner hos kobolt-allergiske patienter. Det er derfor vigtigt at undersøge, om disse proteser er mulige kilder til at udvikle allergi.

Metode:

Der blev gennemført en klinisk undersøgelse af mundhulen på 66 patienter med 84 tandproteser. Frigivelse af kobolt blev undersøgt fra 84 funktionelle proteser(brugte) og 32 ikke-funktionelle(nye) proteser med kobolt spot test. Kontaktallergi blev vurderet ved epikutantest. Der blev udført Smear test for Candida(svamp) hos patienter med tegn på inflammation af mundslimhinden. Proteserne blev undersøgt for biologiske og tekniske komplikationer.

RESULTATER:

Ingen af de funktionelle proteser frigav kobolt, mens dette blev observeret i 24 ud af 32 ikke-funktionelle proteser. Ingen af patienterne havde kontaktallergi over for kobolt. Af de 66 patienter, viste 11 tegn på betændelse i mundslimhinden, 2 havde oral candidiasis(svamp), 16 havde dårligt monterede proteser, og alle havde utilstrækkelig mundhygiejne.

KONKLUSION:

Tandproteser frigiver kobolt når de bliver produceret, men ikke 1-5 år efter indsættelsen. Der blev ikke observeret allergiske reaktioner. Tegn på betændelse var relateret til candidiasis(svamp), utilstrækkelig mundhygiejne, og dårligt tilpassede proteser.

Det er velkendt, at man kan udvikle kontaktallergi overfor forskellige indholdsstoffer i blandt andet hudplejeprodukter.

Her præsenteres en case, hvor en kvinde udviklede eksem i ansigtet og på halsen efter at hun havde skiftet til en ny dag- og natcreme. Lappetest viste efterfølgende, at hun havde udviklet kontaktallergi overfor Magnolia Officinalis Bark Extract, som bruges i stigende grad i ’anti-ageing’ hudplejeprodukter.

Det har længe været kendt at mutationer i filaggrin genet øger risikoen for at udvikle atopisk eksem, men det er aldrig undersøgt i tvillinger. I dette studie studerede vi 575 voksne tvillinger. De blev spurgt om det nogensinde havde haft atopisk eksem og deres DNA blev undersøgt for 3 filaggrin mutationer. Vi fandt at tvillinger med filaggrin mutationer havde en næsten fordoblet risiko for at udvikle atopisk eksem og at bærere af mutationer hyppigere havde persisterende sygdom. Blandt 11 dizygote tvillinger (tveæggede) hvor den ene men ikke den anden tvilling havde filaggrin mutation fandt vi at filaggrin mutationer i vid udstrækning forklarede hvorfor den ene fik atopisk eksem og ikke den anden.

I denne retrospektive undersøgelse af eksempatienter (n=7997) undersøgte vi forekomsten af kontaktallergi overfor gummiacceleratorer. Prævalensen af thiuram mix forblev uændret høj henover en 10-årig periode på 3,1% med en relevans af kontaktallergien på ca. 60%. Overraskende fandt vi en association mellem ansigtseksem og kontaktallergi over thiuram mix. Denne association er ikke tidligere beskrevet, men enkelte patienthistorier tyder på at gummikemikalier fra handsker evt. kan hvirvles op i luften under brug og derved komme i kontakt med ansigtet og resultere i et allergisk ansigtseksem. Yderligere undersøgelser er dog nødvendige før en sådan kausalitet endelig kan bekræftes.

 

I reguleringsøjemed har man sammenlignet styrkerne af sensibiliserende stoffer i parfume, konserveringsmidler og hårfarver.

Den Lokale Lymfeknude Test på mus (LLNA) bruges til vurdering af sensibiliserende stoffer med hensyn til fare- og risikovurdering i reguleringsøjemed. Stoffets sensibiliseringsstyrker inddelt, på baggrund af LLNA, i 3 kategorier: ekstrem (EC3 værdi på ≤0.2%), stærk (> 0,2% til ≤2%), og moderat (> 2%), for at sammenligne de sensibiliserende koncentrationer af duftstoffer, konserveringsmidler og hårfarvningsmidler, der er sensibiliserende og ofte kommer i kontakt med huden hos forbrugere og arbejdstagere, LLNA resultater og EC3 værdier af 72 duftstoffer, 25 konserveringsmidler og 107 hårfarvestoffer blev indsamlet fra to offentliggjorte opgørelser af LLNA data og vurderinger fra den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed og dens forgængere. Man så at størstedelen af sensibiliserende konserveringsmidler og hårfarver er stærke eller ekstreme sensibilisatorer (EC3 værdi af ≤2%), og parfume er for det meste moderate sensibiliserende. Selvom parfumestoffer typisk er moderat sensibiliserende, er de er blandt de hyppigste årsager til kontaktallergi. Dette indikerer, at andre faktorer end styrken skal behandles mere stringent i risikovurdering og risikostyring.

 

Kontaktallergi overfor konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) skyldes erhvervsmæssig eksponering hos cirka 1/3 af patienter der er sensibiliserede. Denne kasuistik beskriver en 28-årig kvinde, der udviklede kontaktallergi overfor MI og allergisk håndeksem på grund af arbejde med påsætning af etiketter på insulin-penne. Den adhæsive komponent at etiketterne indeholdt både MI samt det beslægtede konserveringsmiddel methylchloroisothiazolinone (MCI). Producenten af etiketterne oplyste ikke yderligere om koncentrationen eller sammensætningen af de to konserveringsmidler brugt i den adhæsive komponent.

Dette dyrestudie viste at mus med komplet mangel på filaggrin har Th17 celler både i huden og systemisk i blod og lymfekirtler. Det interessante er at det er erhvervet, hvormed at det må være ydre faktorer der forklarer dette skifte.