Type 2 diabetes hos voksne med atopisk eksem 

Dette kohortestudie havde som formål at undersøge hvorvidt voksne med atopisk eksem har en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes senere i livet. Vi identificerede i alt 30,079 voksne i Danmark med en diagnosekode for atopisk eksem (L20). Disse patienter blev matched med 148,428 kontroller uden eksem. Individerne blev fulgt indtil de udviklet type 2 diabetes, døde, udvandret eller indtil studieslut (31. december 2011). Vi fandt at patienter med eksem ikke har en øget risiko for type 2 diabetes sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Derimod viste multivariabel analyser at rygning, alkohol forbrug og brug af kortikosteroid, både som systemisk og topikal (cremer og salver) behandling kan øge risikoen for type 2 diabetes hos patienter med atopisk eksem. Flere studier er nødvendig for at belyse disse mulige årsagssammenhænge. 

 

 

Frisører udsættes via deres erhverv for flere kemiske stoffer med potentielt allergene og irritative egenskaber.

I dette 3-årige follow-up studie bestemmes incidensen af kontakturtikaria og eksem på hænder samt astma og snue (rhinitis) hos danske frisørelever, og sammenlignes med unge fra baggrundsbefolkningen. Samtidig undersøgte vi om frisørelever forlader uddannelsen pga. disse sygdomme.

Vi fandt at frisørelever havde en højere incidens af kontakturtikaria og eksem på hænder samt snue (rhinitis). I løbet af de 3 år undersøgelse varede, forlod lidt over 1/5 af frisøreleverne frisøruddannelsen, og mere end 70% af disse pga. en eller flere helbredsklager (muskelskeletlidelser (47,4%), hudsygdomme (47,4%) og luftvejssymptomer (23,7%)) .

 

Atopisk dermatitis og håndeksem er to hudlidelser der begge er associeret med nedsat livskvalitet. Formålet med vores studie var, at undersøge livskvalitet blandt voksne eksempatienter med fokus på filaggrin gen-mutationer. Filaggrin gen-mutationer er associeret med svær og persisterende atopisk dermatitis og øger samtidigt risikoen for at udvikle håndeksem senere i livet.

Studiet inkluderede 520 voksne patienter med atopisk dermatitis og/eller håndeksem. Hudspecifik livskvalitet blev estimeret ud fra Dermatologi Livskvalitetsindekset (DLQI). I alt rapporterede 19,7 % af patienterne med både atopisk dermatitis (± håndeksem) og en filaggrin gen-mutation, at deres eksem havde en ’stor eller ekstremt stor’ indflydelse på deres dagligdag. Denne andel var halveret (9,6 %) blandt patienter med atopisk dermatitis (± håndeksem) der ikke havde en filaggrin gen-mutation. Vores resultat indikerer, at patienter med atopisk dermatitis og filaggrin gen-mutationer er en undergruppe af patienter, der særligt kan opleve udfordringer i deres dagligdag.

 

Dette dyrestudie belyser potentiel krydsreaktivitet mellem methylisothiazolinon (MI), octylisothiazolinon (OIT) og benzisothiazolinon (BIT); alle tre konserveringsmidler tilhører gruppen af isothiazolinoner. Ved hjælp af en modificeret dyremodel var det muligt at belyse krydsreaktivitet. Mus blev sensibiliseret med MI henover 3 dage og efter en hvileperiode på 3 uger blev musene på ny eksponeret over for MI, OIT eller BIT. Ved hjælp af flowcytometri var det muligt at undersøge immunsystemets celler i de enkelte mus. Der fandtes det samme immunologiske respons uanset om MI-sensibiliserede mus blev eksponeret for MI, OIT, BIT, der var signifikant forskelligt fra en kontrolgruppe af mus. Dette betyder at krydsreaktivitet mellem MI, OIT og BIT ikke kan udelukkes, hvorfor dette bør tages i betragtning inden brugen af OIT og BIT bliver introduceret i kosmetiske produkter

Formålet med studiet var at finde sammenhænge mellem symptomer hos MCS ramte og de underliggende biokemiske mekanismer, målt ved ændringer i aktiviteten af udvalgte gener. I et såkaldt eksponeringskammer udsatte vi 18 deltagere med MCS og 18 raske kontroller for en uskadelig gas (n-butanol) i lave koncentrationer og tog blodprøver før og efter forsøget. Som forventet oplevelse deltagerne med MCS ubehagelig symptomer under og efter forsøget, mens kontrollerne ikke blev påvirket.

Blodprøverne viste ikke nogen tydeligt sammenhæng mellem øget aktivering af de enkelte gener i MCS gruppen efter forsøget, men gennemsnitligt kunne vi se at den samlede aktivitet af generne var højere hos dem med MCS. Dette skyldes formentlig, at personer med MCS reagere meget forskelligt på dufte, både når det kommer til hvilke symptomer de oplever, men altså også i hvilke gener som bliver tændt eller slukket, så vi fandt ikke noget specifikt gen som blev mere aktivt hos alle MCS ramte. Vi kunne derfor med kun 18 deltagere ikke koble specifikke gener med MCS.

Dette epidemiologiske studie undersøgte forekomsten af autoimmune sygdomme hos voksne med atopisk dermatit (AD). Ved hjælp af diagnostiske koder blev patienter med AD i Danmark i perioden 1997 til 2012 (n=8,112) identificeret i de landsdækkende registre og matchet med kontroller (n=40,560). Forekomsten af en række autoimmune sygdomme blev undersøgt i de to populationer. AD var signifikant associeret med 11 ud af 22 autoimmune sygdomme, samt det at have flere autoimmune sygdomme samtidigt. Rygning øgede endvidere risikoen for autoimmune sygdomme blandt patienter med AD. 

 

Retningslinjer for præsentation af kontaktallergi case rapporter.

Case rapporter udgør en klassisk publikations måde, der bliver mere og mere værdsat, for eksempel på grund af deres uddannelsesmæssige værdi. Indenfor forskning i kontakt eksem, tjener case rapporterne ofte som vagtpost publikationer vedrørende nye allergener, eller nye eksponeringer for kendte allergener, eller om andre forhold, der fører til kontakt eksem.

CARE retningslinjer publiceret i 2013 anbefaler, standardiserede og fuldstændig indberetning af case rapporter på alle områder af medicin.

Denne artikel følger op på CARE anbefalingerne, og yderligere uddyber disse til anvendelse til case rapporter inden for kontakteksem.

Formålet med denne strukturerede vejledning er at give yngre eller uerfarne læger og forskere en kommenteret liste, med de væsentlige elementer der skal indgå, hvilke krav der skal opfyldes for skrive en case rapport høj af kvalitet, så den kan blive antaget af Contact Dermatitis eller andre tidsskrifter.

Linalool og d-limonene er de mest brugte parfumestoffer i forbrugerprodukter som kosmetik og rengøringsmidler. Efter man er begyndt at lappeteste med oxiderede udgaver af disse parfumestoffer, har de vist sig at være de parfume enkeltstoffer der hyppigst forårsager allergi hos eksempatienter. Parfumeindustrien mener ikke at forældede kosmetiske produkter indeholder høje nok koncentrationer af oxideret limonene og linalool til at dette kan forklare den høje hyppighed af allergi overfor disse. Eksperimentelle studier har vist at hårfarve-stoffet p-phenylenediamine (PPD) kan forårsage de samme strukturelle forandringer af proteiner i huden som de 2 oxiderede parfumestoffer, hvilket teoretisk kan betyde at eksempatienter der er allergiske overfor PPD kan reagere positivt ved lappetest med oxideret linalool og limonene, uden at have allergi overfor disse.

I et udtræk af lappetest-data på patienter testet samtidig med PPD og oxideret limonene og linalool fandt vi kun en meget lav forekomst af patienter der reagerede samtidigt på PPD og henholdsvis oxideret linalool og limonene. Denne forekomst var ikke større end man kan forvente udfra tilfældigheder. Patienter der er allergiske overfor PPD har dog en højere risiko for også at have allergi over oxideret linalool. Denne sammenhæng blev dog svækket når resultaterne blev justeret for parfumeallergi i bredere forstand. Dette tyder på at PPD-allergikere formentlig er mere udsatte, og derved også hyppigere har allergi overfor parfumestoffer end eksempatienter der ikke har PPD-allergi, på grund af eksponering for produkter der både indeholder PPD og parfumestoffer.

Frisører udsættes via deres erhverv dagligt for frisørprodukter indeholdende potentielt irritative og allergifremkaldende egenskaber, og særligt luftvejene er udsatte.

Formålet med dette tværsnits spørgeskemastudie er at undersøge om danske frisørelever har en højere forekomst af luftvejssymptomer så som allergisk snue (rhinitis) og pibende og hvæsende vejrtrækning end andre unge i samme aldersgruppe.

Vi fandt at frisørelever har en signifikant højere forekomst af allergisk snue (rhinitis) end unge danskere fra baggrundsbefolkning, hvilket indikerer at den daglige udsættelse for frisørprodukter udgør en risiko for udvikling af arbejdsbetingede luftvejssymptomer.

 

 

Kobolt-frigivelse fra tandproteser ville kunne fremkalde allergiske reaktioner hos kobolt-allergiske patienter. Det er derfor vigtigt at undersøge, om disse proteser er mulige kilder til at udvikle allergi.

Metode:

Der blev gennemført en klinisk undersøgelse af mundhulen på 66 patienter med 84 tandproteser. Frigivelse af kobolt blev undersøgt fra 84 funktionelle proteser(brugte) og 32 ikke-funktionelle(nye) proteser med kobolt spot test. Kontaktallergi blev vurderet ved epikutantest. Der blev udført Smear test for Candida(svamp) hos patienter med tegn på inflammation af mundslimhinden. Proteserne blev undersøgt for biologiske og tekniske komplikationer.

RESULTATER:

Ingen af de funktionelle proteser frigav kobolt, mens dette blev observeret i 24 ud af 32 ikke-funktionelle proteser. Ingen af patienterne havde kontaktallergi over for kobolt. Af de 66 patienter, viste 11 tegn på betændelse i mundslimhinden, 2 havde oral candidiasis(svamp), 16 havde dårligt monterede proteser, og alle havde utilstrækkelig mundhygiejne.

KONKLUSION:

Tandproteser frigiver kobolt når de bliver produceret, men ikke 1-5 år efter indsættelsen. Der blev ikke observeret allergiske reaktioner. Tegn på betændelse var relateret til candidiasis(svamp), utilstrækkelig mundhygiejne, og dårligt tilpassede proteser.